søndag den 29. september 2013

Butter Chicken


Da jeg startede den her blog, var det faktisk meningen det skulle være en madblog. Men altså man udvikler sig og jeg indså, at min styrke altså ikke er at opfinde opskrifter og udvikle andre opskrifter. Så i stedet laver jeg bare andres opskrifter og smider gerne et link. Nå men jeg har faktisk nogle opskrifter liggende på bloggen og en af dem er Butter Chicken (som jo også er fra en kogebog). Den opskrift går jeg gerne tilbage til hver eneste gang jeg laver Butter Chicken. Det er ikke den bedste jeg har fået, men af de hjemmelavede er det en af de bedre. 

Så ja, den kan altså anbefales! Og serveres den sammen med blomkålsris, jamen så er den perfekt LCHF aftensmad. Siden jeg lavede indlægget om blomkålsris har jeg dog fundet ud af noget, jeg kan bedst lide risene når de er kolde. Så jeg står ikke og damper dem længere - hvilket spare mig utrolig meget tid.

torsdag den 26. september 2013

Update "Kom i gang med LCHF på 14 dage".

Jeg klarede ikke 14 dage med den bog. Jeg fik spat efter en uge. Jeg kan simpelthen ikke spise så store mængder fedt uden også at få nogle grøntsager.

Jeg vidste det egentlig godt da jeg startede på bogen, men jeg besluttede at give det en fair chance. Så dag efter dag spiste jeg fedt og kød samt minimalt af grøntsager. Efter en uge fik jeg kvalme og bare tanken om at skulle indtage mere af det føde fik mig ned med nakken. Så efter at have fejret jeg var kommet i ketose, så gik jeg sikkert ud af den igen. Jeg spiste nemlig flere og flere grøntsager. 

Jeg kan faktisk rigtig godt lide grøntsager og jeg synes det er et skråplan hvis jeg kun spiser fedt. En af de ting jeg gerne vil er at være sund, jeg vil gerne spise varieret og det indebære altså at jeg får nogle grøntsager. Derfor spiser jeg også rodfrugter om vinteren, ellers bliver det altså for kedeligt. Ja, jeg kan godt lide blomkål, men ikke hver eneste dag.

Jeg fik dog lært lidt om at min krop nok godt kan fungere på så meget fedt. Men hvis jeg virkelig skulle have testet det, så skulle jeg have forsat i 14 dage med bogen. Nu kom jeg jo kun igennem hovedpine osv., og så gav jeg op. 

Jeg spiste dog LCHF i de 14 dage, men så tog jeg i sommerhus med veninderne. En weekend med kage, chips, slik, alkohol, brød osv. i store baner. Jeg havde ellers en plan om, at jeg ikke skulle spise det - men så kom nederlaget over Team Rynkeby og det hele var pludselig ikke så nemt.

Det er for nemt at falde tilbage i de gamle vaner. Det kræver meget af mig at holde mig fra det sukker. Jeg er heller ikke helt kommet ud af det den heromgang. Men det SKAL jeg! Jeg gider faktisk ikke være sukkerafhængig mere.

Men altså det handler vel ikke om det antal gange man kommer op på hesten igen, men at man kommer derop....

onsdag den 18. september 2013

A lot can happen in one year

- Man kan bla. tabe ca. 17 kg.
- Blive sådan en der træner hver eneste uge
- Sådan en der faktisk spiser sundt 90% af tiden (meget når det før var omvendt)
- En der begynder at tage chancer og prøver at få sine drømme gennemført.

Der kan bare ske rigtig meget. Også ting som jeg nok ikke selv bemærker, men som andre bemærker. Noget med at jeg smiler mere, at jeg har mere overskud og jeg generelt bare er blevet glad. Det tænker jeg ikke så meget over, men det er jo rart når veninderne kommentere på det.

I dag er det præcist et år siden jeg sagde "Det er nu eller aldrig" og ligeså stille og roligt fik flere og flere LCHF principper tilføjet til min kost. Først klarede jeg det meste af efteråret uden sukker , noget jeg virkelig godt gad gentage. Jeg forsøger, men det er ikke så nemt længere. Jeg har egentlig nok rygraden - i hvertfald for det meste. Men altså i takt med at jeg har tabt mig og er kommet mere ud af det skjold jeg har bygget rundt om mig, så vokser mit socialebehov altså også. Desværre er det sociale ikke altid lige nemt at kombinere med ingen sukker og LCHF principper. Men jeg forsøger.

Jeg har lært, at det ikke behøver at være død at pine at træne. Det kan faktisk godt være sjovt. Man skal bare finde de hold der er sjove og hvor instruktøren motivere en til at komme uge efter uge. Så skidt med, at andre mener man bør træne anderledes, jeg er vild med spinning og så en smule styrketræning. Jeg gad godt blive sådan en der går til CrossFit, for det var faktisk rigtig rigtig fedt, men min krop havde konstant skader, så det venter jeg nok lidt med at gentage. Selvom jeg overvejer at sige mit abonnement  i FW op og blive sådan en der træner hos CrossFit Copenhagen. Men igen jeg holder for meget af spinning til at gøre det.

Jeg har indset at det at spise sundt ikke er så svært igen, jeg skal dog stadig gerne planlægge mine måltider ellers falder jeg nemt i med de gamle vaner. Det er faktisk nok det jeg kæmper mest med, at blive ved med at spise sundt og nærende uden at føle afsavn. Det er latterligt, jeg ved godt at min krop ikke har det godt med at jeg spiser brød og kage, men åh hvor jeg savner at spise brød. Det tror jeg aldrig jeg kommer til at kunne undvære helt. Tilgengæld har jeg absolut ingen problemer med ris og pasta - tvært i mod. 

At jeg har rykket mig mentalt bliver også understreget da jeg tog mod til at ansøge Team Rynkeby om at komme med på deres 2014 tur. Jeg er stadig skuffet over, at jeg ikke kom videre end til deres udvælgelsessamtale. Men jeg husker også på, at det er sejt jeg kom videre ud af de 2400 ansøgere og at jeg har rykket mig mentalt. Derudover står jeg altså på en venteliste, så teoretisk er der stadig en lille bitte mulighed for at jeg skal til Paris....men jeg tror ikke på det. Sandsynligheden for at der er nogen på Team Vordingborg der dropper deres drøm er nok ikke så stor - men jeg skal da ikke afskrive det, så jeg skal da holde fast i min træning.

Det hele lyder ret positivt, men det er det altså ikke. Jeg kæmper stadig med min overspisning (nok det mest grænseoverskridende indlæg jeg nogensinde har skrevet), det er ikke i så stor stil som før, men jeg har stadig lysten og har stadig svært ved at bearbejde mine følelser uden at indtage en liter is og en plade chokolade i mens. Men så længe gangene og mængderne bliver begrænset, så er det en sejr og et skridt i den rigtige retning.

Derudover kæmper jeg for tiden med motivationen. Jeg har den simpelthen ikke. For et år siden flygtede jeg fra en tyk og usund krop, nu skal jeg pludselig arbejde hen i mod noget. Det er ikke nemt, det er faktisk rigtig svært. Jeg glæder mig dog over, at lige meget hvor meget motivation jeg mangler - så holder jeg fast. Jeg træner ca. 3 gange om ugen, jeg spiser primært sundt og jeg sørger for at bevare mine gode vaner. Det er fremskridt og noget jeg tager som et tegn på at jeg er på rette vej.

Nå for at det hele ikke skal blive så negativt, så får I lige nogle billeder. Ca 1 år og 17 kg i mellem dem.



torsdag den 12. september 2013

Jeg kommer i mål, men ikke i Paris

Nå jeg blev ikke en del Team Rynkeby

Desvære. Havde ellers glædet mig til at samle penge ind til Børnecancerfonden, men det får jeg ikke lov til.

Nu skal jeg bare af med skuffelsen og finde ud af om jeg vil ansøge til 2015 udgaven, jeg tror det ikke. Men måske jeg ændre mening....


lørdag den 7. september 2013

Brunch



Jeg har haft min bogklub på besøg til en lille hyggelig brunch. Fordelen ved at være vært, er jo at man kan sørge for at man også selv kan spise alt der bliver serveret. Det er faktisk ret fedt...

Jeg havde lavet en æggekage (med ost i massen) og pyntet med bacon, tomat og purløg. Hvilket jeg faktisk synes er den bedste måde at få serveret æg på. Jeg gider bare ikke lave det i hverdagen, men det burde jeg nok. Det tager jo ikke så langtid og jeg kan bade så længe æggene er i ovnen og dermed er der ingen undskyldning for ikke at få æg på hverdags morgenerne.

Bagefter serverede jeg amerikanske pandekager efter madbandittens opskrift, jeg havde dog ingen kokosfibre så dem undlod jeg. Ovenpå kom der lidt forskellig toppings incl en lækker chokoladesovs på 85% chokolade, fløde og smør.

Det var en virkelig lækker brunch og jeg kan kun anbefale de pandekager. Jeg syntes dejen virkede lidt mystisk, men den blev altså meget god.

tirsdag den 3. september 2013

Jeg vil være den der kommer i mål....vol2

Som I måske husker skrev jeg mig på ventelisten til Team Rynkeby 2014 tilbage i juni. Nu er det jo så blevet september og i går var så sidste dag for at få svar.

Siden jeg har skrevet mig på ventelisten har jeg ændret på ansøgning et par gange, tilføjet noget, fjernet noget andet og prøvet på at få det til at lyde helt som jeg gerne ville. Jeg syntes det var voldsomt svært og til sidst sagde jeg til mig selv "Det bliver ikke bedre, nu må det bære eller briste"! Siden ventelisten så lukkede den 25 august har jeg gentagne gange tjekket min mail (vi snakker flere gange om dagen). Og hver eneste gang der var ny mail har mit hjerte hoppet en ekstra gang. Jeg vil jo bare så gerne være en del af Team Rynkeby.

I går kl 16 skrev Team Rynkeby så på deres facebook side at de havde sendt 800 positive mails ud og 1600 afslag. Jeg opdaterede straks min mail (tror ikke jeg lavede andet i går eftermidddag) og der var stadig intet svar.

Jeg må indrømme jeg blev noget mere skuffet end forventet. Jeg har nok inderst inde virkelig sat næsen op efter at skulle være en del af det her fantastiske projekt. At skulle indsamle pengene og ikke mindst cykle til Paris. Det var en overvindelse af den helt store at skrive mig på ventelisten og det ville virkelig være kulminationen på mit nye jeg, når jeg holder i Paris næste år.

Efter lidt overvejelser skrev jeg lige et brok tweet på twitter og Mikkel der står for FB og Twitter profilen, tweeted tilbage at jeg skulle sende en mail og så ville han undersøge sagen. Virkelig dejligt med så hurtig respons fra hans side.

Jeg orkede bare ikke lige at gøre det i går aftes og ville vente til i morges. Da jeg så mødte på jobbet og loggede på min mail, så røg mit hjerte lige lidt ekstra op i halsen - for jeg havde sørme fået en mail fra Team Rynkeby.

Og efter at have sundet mig - så skrev jeg det her på min FB profil og viste det på min Instagram (KathrineG)
Jeps. Jeg har simpelthen stadig muligheden for at blive en del af Team Rynkeby. Jeg begyndte faktisk at ryste og græde en lille smule da jeg fik den mail.

Så på mandag skal jeg til udvælgelses møde, på tisrdag skal jeg melde tilbage om jeg stadig vil være en del af Team Rynkeby og onsdag får jeg så at vide om jeg er en del af holdet.

Jamen det er helt vildt! Jeg er så rystet og imponeret, spændt og samtidig så har jeg svært ved at glæde mig for jeg kan jo stadig blive valgt fra. Men nu vil jeg glæde mig over det og dele det med verden at jeg er så sej, at jeg er kommet så langt (i mere end en forstand).

Så I må gerne lige krydse fingere for at jeg på onsdag kan fortælle hele verden at jeg er en del af Team Rynkeby Vordingborg. 

PS. Ved ikke helt hvorfor det er Team Rynkeby Vordingborg, men så vidt jeg har forstået hører holdet primært til i Storkøbenhavn og det er her vi skal træne. Så det er fint med mig, København eller Vordingborg betyder intet. Jeg vil bare være med.

mandag den 2. september 2013

Ketose....

I følge "Kom i gang med LCHF på 14 dage" bogen burde jeg på nuværende tidspunkt befinde mig i ketose. I hvertfald hvis jeg har holdt mig til bogens madplan og det har jeg næsten - jeg har spist 15 gram 85% chokolade og noget skyr som ikke stod nævnt i bogen. Men ellers har jeg levet af hans opskrifter...

Det har for at sige det mildt "Været et helved"! Jeg har haft ondt i hovedet siden i onsdags (og har det stadig), jeg er træt, har overhovedet ingen energi, mine ben går i kramper konstant, min krop er total overophedet, min søvn er rimelig dårlig, jeg har jern smag i munden, har kvalme og en lille smule madlede. Åh hvor jeg hygger! Men jeg håber det snart vender, jeg har bare aldrig oplevet det har været så slemt før. Måske er det fordi jeg alligevel plejer at spise nogle flere grøntsager end jeg gør i de her dage, hvor jeg spiser fedt med ekstra fedt! 

Tilgengæld ser det meget positivt ud på vægten og min mave har det også bedre, den er ikke nær så oppustet. Og så er jeg da for det meste mæt!

Men i anledningen af at jeg burde være i Ketose og derfor lige nu sidde og forbrænde alt fedtet på min mave, overarme og inderlår (i hvertfald i en drømmeverden), så har jeg givet mig selv en lille gave.

Så nu er jeg klar til at finde lidt ekstra inspiration til måltiderne, jeg har jo kun lidt over en uge tilbage på min madplan. Og så skal jeg jo gerne forsætte de gode takter - derudover virker det som om alle rigtige LCHFér har bogen og jeg kan da ikke være udenfor....

Jeg købte faktisk to ting mere i går. To trøjer i Str S. Jeg er ikke naiv og ved godt de nok er lidt store i størrelsen, men altså jeg sidder stadig her i min str S trøje - det er da fedt!