De af jer, som ligesom mig har gennemgået et relativt stort vægttab, kan nok følge mig langt hen af vejen når jeg siger "Hvem er jeg?".
Jeg har været overvægtig det meste af mit voksne liv. Jeg har brugt det meste af min tid på at tænke på vægttab. Enten i form af, at jeg har været på en eller anden kur eller jeg har tænkt "Du burde virkelig også bare tage dig sammen". Det er i hvertfald tanker jeg har haft de sidste 7 år og det er altså ret lang tid. Derudover har jeg altid følt mig noget større end jeg egentlig var, så i princippet har over halvdellen af mit liv handlet om mad og tanker omkring min vægt.
Det er altså virkelig lang tid.
På det seneste er jeg så begyndt at tænke mere og mere over hvem jeg. Jeg kan mærke, at det måske ikke er nær så skræmmende at skulle lære den her Kathrine at kende, som det var med hende der var 17-23 kg tungere. Hende kendte jeg dog ret godt, vi har jo levet sammen i mange år. Men det er noget andet med den her Kathrine. Jeg kender hende ikke, men jeg vil gerne.
Jeg vil gerne se hvad hun kan byde på og ikke mindst hvad livet kan byde hende. Okay mig. Jeg har ændret mig rigtig meget det sidste halve år. Jeg er blevet mere åben overfor fremmed mennesker, jeg er begyndt at tage flere chancer og jeg har sågar overvejet (kun overvejet) at invitere ham den søde ud. Men så modig er jeg altså ikke blevet endnu. Jeg kan dog mærke, at jeg ikke synes livet er helt så skræmmende længere og jeg måske ikke behøver være hende den tykke taskekrog (I ved veninden der holder taskerne når I går i byen) længere.
Jeg kan mærke, at jeg har behov for at stoppe op og lære den her Kathrine at kende. Jeg er bange for, at hvis jeg ikke stopper op og trækker vejret, så bliver det hele for overvældende. Bange for, at jeg så ikke kan følge med. Jeg har allerede nu meget svært ved at forstå det faktisk er mig jeg ser i spejlet, på diverse billeder og andre steder.
Noget af det jeg frygter allermest er et meget stort tilbagefald hvor træningen endnu engang forsvinder ud af mit liv, og hvor maden igen tager magten. Ikke fordi jeg har planer om at lade det ske, men jeg ved også, at det kan være en af konsekvenserne ved ikke at fokusere på hvem jeg er og ikke mindst stoppe op.
Jeg har derfor truffet den beslutning, at jeg det næste stykke tid ikke vil have fokus på vægttab. Jeg vil have fokus på at komme til at kende mig selv, holde vægten og blive endnu mere sund. Jeg tror det her tidspunkt er rigtig godt til at holde pause. Jeg står overfor snart at kunne se et 6 tal på vægten, at kunne runde 20 kg og ikke mindst få et BMI under 25.
Jeg vil hellere holde pause inden jeg ser det fine 6 tal. Hvis jeg ser 6 tallet og derefter holder pausen, er der en mulighed for at jeg vil komme til at se 7 tallet igen. Det gider jeg virkelig ikke. Så nu holder jeg pause i et stykke tid og så tager jeg det sidste ryk. Jeg skal nok komme af med den sidste ca. 10 kg., det skal bare ikke være lige nu.
Det kommer ikke til at have den store betydning for bloggen. Jeg skal jo stadig spise sundt, træne og ikke mindst holde vægten. Så bliv endelig hængende. Når vi nu er ved bloggen, så er der kommet lidt nye læsere på det sidste, så sidder der nogle derude som synes de mangler blogindlæg om diverse ting - så skriv gerne en kommentar eller en mail til sgkathrine@gmail.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar