Jeg elsker aubergine, synes faktisk de kan redde et hvert måltid. I lørdags lavede jeg denne lækre salat, med aubergine der var stegt i ovnen og tilsat rå tomater, basilikum og citronskal. Haps.
Jeg skar auberginen ud i små stykker, lagde dem på bagepladen og dryssede med salt. Da de så begyndte at væske skyllede jeg dem og duppede dem tørre. Så op på bagepladen igen, hvorefter jeg hældte olie med hvidløg, salt og peber over. Dernæst kom de ind i en 200 grader varm ovn i ca. 30 min. Da de var kølet ned, blandede jeg auberginerne med tomat, basilikum og citronskal.
Jeg serverede salaten sammen med en timianmarineret svinemørbrad og alm. kartofler. Aner ikke hvorfor, men jeg SKAL have kogte kartofler når jeg er hjemme hos mine forældre. Det er SÅ mærkeligt
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar