torsdag den 20. juni 2013

Jeg vil være den der kommer i mål...


Med den her titel på indlægget kunne jeg jo faktisk godt skrive en forsættelse til i går, men det skal handle om noget helt andet.

Det skal nemlig handle om en drøm jeg har haft i mange mange mange år. At cykle for Team Rynkeby.  Jeg vil så gerne hjælpe med at samle penge ind til Børnecancerfonden og Team Rynkeby projektet tiltaler mig virkelig. Jeg kan godt lide ideen om, at jeg skal udsætte min krop for en ekstrem hård oplevelse for at sætte fokus på Børnecancer. Det føles bare lidt  mere som mig, at skulle lide lidt i stedet for "bare" at donere penge.

At skrive sig på ventelisten og ikke mindst få formuleret en skarp motivation for at deltage, betyder jo ikke at jeg bliver udvalgt. Sidste år var der ca. 2500 ansøgere om ca. 650 pladser, hvor de 24 af pladserne var på Københavner holdet. Så jeg tror mine chancer for at komme til at cykle til Paris næste er år meget små, men de bliver jo ikke større af at jeg ikke skriver mig på venteliste.

Jeg har i rigtig mange år haft mange dårlige undskyldninger for ikke at ansøge om at komme med. Jeg var for tyk, jeg var i for dårlig form, jeg kunne ikke cykle 25 km i timen, jeg kan ikke lappe en cykel, jeg har aldrig siddet på en racer og ja, hvorfor skulle de egentlig vælge mig.

Men hvorfor skal de ikke vælge mig? Så nu har jeg taget det store skridt og skrevet mig på ventelisten. Det er nemlig noget jeg har arbejdet meget med det sidste år, jeg er nødt til at tage chancer, nødt til at træde udenfor min komfortzone og ikke mindst tro mere på mig selv.

Jeg har nok også lidt haft den følelse af, at det er pinligt hvis de ikke vælger mig og jeg så har fortalt alle mulige om min drøm. Men altså det er jo dumt at jeg holder mig selvtilbage af den grund, helt ærligt jeg risikere jo at gå glip af rigtig meget ved at tænke på den måde. Jeg er nødt til at tage chancer og være ærlig omkring hvad jeg drømmer om. 

Hvis jeg er så heldig at blive udtaget vil det være noget af det hårdeste jeg nogensinde kommer til at gennemfører, men det bliver også noget af det fedeste og mest givende - og selvfølgelig kan jeg klare det!

Jeg skrev mig på ventelisten tirsdag aften og ligesiden har jeg faktisk haft sommerfugle i maven. Der er alt for længe til september hvor jeg får svar....

Og så træder jeg igen ud af komfortzonen på lørdag - der skal jeg nemlig til 1.5 times træning med Krizstina Maria. Shit jeg er spændt og bange på samme tid. 

3 kommentarer:

  1. Sejt!

    Mine forældre cyklede med på KBH holdet sidste sommer efter at have været på venteliste i flere år (endda selvom jeg arbejder på juicefabrikken - men vi har intet at sige ift. cykelholdet). Det var en kæmpe oplevelse for dem, og selvom det er hårdt med træning, cykeltur osv, så var det det hele værd. Pengene går jo til et godt formål.

    Jeg håber du kommer til at opleve det samme. Mit bedste råd er at tage fat på holdkaptajnen. Hold ham til ilden, så han ikke glemmer dig. For som du siger, så er der mange om buddet.

    Held og lykke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sejt af dine forældre.

      Tak for tippet, det lyder til at være en meget god ide. Bare så han har en ide om hvem jeg er bla. alle de maaange ansøgninger :D

      Slet
  2. Har du hørt om Hjælperytterne? Det er et lignende (konkurrerende) projekt, men med 3 væsentlige forskelle. 1. Hjælperytterne cykler til Oslo i stedet for til Paris. 2. Pengene går til Gigtforeningen i stedet for børnecancerfonden. 3. Det skulle være væsentligt lettere at komme med!

    http://hjaelperytterne.dk , hvis du skulle være interesseret! :D

    SvarSlet