De pinlige køb

Jeg er et af de mennesker som synes det er pinligt at købe toiletpapir. Eller jeg synes egentlig det er mest pinligt at komme gående hjem med 12 ruller toiletpapir under armen. Faktisk er det så slemt, at jeg helst udskyder købet af toiletpapir eller lader min roomie tage sig af det.

Jeg har længe troet det var et af de mest pinlige indkøb jeg kunne foretage. Men jeg har nu fundet ud af, at sådan hænger det ikke sammen.

Min opfattelse ændrede sig i lørdags. Her stod jeg i en butik og fandt noget vi længe (altså min roomie og jeg) havde snakket om at købe. Jeg kredsede længe om tingen. Kiggede rundt i butikken. Var der nogen jeg kendte? Var der lang kø ved kassen? Var der pæne mænd i nærheden? Alt blev undersøgt. Mange gange og meget grundigt. 

Endelig samlede jeg mig mod. Samlede tingen op og gemte den næsten under trøjen. Lidt med frygten for at overvågningskameraet skulle tro jeg ville stjæle. Der var bare en ting ved mit kommende køb der nagede mig; Jeg havde kun fundet del 1. Skulle jeg virkelig spørge efter del. 2. Det ville blive pinligt. Meget pinligt. Men så på vej op mod kassen spottede jeg noget ud af øjenkrogen. Kunne det virkelig værre sandt. Ja, det var det. Del 2.

Her kontrollede jeg mine glædes udbrud og forsatte i stor hast op til kassen. De to ting blev kastet op på disken og jeg kiggede knap nok på ekspedienten. Hun forstod alvoren, puttede dem straks i en pose og jeg kunne skjule dem i min taske. Endelig kunne jeg trække vejret og flygte ud af Frederiksberg Centret.

Hjemme igen grinede jeg lidt af mit køb. Lagde det på bordet og ventede bare på roomie kom hjem. Ventetiden var lang. Hallooo jeg vidste jo hun ville blive spændt. Blive glad. Åh ja, det var spændende.  Endelig kom hun. Hun snakkede og snakkede og snakkede. Og snakkede endnu mere. Så ikke tingen jeg havde frygtet at købe. Men endelig så hun den, og glæden var stor. 

Nu er vores lejlighed ligesom fuldendt. Vi er sikret mange skægge timer. Timer med latter, tyske gloser, mode, musik og ja, bare latterlig dårlig underholdning.

Nu er jeg igen modig og viser købet. 

Ja. Det er Hansi Hinterseer boxen. Filmene om Hansi Sandgrauber der vender hjem til Alpelandsbyen, til drama og død. Til spænding og kærlighed. Vi har kun set film 1, men sjældent har jeg grinet så meget. Det er så dårligt at man ikke tror det kan værre rigtigt.