mandag den 11. marts 2013

CrossTraining #2

Jeg har fået et par henvendelser omkring hvordan det er at gå til CrossTraining i Fitness World, så jeg tænkte at jeg lige ville skrive lidt om dagens træning. Jeps, jeg har nemlig været til anden gang crosstraining i dag. Den var meget anderledes end sidste gang, men selve opbygningen af timen er nogenlunde den samme. 

Det starter helt klassisk med en omgang opvarming af ledene og derefter bliver de forskellige øvelser gennemgået enkeltvis. Vi laver dem så, imens går instruktøren rundt og retter på os. Jeg må sige, at det faktisk nok er det hold hvor jeg har fået mestt vejledning og hvor instruktørerne vitterligt retter og retter og kommer med gode råd. Kan være ret frustrerende, men det er jo dejligt at der er fokus på vi laver det rigtigt. Jeg er bare lidt langsom til at forstå mange øvelser, især de snatch i torsdags - så jeg blev virkelig virkelig frustreret hvergang instruktøren lige havde et råd til mig...I dag har jeg dog fået gode råd til at gøre mine armstræk bedre, så det er jeg fan af.

Efter gennemgangen er det så tid til den hardcore træning, men tro nu ikke det andet er nemt. Det er jo vægttræning og cardio træning. Så der bliver løftet tunge vægte (alt er jo relativt for den enkelte) og hoppet en del.

I dag var vi igennem en 15 min AMRAP (As Many Reps As Possible)
5 Burpees
10 KettleBell (KB) squat - jeg tog 10 kg, men allerede næste gang skal jeg noget højere op.
5 Burpees
10 KB swings - også her tog jeg 10 kg, men tror bestemt godt jeg kan tage 12 kg næste gang.
5 Burpees
10 KB snatch - jeg tog 8 kilo

Og så forsætter man bare rundt og rundt i 15 min. Jeg nåede lige at starte på runde 5 og var ved at kaste op til sidst, og måtte holde et par pauser for ikke at dø. Bla. en hvor instruktøren måtte forbi for at høre om jeg var okay, jeg kunne bare nikke som svar. 

Efter en pause forsatte vi så med en 5 min AMRAP
10 overhead Lunges (med KB) højre arm - jeg snuppede 6 kilo. Kunne godt løfte mere, men ikke holde balancen.
5 PushUps
10 Overhead Lunges (med KB) venstre arm
5 PushUps

Og så forsatte vi altså. Her nåede jeg ikke mere end 3 runder, jeg var fuldstændig smadret efter den første AMRAP og havde derudover store balance problemer. Så hellere gøre det ordentligt og lidt mindre gentagelser. Tænker jeg i hvertfald.

(Overhead betyder forresten at man har sin højre/venstre arm strækt over hovedet og så en KB i hånden)

Nu var jeg så helt kvæstet og kunne ikke helt trække vejret, men så kom der en bonus på 4 min hardcore maveøvelser og lidt benøvelser. Her troede jeg virkelig jeg skulle dø, altså sådan virkelig.

Men derefter kunne jeg fint kravle ud i omklædningsrummet, hoste voldsomt og smage blod i min mund. Turen hjem foregik i slowmotion og da jeg kom hjem, kunne jeg ikke helt koncentrere mig om andet end trække vejret.

Men det var en god træning og jeg glæder mig lidt til på torsdag. Dog er jeg ret træt af, at dagens instruktør var en vikar for jeg kunne rigtig godt lide hende. Men jeg må lige undersøge hvor ellers hun har hold henne. Hun var for, noget mere motiverende end torsdagstræneren.

Forresten så har jeg fået ny header. Jeg er helt vild med den, det er min veninde der har leget med nogle billeder jeg har taget. Jeg synes den pynter ret godt her på bloggen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar