fredag den 1. marts 2013

Kokosmælk

I går havde jeg lyst til kylling i kokosmælk og med masser af grønt, men eftersom det blæste ret kraftigt og jeg egentlig heller ikke orkede endnu en tur ned fra femte sal, så besluttede jeg at prøve at lave min egen kokosmælk.

Det er faktisk rigtig simpelt.
1,5 dl kokosmel blendes med 3 dl vand




Jeg har kun en stavblender, men det fungerede altså fint. Det vigtigste er egentlig bare at blende i ca. 5 min. Hvorefter det sies og i en bøtte og stilles i køleskabet. Som sagt, så er det nemt. Derudover er det noget billigere end at skulle købe kokosmælk konstant.

Den er dog noget tyndere end den man køber, men det smager af kokosmælk. Min kylling i karry fik i hvertfald en fin smag af kokos og det er jo det jeg har brug for. Så det kan jeg sagtens finde på at bruge en anden gang. Næste gang vil jeg dog huske at gemme kokosmelen og tørre den i ovnen. Efter en tur gennem minihakkeren skulle man gerne have en omgang kokosmel som kan bruges til eks. at bage.

Jeg serverede min kylling i kokos med grønt og squash pasta. Sundt og nærende samt mættende. Perfekt.

1 kommentar:

  1. Tak for tippet (igen)
    Det skal helt klart prøves af en dag.

    SvarSlet