tirsdag den 20. marts 2012

Motion


Jeg har tidligere skrevet om hvor dårlig jeg er til at træne. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide at træne for det kan jeg faktisk godt. Jeg elsker det faktisk, og bliver ret hurtigt afhængig af det. Jeg er bare for dårlig til at komme igang. Der sidste gang kom jeg heller ikke igang. Men det gjorde jeg så tilgengæld i januar, hvor jeg kom op på at træne ca. 4 gange om ugen. Det samme var planen for februar, men noget sygdom satte lidt en stopper for det, men her i marts er jeg tilbage for fuld styrke. Jeg kan slet ikke få nok.

Jeg vil jo gerne tabe mig en del kilo, og maden er vigtig. Ikke  mindst fordi jeg har PCOS, men også fordi man altså ikke bare kan spise løs og så tabe sig. Desværre, det havde ellers være rart. Men efter nogle lange tanker tilbage i december besluttede jeg at gribe det hele lidt anderledes an. I stedet for at kæmpe og kæmpe med maden, så træner jeg i stedet for. For den træning har faktisk en god påvirkning, jeg gider da ikke spise chokolade når jeg har trænet og derudover får jeg altså bare noget mere energi. Noget som jeg har savnet at have, for ofte har jeg ikke overskud til alle de ting jeg gerne vil. Men jeg synes så småt det begynder at ændre sig, en spinningstime dræber mig ikke nær så meget længere. 

Efterhånden kan jeg godt mærke at det begynder at blive en vane, og et behov jeg har, at komme til træning. Især til spinning. Der findes ikke noget bedre end følelsen efter en spinningstime, selve timen kunne jeg godt være foruden, men følelsen bagefter vil jeg ikke undvære. Som en instruktør en dag sagde "Nu har I været fuldendte mennesker den sidste time, I har været derude hvor andre sjældent kommer" og jeg kan kun give ham ret. Det er en speciel følelse at tænke "Nu dør jeg virkelig snart" og alligevel give den endnu mere gas. Spinning passer altså virkelig perfekt til mit temperament og træningsmotivation. 

Udover spinning giver jeg den også gas med lidt stram op og latinmix, men jeg vil helst spinne. Der er dog en naturlig begrænsning, mine ben kan ikke holde til så meget. Planen er, at jeg gerne vil gennemføre 3 timers spinning om ugen, 1 * styrke og 1*Latinmix, derudover må det løse så komme. Så hver uge prøver jeg at planlægge, og ikke mindst komme afsted til så meget træning. Det kan dog ikke altid lykkes, men så kommer jeg til det jeg kan og derudover prøver jeg på at gå gået nogle ture.

Jeg håber virkelig de her vaner er kommet for at blive, jeg kan i hverfald mærke, at jeg ikke vil miste de her vaner og at jeg glæder mig til jeg skal træne i morgen. Jeg savner faktisk at træne, jeg har forskellige årsager nemlig ikke været afsted siden i søndags. Åh det bliver godt i morgen.

4 kommentarer:

  1. Det kunne have været mig der skrev det om spinning :D Eeeelsker det! Selvom jeg hader mig selv for det 10 minutter inde i timen, så går jeg altid derfra med et kæmpe smil og høj tilfredshed! Bedste motionsform ever!

    SvarSlet
  2. Hej Kathrine,
    Lyder skønt.
    Jeg begynder også at elske min træning, når den er inde på regelmæssig kurs. Bliver desværre af og til slået ud af kurs og lige nu forsøger jeg at kæmpe mig tilbage igen... Håber ikke, ryg og underarme brokker sig alt for meget denne gang :-S
    Vægten er steget (kan jeg se og mærke på mit tøj) - det burde være en motivationsfaktor, men det er desværre ikke nok for mig i tiden. Der skal arbejdes lidt på det, men jeg tager 'kampen' op ;-) De sunde konsekvenser af regelmæssig træning 'are the best'.
    - frk. sveske

    SvarSlet
  3. Anja: Det er sjovt som alle egentlig hader spinning, men alligevel gør det fordi det er så fedt! Jeg kan næsten ikke få nok, gad godt spinne hverdag :D

    Frk sveske: Kender kun alt for godt det med at blive slået ud af kurs, det er så ærgeligt når det sker. Var selv på vej derud fordi det i en måned næsten ikke var muligt at komme til træning, men heldigvis kom jeg tilbage på rette spor. Bare ærgeligt, at sådan en pause kostede et par cm. på maven. Det går alligevel hurtigt. Håber du kommer tilbage på rette spor, det vil jo være en skam at smide vægttabet på gulvet.

    SvarSlet
  4. Ja jeg gad også godt hver dag. Eller dvs... er ikke sikker på mine ben er enige, men følelsen gad jeg godt! Og vasketøjet kunne jeg også være foruden. Haha.

    SvarSlet