Glykæmisk Indeks (GI)

Da jeg fik konstateret PCOS var en af de første ting jeg fik læst mig frem til, at jeg skulle spise efter GI indekset. Hvilket stadig forvirre mig en lille smule, men jeg bliver bedre til at tage forbehold for det.

GI indekset er et indeks over hvordan forskellige madvarer påvirker ens blodsukker niveau. Det spiller en stor rolle for mit vedkommende, da jeg en af mine gener ved PCOS er insulinsresistens Altså danner min krop for meget insulin i forhold til hvad den bruger. 

GI indekset hjælper mig så til at spise de rigtige kulhydrater og dermed sørge for, at jeg bliver mæt i længere tid. Derudover hjælper et stabilt blodsukker også til, at jeg oplever mindre sukkercravings i løbet af dagen, jeg får mere energi og eftersigende skulle jeg også forbrænde mere fedt og have svære ved at lagere fedt. Om det er rigtigt ved jeg ikke helt, da jeg ikke aner hvordan min fedt forbrænding er. De andre faktorer kan jeg hurtigt mærke har en betydning, da jeg sagtens kan mærke forskel efter en enkelt dag med forkert kost.

Det at skulle spise efter GI indekset har faktisk været en meget stor ændring, da ting som jeg tidligere har fået at vide er sunde ikke ligefrem er sunde for mig. Derudover har jeg haft svært ved at finde et ordentligt indeks over madvarerne, men jeg har da fundet lidt forskellige og sat dem sammen. Jeg er dog stadig langtfra tilfreds. Men jeg bruger så også ret meget min krop som rette snor, hvis den har en negativ  påvirkning efter at jeg har spist, så er der nok noget jeg skal skære ned på. Det er et stort arbejde, og nogengange får jeg da også tanken "kan det overhovedet betale sig", men efter et par dage med forkert kost kan jeg mærke, at det virkelig kan betale sig. 

Jeg har lært, at jeg helst skal spise madvarer med et GI indeks på under 40, men det er faktisk noget som jeg har læst forskellige steder og ikke noget som jeg er 100% sikker på. Men sådan fungere det fint for mig, så med mindre jeg får andet at vide, så forsætter jeg nok sådan i et stykke tid. 

I det hele taget er der meget nyt og forvirrende forbundet med diagnosen, men jeg kan også mærke at jeg synes det er spændende at læse om det og ikke mindst teste det hele. Så jeg har stadig tro på, at jeg nok skal få det gjort til en vane.