lørdag den 9. februar 2013

Kampen mod vægten

På mange måder er det her et svært indlæg at skrive, men når man vælger at at dele sine succeser og sin opture, så må jeg også kunne indrømme når det hele er irriterende og vægten ikke er ens bedste ven.

Jeg skrev glad det her indlæg om at jeg havde rundet de -15 kg og vægten forsatte bare ned af, straks var jeg på -17 kg og alt var glæde. Eller jeg undrede mig faktisk rigtig meget over hvad der skete. Det gik hurtigt og jeg var ikke helt tryg ved det. Så en lørdag sagde vægten -17 kg. og jeg tog til 2*BikeFit og så til fest om aftenen. 

Om søndagen tilbragte jeg hele dagen i min seng, alt i mens mit soveværelse drejede rundt og mit madindtag var en skive parmaskinke, lidt ost og en blodappelsin. Virkelig sundt. Mandag morgen var vægten så på -15,2 kg. 1,8 kg havde jeg taget på pga en bytur. 

Jeg tror det er første gang i det her projekt hvor jeg virkelig mistede pusten. Jeg var mildest taget chokeret og ikke videre glad for mig selv. På trods af det forsatte jeg de gode vaner, jeg spiste den mad jeg skulle og trænede som jeg skulle. Alligevel ville vægten ikke ned og her to uger efter er den stadig ikke nede. Jeg er sågar "kun" på -14,8 kg nu og jeg har endda været på -12 kg, fordi der lige var et bryllup og sygdom.

Jeg må virkelig indrømme at jeg har været små deprimeret og sur på mig selv og min krop. Jeg er irriteret over at den væske (bilder mig selv ind at det ikke er fedt) ikke vil forsvinde og at min krop åbenbart ikke vil tabe sig mere. Det er kun 14 dage det har stået på og det er jo ingenting. Det er bare tanken om at jeg har vejet 2,2 kg mindre end jeg gør pt., der er virkelig hård at acceptere. Ser nok på mange måder mig selv som en fiasko og endnu en gang har jeg gang i at kunne gennemfører et vægttab.

Det er virkelig hårdt, at se sig selv som en fiasko. Jeg ved godt at jeg ikke er en fiasko, jeg har tabt mig meget og vigtigst af alt, jeg træner stadig og jeg nyder det. Jeg er vild med at komme til BikeFit og er fuldstændig skør med at løfte vægte og mærke min krop bliver stærkere. 

De fleste dage har jeg pt. mere lyst til at spise en liter is end at spise kylling og salat. Jeg prøver ihærdigt at arbejde med ikke at falde tilbage til de gamle overspisningsvaner og ikke mindst indse at det heller ikke kommer til at give mig noget.

Så pt. er det hele ikke fest og løjer. Det er sved og tåre (og ja, jeg har sågar grædt til BikeFit). Men i aften har jeg tænkt mig at feste og danse, og på mandag er det så tilbage i træningscentret og lidt mere fedt indenbords. 

Den vægt skal ikke knække mig endnu engang. Jeg tillader det ikke.

Jeg VIL. Jeg KAN.

6 kommentarer:

  1. Du er simpelthen saa sej!

    SvarSlet
  2. Kære kære Kathrine.

    Jeg har været samme tur igennem som dig. Flere gange endda.
    Det er SÅ SURT og man bliver SÅ KED af det. - Man skælder ud på sig selv, og hader sig selv, og når endda også at tænke, at så kan det fandme være ligemeget, hvis man ikke engang kan træde en smule ved siden af, uden at det koster 1 hel måneds kur lige ned i vasken!

    Der er kun een ting der hjælper.

    SMID VÆGTEN UD! Lige nu. Fjern batterierne, læg vægten et svært tilgængeligt sted, eller bedre endnu, s m i d d e n u d !

    Den der afhængighedsfølelse man får af at veje sig, og se vægten være mindre, er ikke sund. Det bliver en besættelse, og en vane som er sværere at komme af med end man lige skulle tro.

    - Men tro mig når jeg siger, at det hjælper. Friheden ved at leve, uden at veje sig, er helt vild.
    Friheden til at spise og leve, og mærke sin krop er virkelig dejlig :)

    Smid vægten ud. Kig dig i spejlet. Skal du tabe dig mere? Ja? Ok, så ved du hvad du skal gøre. Du kender følelsen i kroppen, når den er i vægttabs-mode, du ved hvad du kan spise, og IKKE kan spise, for at tabe dig.Du skal lære at mærke din krop nu. Mærke hvad den trives med.

    Det er angstprovokerende at tænke på at leve uden at veje sig, ikk? Men du ved jo godt, at tallet på vægten er så uendelig ligegyldig!
    Se dig i spejlet. Klap dig selv på skulderen, glæd dig over din rejse og din krop.
    Du er nået så langt nu i dit forløb, at du burde nøjes med, at få målt din fedtprocent 1 gang pr. måned. Ja højst een gang pr.md. faktisk. Fuck tallet på vægten!!!

    Tør du? :)

    SvarSlet
  3. Du har gjort det så flot og det gør du stadigvæk. Jeg kender godt til det med at man tager på. Har du målt dig? Min træner sagde nemlig til mig at man godt kunne tage lidt på men samtidig tabe sig i cm rundt på kroppen - dermed er det jo ikke fedt man har taget på :)

    You can do it. Stay strong!

    Klem Kath

    SvarSlet
  4. Anonym: Tak.

    Helle Cordes: Du har jo helt helt ret. Det er dumt at lade sig styre så meget af vægten, jeg er nok bare meget positivistisk og elsker målbare enheder, det er så nemt at have noget at forholde sig til. Når det er så sagt, så har vi (min roomie og jeg) flere gange snakket om at stille vægten væk i en månedstid og se hvordan det er. Måske det er nu vi skal tage og gøre det.. I hvertfald mange mange tak for lige at vende det hele på hovedet og få mig til at tænke lidt mere over tingene.

    Kathrin: Tak skal du have. Jeg har faktisk ikke målt mig, men skal snart have gjort det. Har dog en ide om at der ikke rigtig er sket noget fordi det ikke føles sådan, men jeg kan da mærke jeg er kommet i bedre form og har fået flere muskler, så det er jo positivt.

    SvarSlet
  5. Jeg er enig i at du skal måle dig, og hellere nu end senere.. Også skal du slet ikke se dig selv som en fiasko -15 kg er pisse flot!! :D

    Og ja væk med vægten og se på at dine tøjstørrelser bliver mindre, det er da mere motiverende. Plus det er altid lækkert at købe nyt tøj i mindre størrelser :D :D

    SvarSlet
  6. Det er simpelthen så surt når vægten laver sådan et hop den og jeg har været der, her endte det med at jeg slet ikke kunne komme i gang igen.

    Du gør det fantastisk og ja, der skal være plads til at falde i vandet

    Vægt og målebånd er fantastiske ting, hvis man har en lille fetish for tal *ahem*

    Så hep!
    -15kg er stærkt gået.

    SvarSlet