Lige siden jeg var lille kan jeg huske min mor og far har sagt "Kathrine du skal altså spise morgenmad" og ligeså ofte kan jeg huske jeg har brokket mig over det. Jeg er bare ikke et morgenmadsmenneske. Jeg vågner ikke op og tænker "Nøj hvor er jeg sulten"! Næ jeg vågner og tænker "Hvis jeg springer morgenmaden over, så kan jeg sove 30 min længere". Gæt selv hvad jeg gør.
Jeg kæmper dog med at blive bedre til at spise morgenmad (og ikke mindst til at stå op om morgenen). Det er lidt nemmere de dage hvor jeg ikke skal afsted fra morgenstunden, fordi jeg så kan jeg gå og hygge mig med eks. at lave æg og bacon. Hvorimod at hvis jeg skal tidligt afsted, så bliver det to mundfulde skyr og en banan to go. Men bedre end intet.
Jeg kan mærke en rigtig stor forskel på om jeg spiser morgenmad eller ej. De dage jeg spiser morgenmad, så har jeg bare mere energi og det er så meget nemmere at lade de usunde ting stå. Simpelthen fordi jeg har startet dagen med at få det sunde ind i kroppen.
Men hvor ville jeg ønske jeg bare var sulten om morgenen. Det ville egentlig gøre det hele meget nemmere.
Jeg er sulten om morgenen men er dødtræt af brød, så jeg ser frem til den dag hvor jeg igen kan sidde ned og spise morgenmad, som ikke er brød.
SvarSletDu må hellere end gerne smide inspiration ud :)