Jeg er jo i gang med projekt ingen sukker. Jeg klarede 25 dage, og så spiste jeg lidt kage på min fødselsdag. Ingenting sammenlignet med hvad jeg kunne spise før mine 25 dage uden sukker. Nå men dagen efter var det tilbage i samme rille, og nu har jeg gennemført endnu 19 dage.
Det er altså mange dage.
Og jeg savner egentlig ikke sukker. Jeg savner mere at hygge med lidt slik og chokolade (og en masse is). Men det er mere det omkring sukkeret jeg savner end selve sukkeret. Så det er jo fantastisk dejligt. I det hele taget er jeg meget glad for min beslutning og stolt over at jeg står i mod. For jeg har ikke ligefrem en arbejdsplads hvor de ikke bliver spist usundt. Flere gange om ugen er der morgenbrød, kage, slik og bare usunde ting. Men jeg modstår, og det er faktisk overraskende nemt.
Jeg har overlevet venindehygge, fødselsdage, kursus, seminarer osv. uden at falde i. Derudover har jeg påvirket et par mennesker til at tænke mere over deres indtag, så jeg synes det er en succes. Endvidere er der det der med mere energi, bedre søvnmønster, pænere hud og bare generelt bedre velbefindende. Det er jo bare bonus.
Men så er der dage som i dag hvor det er svært. Men selvom jeg elsker chokolade med chokolade og chokolade, så modstod jeg. Jeg klapper mig selv på skulderen.
Du er altså bare så go!
SvarSletPuha jeg forstår ikke hvor du får din styrke fra.
SvarSletDet ville simpelthen være umuligt for mig at takke nej til kage :(