I går efter min træning prøvede jeg noget nyt, nemlig kokosgrød. Det er en opskrift jeg fandt på instagram for efterhånden langtid siden, men ligesom med æggelatten så krævede det altså lige lidt mod at få det lavet. Jeg var også ret skeptisk, men det smagte overraskende godt og så var det dejligt mættende.
Jeg er ikke den helt store grødspiser, men nogengange er det bare rart med et alternativ til æg og skyr til morgenmaden. Jeg kan især godt forestille mig, at det kan blive en favorit til efteråret. Det er bare som om sommervarmen og grød ikke passer så godt sammen, så heldigt der var overskyet i går.
Opskriften er flg.
2 æg
1 dl kokosfløde
1 spsk kokosmel
Vanilie (jeg bruger den fra Urtekram)
Det hele blandes sammen i en gryde og koges indtil man synes det har den rette grød konsistens.
Jeg serverede det sammen med hindbær og lakrids, hvilket jeg synes er en god kombination. Grøden kan nemlig godt virke lidt sød, så de bitre hindbær passer perfekt sammen med den.
Hej Kathrine,
SvarSletI mit forsøg på at eliminere mælkeprodukterne må denne grød snart afprøves, men lige et spørgsmål: er det almindelig revet kokos eller kokosfiber der bruges?
KH
- frk. sveske