Mandag: syg
Tirsdag: Syg
Onsdag: 2*BikeFit
Torsdag: BodyFit
Fredag: Hviledag
Lørdag: 1*BikeFit
Søndag: Hviledag
En uge med sygdom. Jeg burde nok slet ikke have gennemført de to BikeFit timer i onsdags, men er bare så glad for instruktøren, så tænkte at jeg hellere måtte komme afsted. Jeg overlevede med nød og næppe, men så ved jeg da jeg er i live.
Lørdag havde jeg planlagt at tage 2 timer, men det er ikke altid kroppen er enig i de planer. Som jeg skrev her så leder jeg efter en ny instruktør, der kan presse mig en lille smule. Jeg tog derfor lørdag til FitnessWorld Frederiksberg svømmehal. En god mulighed for både at tjekke en ny instruktør og center ud. Ved dog ikke om det var instruktøren, den dårlige musik, hjælpe instruktøren, den dårlige ventilation, den tætte plads eller duften af klor som slog mig ud af kurs. Men efter første time havde jeg en dundrende hovedpine, så i stedet for at gennemføre endnu en time, tog jeg altså hjem.
Jeg tror virkelig ikke centret i Frederiksberg Svømmehal bliver mit nye træningscenter, medmindre jeg altså vil en tur i svømmehallen. Men ellers er det et meget mærkeligt indrettet center med irriterende omklædningsforhold. Det er dog ikke alt der er skidt, deres BikeFit cykler er orange og der er niveau forskelle i salen, så alle har faktisk mulighed for at se instruktøren.
Nå jeg glæder mig til en ny uge med et spændende træningsprogram, planen er at prøve noget puls og styrke. Det kan næsten kun blive hårdt....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar