I dag er det præcist 6 måneder siden jeg trådte op på min badevægt og så realiterne i øjnene. Tror jeg var ligeså nervøs da jeg steg op på den i morges, forskellen var bare at jeg i dag trådte ned fra den og dansede en lille sejrsdans. Jeg vejer mig jo ikke så ofte pt., så havde ingen ide om hvad den ville vise, men den landede præcist på -17 kg. Ikke hverken mindre eller mere. Perfekt. 17 kg på et halvt år er mere end tilfredsstillende.
Selvom det ikke er gået så hurtigt på det sidste, så sker der rigtig meget med kroppen. Mine muskler er stadig pakket ind i et stort lag fedt (okay, alle ande steder end på benene). Men de er begyndt at kunne blive synlige og jeg kan løfte mere og mere vægt. Derudover er jeg jo kommet i bedre og bedre form og min krop kan meget mere end den kunne før.
Jeg er vild med min nye livsstil. Jeg er vild med at komme til træning, er vild med at spise sundt og er endnu mere vild med det overskud og glæde jeg kan mærke i min krop. Jeg er dog noget overrasket over at jeg allerede har tabt 17 kg, det er jo mange kg. Derudover er jeg imponeret over at jeg faktisk har holdt fast den hergang. At jeg efter mine nedture har rejst mig og kæmpet videre, at jeg nu træner fordi det er sjovt og ikke en sur pligt. Og så er jeg meget meget imponeret over at sukker efterhånden har så lille en magt over min krop.
Det hele er dog ikke bare skønt. Jeg ejer intet tøj som ikke hænger på mig, det er også derfor jeg på billederne har mit træningstøj på. Det er ikke fordi jeg er på vej til træning, men fordi det er det eneste som kan vise hvordan min krop egentlig ser ud. Det er ret dyrt at skulle skifte det hele ud konstant, så det gør jeg altså ikke. Jeg lever med at bukserne sidder for løst og trøjerne svømmer om min overkrop. Altså selvfølgelig køber jeg nyt, men gider heller ikke bruge helt vildt mange penge, jeg skal jo ikke bruge tøjet så længe. Basta.
Jeg har også målt mig i dag. De tal viser meget godt, at selvom jeg kun er blevet 2 kg mindre over de sidste 2 måneder, så er min krop blevet noget mindre. Dem i () er tallene i alt.
Hals: -1 (-6)
Højre arm: -1 (-6)
venstre arm: -1 (-6)
Over brystet: -4 (-18)
Under brystet: -2 (-11)
På brystet: -3 (-19)
Talje: -4,5 (-22)
Navle: -7 (-25)
Delle (under navlen): -6,5 (-31,5)
Hofte: -3,5 (-18,5)
Højre lår: 0 (-8)
Venstre lår: 0 (8)
Højre læg: -1,5 (-4)
Venstre læg: -1,5 (-3,5)
Mine lår er altså ikke blevet mindre, men det er heller ikke ligefrem mit problem område. Jeg kan dog mærke min lår er blevet stærkere og stærkere, det kommer sig især til udtryk til BikeFit. Så det er jo skønt.
Det jeg er aller aller aller gladest for er dog de 31,5 cm om min mave. Jeg har stadig ca. 15 cm der skal væk, men det er jo ingenting i forhold til dem der er forsvundet. Det bliver en stor dag, den dag min mave ikke har så stort et udhæng længere. Maven og overarmene er nok de store store problem områder. Jeg tvivler på at jeg bliver en af dem med fast og stram mave samt overarme, men så længe de bliver mindre og mindre og ikke mindst lidt fastere, så er jeg på rette vej.
Jeg har stadig langt i mål, det kan godt være min plan bare er at tabe 10 kg mere, men jeg er efterhånden også så langt nede i vægt at der ikke bare forsvinder 2 kg på en uge. Især fordi jeg også har brug for en del mad for at kroppen fungere til træning. Drømmen er at veje præcist 10 kg mindre når jeg runder et skarpt hjørne om 6,5 måned. Jeg vil arbejde hen i mod det, men heller ikke slå mig selv i hovedet hvis jeg ikke opnår det. Det vigtigste er altså at jeg er sund, glad og stærk.
Jeg vil lige starte med at sige, at det er SUPER flot gået! Men faktisk gik jeg herind, for at fortælle at din store indsats med træningen, inspirerede mig til at tage ned og træne i lørdags - lige inden jeg skulle i byen. Det er altså ret godt gået af dig, for jeg sad ellers lige så mageligt under mig dejlige varme tæppe ;)
SvarSletMange tak.
SletSejt du kom afsted. Jeg er selv virkelig dårlig til at komme afsted i weekenden, altså medmindre det er lige fra morgenstunden. Op af eftermiddagen gider jeg ikke...
Jeg har netop udviklet et løbeprogram til 10 km.’s distance:
SvarSlethttp://ifashioncopenhagen.wordpress.com/2013/03/18/lobeprogram-at-oge-distancen/
Jeg ved at du elsker at være aktiv og håber på at få ét par seje bloggere med på udfordringen
Hej.
SletDet lyder meget spændende, men jeg kan ikke engang løbe fem km, så jeg må hellere springe over. Håber du får en masse deltagere.
Hold da op - sikke en forandring.
SvarSletStort tillykke med det :)
Mange tak :D
SletDu er en kæmpe inspiration!
SvarSletHvor dejligt. Er virkelig glad for at andre kan få noget ud af at læse om mit slankeeventyr
Slet