Ja, det er der godt nok ikke meget sundt over. Ingen sukker principperne smuttede ud mellem fingerne uden jeg bemærkede det. Jeg spiste kartofler, jeg spiste rugbrød, jeg har også spist en is og en sandwish. Det er sjovt som når overskuddet forsvinder, så forsvinder evnen også til at sige NEJ.
Den med sukkeret er jo for dum, det er blevet en vane at sige nej, men så spiser jeg noget stivelse og pludselig er det svært at sige nej. Tilgengæld har jeg øvet begrænsningernes kunst og har ikke gået så meget amok som jeg ellers ville - det er en sejr.
Den her uge har været hård. Eller det startede egentlig torsdag i sidste uge, hvor jeg tog hul på første arbejdsdag ud af syv i træk. Da jeg kom hjem fra arbejde tirsdag var jeg tæt på at give op og melde mig syg, men jeg snuppede onsdagen med. For mig er det hårdt at arbejde så mange dage, vi har normalt kun fire dage i træk fordi jobbet er så udmattende, så sådan tre dage ekstra kan mærkes.
Derudover har ugen været fyldt med sociale aktiviter og en fridag i torsdag, som jeg brugte på at veninde hygge og at se Orange is the new black (SE den serie - den er genial). Alle de sociale aktiviter har betydet at træningen er blevet nedprioriteret og når jeg ikke træner og ikke har overskud - ja, så er det med kosten bare endnu svære. I dag kom jeg så afsted til første omgang træning siden mandag, det var super godt. Fed fed instruktør og jeg troede seriøst jeg skulle dø til sidst, men jeg overlevede.
På mandag starter en ny periode med 7 dage. Jeg gruer allerede for det, men jeg skal jo nok klare det. Tilgengæld har jeg lært af mine fejl og har lige siddet og planlagt ugens måltider. Nu vil jeg handle og så bruge resten af af lørdagen på at forberede en masse mad. Det job skal altså ikke koste mig flere kilo på vægten!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar