mandag den 24. oktober 2011

Tøm køleskabet



En af de ting min roomie og jeg gør rigtig meget ud af, er at få tømt ud i køleskabet. Så ca. 1 gang om ugen laver vi mad som indeholder de ting der er i køleskabet. På den måde får vi brugt alle vores madvarer før de bliver for gamle og kedelige. Jeg kan egentlig godt lide de dage, da det ofte kræver lidt mere fantasi at få lavet maden. I dag var det dog rimelig nemt, da vi havde nogle fine ingredienser - men sådan skal det jo også være engang i mellem. 

Det, at vi er begyndt på at ligefrem aftale at vi holder tøm køleskabet aftener. Er altså noget der virkelig har påvirket forbruget og mængden af mad som bliver smidt ud. Det er efterhånden yderst sjældent at vi smider mad ud, det er lidt pinligt at indrømme, at sådan har det bestemt ikke altid været for mit vedkommende. 

Vi har snakket om det med madplaner, men vi er bare ikke så gode til at få det implementeret selvom vi bliver bedre og bedre. Madplaner er nemlig geniale når man gerne vil tabe sig samt tænke lidt på økonomien. Men især udfra et vægttabs synspunkt er det virkelig dejligt at kunne planlægge og vide hvad aftensmaden står på. 

1 kommentar:

  1. det er en skide god idé, især når der er så meget fokus på mad spild. for mit vedkommende hedder det tøm fryseren, det er som om alt havner i den..

    SvarSlet