søndag den 26. februar 2012

Butter chicken















I forbindelse med at jeg skal snuse til pakistansk mad har jeg lånt kogebogen "Mit pakistanske køkken" af Rushy Rashid. I den kogebog stødte jeg på en opskrift på butter chicken og er der noget jeg er vild med - så er det butter chicken. Jeg troede faktisk det var indisk, så glæden var stor da jeg spottede den. Og da jeg i går havde besøg af en veninde, som også er til sådan noget mad, så var det jo oplagt at servere retten.

Det tog lidt tid at lave - men det var bestemt det hele værd. Nøj det smagte godt. Elskede at det faktisk smagte ret autentisk og ikke bare som om jeg havde leget lidt med krydderierne. Så det har givet mig mod på at kaste mig ud i flere spændende pakistanske retter. 

I får opskriften her - der skulle være ca. til 4 mennesker, og det passer nok meget godt. For vi kunne i hverfald ikke stoppe med at spise.

Marinade
1 kg. kyllingfilet skåret i ca. 3-4 cm. stykker
3 spsk. limesaft
1 dl yougurt naturel
1,5 tsk paprika
1,5 tsk stødt spidskommen
1,5 tsk koriander
1 tsk garam masala
1,5 tsk tørret mangopulver
2 spsk revet ingefær
0,5 tsk tandoori-masala pulver

Smørsauce
1 løg i små fine tern
1-2 fed hvidløg
4 store tomater (det havde jeg så glemt at købe, så det blev en rest cherrytomater)
1 spsk revet ingefær
1 tsk chilipulver
1 tsk paprika
1 tsk stødt koriander
3 tsk sukker
1 tsk salt
2 spsk limesaft
60 gram smør
1 dl piskefløde
1 rødpeber i fine tern
0,5 bundt hakket forårsløg

Fremgangsmåde
1. Vend kyllingen i limesaften og lad den trække i 10 minutter
2. Rør marinanden sammen af de øvrige ingredienser og smør det på kyllingen. Jo længere tid det får lov at trække, jo bedre.
3. Kyllingen og marinaden hældes i et fad og stilles i en kold ovn, sat på 200 grader.
4. Når ovnen er helt varm, steget kyllingen i 30 min.
5. Vend kyllingestykkerne og lad dem få yderligere 30 min.
6. Mens kyllingen er i ovnen, svitses løg, hvidløg, tomater, ingefær, krydderier og limesaft i smørret, til løgene er gyldne. 
7. Tilsæt fløden og blend saucen
8. Når kyllingen er færdig, skal den simre i saucen i 10 min. 
9. Pynt med rødpeber og forårsløg (og evt. koriander)

Jeg serverede det sammen med blomkålsris, som jeg havde blandet sammen med en smule alm. ris. Så det var altså en virkelig lækker aftensmad.

5 kommentarer:

  1. Hej!

    Jeg har sendt en blog award videre til dig og din fine blog! :-) Se mere her:

    http://www.mariemarolles.com/2012/02/liebster-blog-award.html

    Venlige hilsner
    Marie

    SvarSlet
  2. Ser super lækkert ud! Kan det virkelig være rigtigt, at kyllingen skal have over en time i ovnen? Det bliver ikke tørt?

    SvarSlet
  3. Marie Marolle: Tak for awarden - jeg vil lige få set på den og forhåbentligt givet den videre :D Altid rart at få lidt positv respons på ens blog :D

    Nina: Jeg var også noget betænkelig ved det, men den blev faktisk overhovedet ikke tør. Den blev rigtig mør og lækker at spise. Ved ikke om det måske har noget med yoghurten at gøre. Men jeg kan i hverfald godt anbefale dig at lave retten :D

    SvarSlet
  4. Indiske / pakistanske køkken = same same. Det er jo heller ikke mange år siden de var samme land :)

    SvarSlet
  5. Det lyder simpelthen for lækkert - men har lidt udfordringer med at finde nogle af ingredienserne - hvor køber du Tandoori-masala pulver og tørret mango pulver? Min lokale helsekost har det i hvert fald ikke, og jeg kan ikke finde det på Helsams hjemmeside :-(

    SvarSlet