Det at have sådan en blog her hvor man deler opture/nedture, sejre og ikke mindst nederlag - det er faktisk ret grænseoverskridende. Jeg synes det er pinligt når jeg skal skrive herinde, at jeg ikke kan finde ud af det, at jeg hellere vil spise chokolade end træne og at jeg faktisk ville ønske der fandtes en pille som gjorde mig tynd på en nat. Men det gør der ikke, så jeg må ned i fitnesscentret og svede som en arbejdshest (mange siger jo svin, men grise sveder altså ikke...). Jeg må takke nej til diverse is og kage, selvom jeg hellere vil spise det og hygge med de andre. Men altså i sidste ende vil jeg jo gerne være sund og tyndere - og så må jeg takke nej og tage valg. Så kan folk kalde mig dobbelt moralsk fordi jeg ikke takker nej til kage dagen efter, kalde mig hellig fordi jeg vælger at spise hjemmefra eller ikke tager i byen hver eneste uge.
Det er en hård process, den er lang og den er bestemt ikke altid sjov. Den har dog flest gode stunder, heldigvis. Og det bedste er at tøjet pludselig er løsere, at man pludselig kan squatte 25 kg til bodyfit (eller faktisk er jeg mest imponeret over at jeg kan løfte så mange kg på plads) eller sveder endnu mere til bikefit. Så kan det at sige nej, faktisk godt betale sig.
Men der er også dage hvor det hele er noget møg. Hvor det ikke er sjovt at træne, hvor man føler sig kæmpe og bare ikke kan få noget til at fungere. Sådan dage har jeg en del af og selvom det er pinligt at indrømme det, så prøver jeg herinde. Jeg tror på, at det er det mine læsere godt kan lide ved min blog. Jeg vil gerne motivere folk til at komme til at træne og i form, men jeg gider ikke vise et glansbillede for det er en hård kamp og det kræver noget af en.
Derfor bliver jeg faktisk også glad hver eneste gang jeg får en ny følger og for hver eneste kommentar/mail. Men især dem som roser mig for min ærlighed, de går rent ind. Det er stort at dem der sidder på den anden side af skærmen også kan fornemme jeg gerne vil vise hele siden af et vægttab.
Nå faktisk ville jeg bare med det her indlæg vise, at jeg langtfra er pæn når jeg træner/har trænet. Tværtimod, jeg ligner noget der er løgn. Nogen siger det er tegn på, at jeg giver den gas - det vælger jeg at tro på. I dag gav jeg den ekstra gas, jeg gad egentlig ikke, men så fik jeg en kommentar om at jeg burde tabe mig 20 kg - og så havde jeg pludselig nogle aggressioner der skulle ud. Sådan kan en lorte kommentar, som gør ens dag rimelig trist, alligevel ende med at man sidder mandag aften og smiler.
(og alligevel vil jeg gerne frabede mig sviner kommentarer....)
Sådanne nogle mennesker skal man slet ikke bruge energi/kræfter på at tænke på!
SvarSletFuck hvor plat!
Jeg er mega misundelig over hvor vild du er til at få trænet så ofte! Det er sejt!
Du har helt ret. Nu er jeg også videre, men i mandags gjorde det godt nok ondt. Men altså min indstilling til sundhed er jo ikke at være så tynd som muligt, jeg vil spise sundt og have en trænet krop. Der er en forskel.
SletJeg er så en af dine læsere som aldrig kommenterer, men som ALTID finder dine indlæg utroligt inspirerende - uanset om det så er dine træningsindlæg, mad inspiration eller din ærlighed omkring den lange og hårde kamp mod sukkercravings og en flottere figur og sundere livsstil. :) Så jeg vil bare lige give dig et virtuelt highfive og sige: " Det er fandme godt gået og godt kæmpet Kathrine! Og den narrøv der er kommet med den kommentar må have haft brug for at hælde sit eget dårlige selvværd ud over en anden, for selv at føle sig bedre!".
SvarSletJeg synes det er fantastisk så langt du er kommet - det siger dine feriebilleder jo alt om! :) Og jeg vil blot sige at du selv har inspireret mig til at gå igang med at tabe nogle af de 28 kg som jeg egentligt trænger til at smide! Jeg har så kun kunnet strege 4 indtil videre, men du er en kæmpe inspiration for mig. Og thumbs up for at du ikke blot maler et glansbillede af dig selv, men også tør stå ved sukkercravings og de mentale udfordringer der også skal bearbejdes i forbindelse med et vægttab.
Mange hilsner fra en af dine læsere, som synes du er skide sej og en kæmpe inspirationskilde! :)
Mange mange tak for den søde kommentar. Jeg er virkelig glad for at jeg kan inspirer dig til selv at komme igang - tillykke med de fire kilo.
SletKære Kathrine.
SvarSletJeg følger også fast med, og er ikke så god til at få kommenteret, men nu skal du altså have et ord med på vejen. Jeg er meget inspireret af din blog fordi vi har meget tilfælles kan jeg se, jeg kan genkende mange af mine egne udfordringer i det du skriver!
Du får mig til at prøve hårdere engang imellem når jeg er i krise, og du er flyvende, og når du nogen gange er i krise, er det jo bare rart at kunne se lidt "menneskelighed" :)
Og så vil jeg lige sige en ekstra ting: TAK for din lovprisning af Oopsies - jeg bagte dem første gang i fredags og har allerede bagt en ny (dobbelt) portion ... jeg spiser ikke LCHF, men er meget inspireret af alle mulighederne for at undgå brød, ris, pasta, kartofler, mm.
Keep up the good work :)
Vh. Edith
Mange tak for din søde besked. Jeg er glad for, at folk kan lide at det hele ikke er så rosenrødt herinde - for det er det langtfra.
SletSuper du er vild med oopsies. Jeg bager næsten også en portion hver eneste uge, er ret glad for at have en "sandwish" med til madpakken og så er det bare nemt når man har sådan nogle. Savner ofte lige at man kan snuppe en "mad" når jeg er sulten, og det kan jeg jo pludselig nu.
Du er så sej! Wow et fedt indlæg, der bare beviser hvilken kamp du kæmper. Vægttabet er SÅ fortjent! Jeg tænkte på, om du mon kunne have et godt råd til en som mig.. Jeg er kommet ud i en meget dum vane med voldsomme overspisninger.. Jeg har været igennem et vægttab på 15 kg og har faktisk nået mit mål og min drømmekrop via træning og sund kost. Nu er jeg bare fanget af overspisninger. Det sker igen og igen og har taget 6 af de tabte kg på igen.. Mit nyindkøbte tøj strammer og mine lækre bukser i str. S sprækkede igår. Jeg bliver større og større og jeg har simpelthen så svært ved at hive mig selv op. Jeg er SÅ sukkerafhængig og kulhydratsensitiv, at man skulle tro det var løgn. Når jeg først er igang stopper jeg ikke før jeg sidder med kvalme og er ved at sprække. (nogle gange kaster jeg op) det gør mig så ked af det, at jeg faktisk nåede min drømmekrop og er ved at ødelægge den igen. Jeg lover mig selv hver dag, at fra imorgen er det tilbage til den sunde livsstil. Alligevel falder jeg altid i sidst på dagen.
SvarSletMan vil jo nok kalde det en spiseforstyrelse og jeg burde måske søge hjælp. Jeg starter på højskole om 2 dage, så psykolog er ikke rigtig en mulighed. Heller ikke økonomisk. Jeg ved at det er et "tomrum" som jeg fylder med mad. Håber at de nye oplevelser på skolen kan udfylde det istedet. Undskyld min meget lange kommentar. Mener bare at have læst, at du også har bøvlet med overspisninger og sukkerafhængighed. (nok ikke i samme grad) Jeg synes du er så sej og en kæmpe figther. Ligesom jeg selv gerne ville være..
Ville virkelig ønske jeg kunne komme med nogle gode råd, men jeg har dem ikke. Jeg kæmper selv med det samme og prøver på at samle mig mod til en tur til lægen med problemet. For jeg tror altså det er det eneste der hjælper.
SletMen måske det bliver bedre når du kommer på højskole. Altså du kommer jo ud af dine vante omgivelser og får måske lagt lidt afstand til de ting der gør du spiser. Det har jeg i hvertfald selv oplevet ske, men det er desværre også bare så nemt at falde i igen.
Ville virkelig ønske jeg kunne skrive noget klogt, men jeg tror altså det bedste er at søge hjælp.