Min uge #3

Jeg har bagt gulerodsbrud og imponeret min mor og far rigtigt meget. De er også rigtig gode. Derudover har jeg drukket store mængder kaffe af pæne krus. Tror selv jeg skal have sådan nogle, de pynter så godt.

Jeg er startet på 2éren i Kampen om Tronen serien. Den er god, rigtig god. Desværre har jeg bare ikke så meget tid til at læse pt., men jeg skal snart have læst den færdig. Basta.

Jeg har spist en nr. 43 fra Bambino i Hjørring. Hvis jeg ikke havde stoppet mig med dem op igennem teenage tiden havde jeg ikke spist den i dag. Så klamt, men alligevel så perfekt. Mmmmm

Jeg har kigget på rigtig mange barndomsbilleder af mig selv. Jeg har nu altid været meget seriøs og taget verden meget alvorligt. Eller kan man bare kalde mig bange?

Jeg har bagt knækbrød i selskab med min mor. Det er nok ikke den store overraskelse at jeg elsker at lave mad, og jeg har det bestemt ikke fra fremmed. Tværtimod.

Jeg er blevet klippet og elsker min nye frisure. Især nakken hvor man for engang skyld ikke kan se mine to hvivler. Det er heaven.

Jeg har udvidet min krydderi beholdning væsentligt. Det er ikke så simpelt at kaste sig over pakistansk mad, men nu burde vi også kunne klare os igennem et par udfordringer.

Jeg har tænkt "Du ved du er blogger når du anretter krydderierne inden du skal bruge dem"! Det er derfor det tager så langtid at lave mad, det hele skal jo se appetitligt ud og fotograferes fra flere forskellige vinkler. 

Jeg har spist usund morgenmad. Men man må gerne på sin ugentlig fridag, især når man har arbejdet i weekenden. Undskyldningerne er mange - men når alt kommer til alt, så elsker jeg bare brød. Mmmm brød.

Jeg har luftet farver. Jeg troede ligesom foråret var på vej, men så sneede og regnede det pludselig. Farverne skulle dog frem alligevel - nogengange føles det bare mest rigtigt.

Jeg har savlet så meget i kogebogen, at jeg nu tænker "Måske jeg burde flytte til Pakistan"! Tror dog bare det bliver ved tanken og jeg nøjes med at lave det herhjemme. Det kunne ellers sikkert være hyggeligt og ikke mindst lærerigt.

Jeg har fået postkort fra fremmed himmelstrøg. Det er nu meget hyggeligt med sådan et postkort, det er bare mere personligt end en mail. Jeg sender dem aldrig selv, men måske på min næste rejse. Det varmer i hverfald at ens veninder sidder i varmen og tænker på en.

Hvis I gerne vil se de her billeder når det sker - så kan i følge mig på twitter lige her.