onsdag den 28. august 2013

Kom i gang med LCHF på 14 dage



I har hørt det her mange gange på det sidste, jeg VIL så gerne have smidt nogle flere kilo, men det er som om alt andet modarbejder mig. Især mit job, de skiftende vagter og til tider meget hårde dage dræner mig for energi. Jeg har bare for langtid siden besluttet, at mit job ikke skal være grunden til at jeg er tyk. Det er bare svært når der er kage/brød flere gange om ugen og det at takke nej, bare ikke er så nemt, som det burde. Især ikke på de dage hvor energien er helt i bund.

Så nu prøver jeg at finde lidt hjælp. Jeg har lånt "Kom i gang med LCHF på 14 dage" af Lars-Erik Litsfeldt på biblioteket. Det er så min plan at jeg de næste 14 dage vil spise udelukkende det han skriver jeg skal. Så nu har jeg en madplan til den næste 14 dage og hver eneste aften skal jeg lave madpakke til dagen efter - det er nemlig rester. Det betyder, at mine to store problemer 1)Energien efter job og 2)Jeg gider ikke lave madpakker bliver der taget hånd om. Nu skal jeg bare handle ind til et par dage og så har jeg et fyldt køleskab og min hjerne skal ikke tage stilling til hvad jeg skal lave. Derudover virker retterne okay nemme at gå til - men nu er jeg også kun på første dag.

Jeg er spændt på hvordan det bliver med madplanen - men det er kun 14 dage, så mon ikke min inspiration til madlavning kan holde fri i den periode. I hvertfald er drømmen at jeg om 14 dage er så meget inde i vanerne at jeg husker at lave frokost til dagen efter - også selvom jeg har fri og at jeg måske kan se det smarte i at handle ind til en længere periode.

Dag 1 er i hvertfald gået godt - så det er en god start.

2 kommentarer:

  1. Glæder mig til at følge med, håber du smider et par opskrifter herind :-)

    SvarSlet
  2. Jeg tager hatten af for dig! rigtig flot blog med gode billeder.

    SvarSlet