Jeg har længe haft planer om at afprøve en (okay mange) af Blogilates træningsvideoer på youtube. Problemet er bare, at det ikke er hjemmetræning der bliver prioriteret. Skal jeg træne, så smutter jeg jo i fitnesscentret og giver den gas.
Men så i går, skulle jeg have hviledag og overraskende nok var kroppen ikke helt smadret efter mandagens CrossTraining. Hvilket nok skyldes, at jeg slet ikke kunne få min træning til at fungere både burpees, KB swings, squats og push ups slog mig ihjel. Så var der faktisk ikke så meget andet træning...
Nå men eftersom jeg godt kunne overskue lidt træning, men ikke en time i centret, så snuppede jeg lige ca. 45 min. træning i selskab med Blogilates (Cassey Ho som hun rigtig hedder). Det kræver ikke så meget andet end en kost (jeps, en kost), nogle bøger (jeg brugte 11 kg) og evt. en måtte. Simpelt.
Og så kræver det lige at man kan holde ud at lytte til Cassey. Hun snakker og snakker og så snakker hun lige lidt mere. Men jeg synes bare hun er ret underholdende. Derudover opkalder hun mange træningsvideoer efter diverse populære sange, så det er jo meget hyggeligt at træne til.
Jeg startede med benene. Først lægmusklerne. Til den video skal man bruge noget vægt, jeg fyldte to netto poser med bøger (ca. 5,5 kg i hvert). Den kan også godt laves uden vægt, det prøvede jeg en anden dag og det kunne godt mærkes.
Herefter tog jeg en omgang squat.
Og så blev det tid til numsen
Og så blev det tid til armene, core, ryg og skuldre
Og så lidt mere ryg og skuldre
Og så snuppede jeg lige hendes helt nye kost video. Her kræver det bare at man har en kost (eller en lang pind).
Så alt i alt blev det faktisk en ret hård all around krop workout. Jeg kan også godt mærke det i kroppen i dag, at jeg lige gav den lidt gas i går. Så de kan altså anbefales og hun har maaaange videoer på youtube, så alle burde kunne finde et par stykker som de gerne vil prøve.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar