Om sukkeret

Jeg er en sukkergris. Jeg er ret overbevist om at jeg har et sukkermonster der vokser inden i mig. Jeg kan ikke stoppe når jeg først giver sukkermonstret lov.

Efter mine mange dage unden sukker havde jeg nok en lille ide om at jeg var af med den vane. Jeg savnede ikke ligefrem at spise sukker og jeg havde ikke brug for det i hverdagen. Meeen den tanke holdte bare til jeg spiste de første 75 gram slik, næste dag havde jeg sukker cravings og jeg gav efter, dagen efter skete det samme igen. Og straks var jeg meget hurtigt på vej ind i de gamle mønstre. Det hjalp heller ikke jeg skulle igennem julen og nytåret og bare havde det her store sukkermonster som ikke kunne stoppes. 

Jeg overlevede og det blev januar. Monstret ville stadig tilfredsstilles dagen lang. Og jeg hadede det. Jeg har det sådan at det ikke hjælper at forbyde mig selv sukker for så vil jeg først have det. Men samtidig så vil jeg heller ikke gå flertallet af dagene igennem med sukkercravings og hovedpine fordi jeg ikke giver mig selv lov.

Så jeg satte mig ned og tænkte meget over tingene. Vil jeg være sund, glad og have overskud. Eller skal min hverdag være en kamp fordi jeg vil spise sukker i weekenden. Jeg valgte det første. Jeg har besluttet at jeg ikke spiser sukker "bare fordi det er weekend" og jeg vil som udgangspunkt ikke spise sukker alene. Jeg spiser sukker når jeg er ude ved specielle lejligheder såsom fødselsdag, bryllup osv.. En alm eftermiddag med te er altså ikke undskyldning nok for at spise sukker.

Det har fungeret rigtig godt her i januar, hvor jeg har fået kage et par gange, men været tilbage på den "hellige" sti i hverdagen og jeg forsætter derfor med at gøre det på den her måde. I den perfekte verden ville jeg kunne spise lidt kage her og der, men det kan jeg ikke administrere, så der må lidt strengere regler til.