søndag den 28. juli 2013

Min træning #30



Mandag: spinning 
Tirsdag: BodyFit
Onsdag: Spinning
Søndag: BodyFit

En fin træningsuge, jeg blev desværre ramt af en sommerforkølelse, så jeg kom ikke til de tre gange bodyfit jeg havde planlagt, men det går nok. 

Men puha jeg synes det er svært at træne pt., der er jo varmt i centret og timerne er skrækkelig at komme igennnem. Jeg ved ikke helt om det er pga sommeren eller det faktisk er fordi min krop stille og roligt kommer i bedre og bedre form, men jeg har ikke de her "ikke sved" problemer længere, tværtimod. Men det gælder ikke kun til træning, bare en cykeltur til job får mig til at svede som en arbejdshest. Det er altså ikke normalt for min krop.

Der er dog også fordele ved at træne her om sommeren. Der er jo tomt i centret. Holdene er ikke fuldt booket, der findes ikke ventelister og man slipper for at kæmpe om pladsen med sidemanden. Det er fantastisk - mere af det, tak.

Nu skal jeg igang med at planlægge træningen til det næste uge. Det gør jeg altid om søndagen, så har jeg en plan og kan ligeså stille og rolig ændre på den. Men det hjælper meget med at komme afsted når jeg har planen. Næste uge byder dog min. på en ændring - jeg skal ikke til onsdagsspinning. Min instruktør holder ferie, så det fejre jeg med at slæbe min træningsmakker med til BodyFit. Det skal nok blive godt.

lørdag den 27. juli 2013

Den dårlige samvittighed

Der er ingen tvivl om, at jeg er stor forbruger af Instagram (kathrineg) og jeg deler rigtig mange billeder af mad, motion og vægttab. Det er faktisk det primære ved min profil, men derudover kommer der også billeder af min hverdag (pt. en del iskaffe).

Jeg synes det er fedt med et middel som Instagram (og blogge) til at dele vægttabs historier, finde motivationen både til træning og mad samt dele en masse erfaringer. Derfor er jeg også rigtig glad for at kigge sundhedsbilleder og #fitfamdk og #lchf er mine mest foretrukne inspirationskilder.

Det betyder også at jeg følger en masse der træner en del, spiser sundt, får kæmpe muskler og bare generelt giver den gas.

Hatten af for dem.

Men jeg må indrømme, at de faktisk giver mig mere dårlig samvittighed end inspiration. Jeg kan personligt ikke holde til at træne i tre timer hver eneste dag, jeg kan ikke engang holde til at træne hver dag. Min krop skriger på en pause og det er selvom jeg skifter mellem styrke (bodyfit og cardio). 

Når jeg ser deres billeder tænker jeg "ih jeg er slet ikke aktiv nok", "Eij jeg får aldrig sådanne muskler, så kan jeg måske ligeså godt lade hver", "Hvis det er ideal kroppen, så opnår jeg det aldrig". Jeg kan helt ærligt sige, at mit billede af idealkroppen er blevet noget forvringet af at kigge på diverse billeder. Jeg er pludselig meget fokuseret på at jeg nok aldrig får en stram mave, at jeg ikke har thigh gap, at min numse ikke er en squat numse. Det irritere mig faktisk grusom, jeg startede mit vægttabsprojekt for at blive sund (og glad) og kunne accepterer min krop. Nu er jeg faktisk decideret nervøs for at jeg aldrig kan acceptere min krop, for jeg bliver aldrig et muskelbund med perfekt stram mave og squat numse.

Så jeg har taget drastiske midler i brug. Jeg har slettet alle dem, på IG, som giver mig dårlig samvittighed. Mit liv er simpelthen for kort til at jeg skal have dårlig samvittighed hver eneste gang jeg tjekker IG, hvilket jeg gør ret ofte.

(Jeg har også slettet alle dem som spiser LCHF mad, men ikke spiser grøntsager, men bare ostepizza med ekstra ost og pølser. Eller dem som spiser masser af produkter uden kalorier. Det er heller ikke den vej jeg vil med mit liv).

Det skal siges, at jeg har stor respekt for de mennesker som har de her virkelig seje og veltrænede kroppe, de har kæmpet for dem. Det ved jeg de har. Jeg er bare ikke villig til at kæmpe så meget, jeg vil bare være sund og se relativt fit ud. 

tirsdag den 23. juli 2013

Sukkermonstret


I har hørt det før - jeg er så skide sukkerafhængig, at det faktisk er pinligt.

Jeg har prøvet kolde tyrkere gang på gang, jeg er faldet i, har rejst mig, troet at jeg var "helbredt" og sagtens kunne håndtere sukker i begrænset mængder. Åh ja, jeg har været det hele igennem.

Og nu tager jeg så en kold tyrker igen. Det er altså det eneste der virker for mig. Jeg satte tælleren igang på vej hjem fra byen i søndags, så endte jeg jo heller ikke med at spise tømmermænds snack. Det er faktisk rigtig smart - synes jeg selv.

Det er lidt hårdt at skulle undværer sukker pt., det vrimler jo med is spisende mennesker over alt og jeg har da også tænkt "Efter sommer tager jeg mig sammen". Men helt ærligt, ik? Min krop lider ved det sukker og jeg har ikke en stop knap, så når jeg først går i gang så stopper jeg ikke før jeg ikke har mere...altså pånær de gange jeg går ned og køber mere....

Det gode ved den her sukkerafvænding er faktisik at jeg ikke har fået hovedpine. Det går egentlig ret nemt, jeg har skruet op for fedtet og det gør det altså bare noget nemmere at holde sig fra de søde ting. I modsætning til mange andre holder jeg mig jo også som udgangspunkt fra LCHF kager, 85% chokolade og stevia/sukrin. Mange tænker nok at det er da også at overdrive det hele og det er jo ikke farligt. Men jeg tænker, at jeg ikke behøver at erstatte et overforbrug med et andet. Derudover synes jeg det er lidt misforstået at man lige skal have lidt sødt hver eftermiddag...

Jeg holder mig dog ikke for fin til, at jeg godt kan finde på at afprøve lidt "slik" opskrifter, men det skal altså ikke være noget der skal ske i hver weekend, men mere ved lidt mere specielle lejligheder.

Min drøm er, at næste gang jeg spiser rigtig sukker så er jeg i trediverne eller i hvertfald meget tæt på, så tæt at det kan accepteres fordi jeg holder fødselsdag. Og så behøver vi ikke snakke mere om hvor længe det er, host host.

søndag den 21. juli 2013

Min træning #29



Tirsdag: BodyFit
Onsdag: BikeFit
Torsdag: BodyFit
Fredag: BikeFit

Jeg er faktisk godt tilfreds med den her uge. Der er kommet gang i styrketræningen og jeg skal nok snart være tilbage på samme styrke niveau som før. Jeg har planer om 3 gange bodyfit i næste uge, tirsdag, torsdag og søndag. Jeg forstår virkelig ikke hvordan jeg kan glemme hvor fedt det er, at løfte de vægte.

Jeg ved godt, at jeg sikkert kunne få meget mere ud af, at løfte vægte selv. Men jeg kan bare ikke presse mig selv ordentligt og jeg synes det er svært at finde på de øvelser jeg skal lave. Så indtil jeg føler jeg har lidt mere styr på det hele, så holder jeg mig til bodyfit.

Motionen er altså ved at være tilbage på rettte spor. Maden halter tilgengæld gevaldigt, der går lidt for meget tour chokolade, ferie kage, solskins is osv. i den - men nu slutter touren jo i dag og jeg var i byen i går - så det er jo en oplagt dag at starte på en frisk. Jeg ville egentlig gerne træne, men mit hoved er noget tungt...

søndag den 14. juli 2013

Træning #28



Mandag: BikeFit
Onsdag: BikeFit
Søndag: BodyFit

Planen var jo fire gange træning hvor min. 1 skulle være BodyFit, desværre glemte jeg min træningstaske tirsdag og kunne ikke komme til BodyFit, som jeg skulle have været lige efter job. Resten af ugen har mine arbejdstider altså ikke passet med de forskellige hold, så derfor valgte jeg at skifte weekend spinningen ud med en times BodyFit. Så fik jeg da taget hul på at løfte vægte, så SKAL jeg bare afsted igen i næste uge. Basta. 

Det var faktisk et rigtig godt hold i dag, jeg kunne rigtig godt lide instruktøren. Desværre har hun bare ikke andre BodyFit hold - så jeg kan ikke begynde at forfølge hende. Men har også et par andre jeg skal have afprøvet, så det går nok. Synes bare det er så sjældent jeg finder instruktører som har helt samme træningsfilosofi som mig og virkelig formår at få mig til at presse mig lidt eksta. 

torsdag den 11. juli 2013

Bacon snack



I morges da jeg blev opdateret på Instagram, så jeg den her lille snack. Jeg vidste straks, at det skulle jeg have til morgenmad (sammen med noget kylling). Der er en avocadomos blandet med lidt tomat, som er kommet i mellem to skiver bacon. 

Jamen det er så syndigt godt, så jeg kan kun anbefale jer at prøve det.

Til den her portion har jeg brugt 4 skiver bacon, en halv avocado og en halv tomat. 

mandag den 8. juli 2013

Træning #27


Planen var 3 gange træning.

Jeg kom afsted 3 gange.

Så for en gang skyld klarede jeg mit mål og fik gang i træningen. Det blev til 3 timers spinning, hvor jeg fik prøvet to nye instruktører, jeg er ikke helt tilfreds, men man skal jo også lige ind i deres rutiner. Så jeg giver dem selvfølgelig endnu en chance.

I den her uge er målet 4 gange træning, min. 1 gang skal være BodyFit og min. 2 gange skal være spinning. Så det burde være muligt at klare - jeg har i hvertfald været afsted til den ene spinningstime.

torsdag den 4. juli 2013

De der oopsies..

okay, det er jo lige før der går madblog i den i de her dage. 

Men i fredags bagte jeg jo oopsies for første gange og allerede søndag måtte jeg bage endnu en portion. De er simpelthen så hurtigt blevet en stor favorit, de kan jo bruges til alle mulige ting. Et hurtigt måltid inden træning, når blodsukkeret er ustabil ud på eftermiddagen eller man bare trænger til noget aftenkaffe (ved ikke om det skyldes min opvækst i vendsyssel, men jeg har en sær kærlighed for begrebet aftenkaffe - som dog ofte indeholdte noget sødt).

Nå men ud over min fredagsburger har jeg bla. brugt oopsies til flg ting
Mini pizza med tomat, ost, skinke og salat

Sandwish med skinke, salat, bacon, tomat og agurk

Tour snack i form af en BLT med ost

Morgenmad med smør og ost samt avocado

Altså synes jeg mulighederne er store og da jeg havde en madpakke sandwish med var flere kollegaer ret nysgerrige og misundelige. Jeg kan da egentlig godt forstå dem.

Jeg der følger mig på instagram (KathrineG) har jo set de her billeder, jeg skal nok blive bedre til at differentiere en lille smule, så det ikke er kedeligt at følge mig begge steder.


tirsdag den 2. juli 2013

Blomkål igen igen igen



Jeg spottede den her ret på instragram og vidste med det samme, at den skulle jeg prøve at lave. Det er blomkål, skinke, flødeost, fløde og revet ost. Jamen lyder det ikke bare perfekt.

Jeg er VILD med blomkål i alle afskygninger og den her ret levede bestemt op til forventningerne. Jeg har allerede lavet den to gange på ca. 1 uge, men den er så dejlig nem og så har jeg hurtig aftensmad til de næste to dage hvor træningen falder sammen med aftensmaden. 

Opskriften er fra LCHF forumet . Jeg fulgte nogenlunde opskriften, det eneste er at jeg brugte en plain flødeost og tilsatte en MASSE hvidløg til retten. Hvilket jeg bestemt syntes gav et godt pift til resten, men jeg er sikker på at udgaven med pikant ost også er lækker.

Så hvis I mangler lidt inspiration til at få spist blomkål, så kan jeg kun anbefale den her ret.

mandag den 1. juli 2013

87 gange


har jeg, indtil videre, været i FitnessWorld i år. Det er jeg jo faktisk ret imponeret over og så kan jeg godt se, at jeg nok bør pakke min dårlige samvittighed væk og indse at jeg har ret godt styr på det. Et gennemsnit på mere end tre gange om ugen, er ikke dårligt. Der har jo været ferier, sygdom, helligedage og dovne perioder. Så hvis jeg bare holder fast i det, skal 2013 nok blive et godt træningsår.

Min arbejdsplads betaler faktisk for mit fitness abonnement, eneste krav er at jeg træner min. 1 gang om ugen. Så de må hellere end gerne tjekke op på om jeg holder det :D