Der er ingen tvivl om, at jeg er stor forbruger af Instagram (kathrineg) og jeg deler rigtig mange billeder af mad, motion og vægttab. Det er faktisk det primære ved min profil, men derudover kommer der også billeder af min hverdag (pt. en del iskaffe).
Jeg synes det er fedt med et middel som Instagram (og blogge) til at dele vægttabs historier, finde motivationen både til træning og mad samt dele en masse erfaringer. Derfor er jeg også rigtig glad for at kigge sundhedsbilleder og #fitfamdk og #lchf er mine mest foretrukne inspirationskilder.
Det betyder også at jeg følger en masse der træner en del, spiser sundt, får kæmpe muskler og bare generelt giver den gas.
Hatten af for dem.
Men jeg må indrømme, at de faktisk giver mig mere dårlig samvittighed end inspiration. Jeg kan personligt ikke holde til at træne i tre timer hver eneste dag, jeg kan ikke engang holde til at træne hver dag. Min krop skriger på en pause og det er selvom jeg skifter mellem styrke (bodyfit og cardio).
Når jeg ser deres billeder tænker jeg "ih jeg er slet ikke aktiv nok", "Eij jeg får aldrig sådanne muskler, så kan jeg måske ligeså godt lade hver", "Hvis det er ideal kroppen, så opnår jeg det aldrig". Jeg kan helt ærligt sige, at mit billede af idealkroppen er blevet noget forvringet af at kigge på diverse billeder. Jeg er pludselig meget fokuseret på at jeg nok aldrig får en stram mave, at jeg ikke har thigh gap, at min numse ikke er en squat numse. Det irritere mig faktisk grusom, jeg startede mit vægttabsprojekt for at blive sund (og glad) og kunne accepterer min krop. Nu er jeg faktisk decideret nervøs for at jeg aldrig kan acceptere min krop, for jeg bliver aldrig et muskelbund med perfekt stram mave og squat numse.
Så jeg har taget drastiske midler i brug. Jeg har slettet alle dem, på IG, som giver mig dårlig samvittighed. Mit liv er simpelthen for kort til at jeg skal have dårlig samvittighed hver eneste gang jeg tjekker IG, hvilket jeg gør ret ofte.
(Jeg har også slettet alle dem som spiser LCHF mad, men ikke spiser grøntsager, men bare ostepizza med ekstra ost og pølser. Eller dem som spiser masser af produkter uden kalorier. Det er heller ikke den vej jeg vil med mit liv).
Det skal siges, at jeg har stor respekt for de mennesker som har de her virkelig seje og veltrænede kroppe, de har kæmpet for dem. Det ved jeg de har. Jeg er bare ikke villig til at kæmpe så meget, jeg vil bare være sund og se relativt fit ud.
Jeg synes du ser hammergodt ud! Og så fuck de squatnumser osv!
SvarSletMange tak.
SletHaha jeg vil gerne have en lidt fyldigere numse og måske det kommer til at ske. Men det vigtigste er altså at jeg ser sund og glad ud :D Og det skal jeg nok komme til!
Tak for et ærligt indlæg! Det er det, der gør din blog så god. Jeg mistænker mange bloggere for at have sat en "sund facade" op, som kun viser de gode stunder.. Du derimod fortæller både om dine sejre og dine mindre gode stunder. Du er et menneske som os andre, og det inspirerer. Det er lige præcis alle disse sundhedsbloggere og instagramprofiler, som gør det svært for os andre. Den slags som når de synder, så er det med en proteinpandekage. Jeg kommer hurtigt til at føle mig opgivende når jeg kigger de såkaldte "fitspo-billeder" osv.. Mon man virkelig bliver lykkeligere af at leve 100 % procent sukkerfrit og have en sixpack? Jeg er bange for at jeg aldrig finde ud af det. Jeg synes det lyder til at du har en sund indstilling til din krop. Vi er mange som presser os selv for hårdt (heriblandt mig selv) og banker os selv i hovedet når vi har droppet en træning eller overspist i kage og kulhydrater igen igen... Stort og flot skridt at skille dig af med alt hvad der giver dig dårlig samvittighed! Burde jeg også overveje. Stort tak fra en fast læser :-)
SvarSletMange tak for dit meget søde og brugbare indlæg!
SletJeg er glad for at du synes jeg er ærlig på min blog, for det er også målet med den. Jeg vil gerne vise, at det ikke er en dans på roser at prøve at tabe sig og ændre sit liv. Der er kampe (og selvfølgelig glæder). Det kræver vilje og målrettethed og noget af en evne til at sige NEJ.
Jeg tror i hvertfald det er meget fornuftigt at gøre op med sig selv, hvad man egentlig får ud af at følge diverse blogs. Jeg følger efterhånden ikke særlig mange og det er simpelthen fordi jeg ikke helt kan relatere til dem. Jeg vil helst følge mennesker som mig selv, som kæmper med en stor overvægt og træner uden at det er fordi de vil gå fra flad mave til endnu fladere mave. Heldigvis er der er en del af begge grupper (og mange midt i mellem) så det er jo ikke svært at vælge. Jeg gider i hvertfald ikke have dårlig samvittighed længere, jeg træner en del og det som mit liv giver plads til og ikke mindst det som min krop kan klare.
Mit liv SKAL være andet end mad og motion. Måske jeg ikke drikker så meget som mange andre, men det er faktisk fordi det ikke siger mig noget - ikke fordi jeg ikke vil.