mandag den 21. oktober 2013

Lidt om alle forventningerne

Det er ingen hemmelighed at sommeren og efteråret ikke har været særlig godt vægttabsmæssigt for mig. At jeg er gået lidt frem og så lidt tilbage.

Det er jeg faktisk godt og grund træt af.

Jeg er ked af, at jeg efterhånden har mistet glæden ved min egen krop, at jeg har mistet glæden ved mit eget vægttab. Og at jeg nogengange tænker "Det var sikkert også nemmere hvis du bare vejede 100 kg"!

Og ved I hvad. Det er min helt egen skyld at jeg har det sådan her.

Jeg har en ide om at når jeg en dag vejer 62,9 kg., så vil mit liv være perfekt. Jeg ville kunne opnå alle de drømme og mål jeg har og det hele vil bare være en dans på roser. Faktisk vil det hele blive bedre hvis jeg bare vejer under 70 kg.. Flere mennesker vil kunne lide mig og ikke mindst vil jeg kunne lide mig selv.

Det er da ikke så mærkeligt jeg stejler hver eneste gang jeg skal tage skridtet og komme under 70 kg., jeg tør da ikke med alle de forventninger jeg har til mig selv. I stedet gør jeg det jeg kender bedst, jeg spiser noget chokolade eller is. Jeps, så slipper jeg for at blive skuffet når jeg vejer under 70 kg., for jeg kommer aldrig til det.

Det er så latterligt det her. Jeg veeed det godt inderst inde, alligevel kan jeg ikke lade hver med at have de forventninger til mig selv.

Men nu har jeg brugt ret langtid på at tænke lidt over det hele. Jeg har tænkt på hvornår jeg var aller mest glad for min krop. Det var jeg faktisk i foråret. Jeg vejede godt nok lige over 70 kg., men jeg var tilgengæld stærk og min krop kunne holde til en masse. Jeg så sågar slank ud og jeg følte ikke et akut behov for at skjule min krop og mine dobbelthager. 

Jeg havde det fuldstændig modsat af hvordan jeg har det nu.

Faktisk har jeg siddet her i oktober og tænkt "Du er så tyk at du ikke fortjener at fejre din fødselsdag"! Men nu har jeg inviteret til fødselsdag, for altså man har da også lov til at blive fejret selvom man vejer 10 kg over drømmevægten.

Men alt det her med fødselsdagen har også fået mig til at tænke noget mere over hvad jeg egentlig vil. Og jeg ved godt hvad jeg gerne vil. JEG VIL VÆRE SUND.

Så nu har jeg besluttet jeg ikke vil veje mig mere og i stedet for vil jeg træne min røv ud af bukserne. Jeg vil tilbage til den følelse af at min krop har det godt og jeg vil være glad for min krop. Så skidt med om jeg vejer 69,8 kg eller 70,1 kg. Det skal simpelthen ikke ødelægge mig mere. Jeg vil jo bare være sund og glad.

10 kommentarer:

  1. Hvor er det et fedt indlæg! Dit indlæg har faktisk fået mig til at åbne øjnene!
    Jeg vejer selv alt for meget - startede med en vægt der var oppe i nærheden af de 88 før jeg indså at jeg blev nødt til at gøre noget. For bare 2 år siden var jeg nede på 72 efter et større vægttab. Jeg har samme ide: at når jeg engang vejer 63 kg vil mit liv være ih og så meget bedre end det jeg har nu. Før var det magiske tal at nå under 70- men hver gang jeg var tæt på at være i nærheden af det magiske 6-tal begyndte jeg bare at spise og spise. Inderst inde har det nok været mine egne forventningers pres til den fantastiske udgave af "mig", som har været for stort? Nu er det til gengæld sådan jeg har det hver gang jeg nærmer mig et 7-tal....
    Men TAK for dit indlæg Kathrine! Det fik mig til at tænke meget mere over mine egne vaner! Jeg tror jeg vil forsøge at undgå vægten, når jeg nærmere mig de 80 og så først veje mig igen efter et stykke tid - til den tid kan jeg forhåbentligt bedre se 7-tallet i øjnene og ikke falde i, hver eneste gang jeg nærmer mig den vægt der venter lige rundt om hjørnet! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih hvor er jeg glad for at du kan bruge indlægget til noget. Det betyder virkelig meget og så giver det ekstra meget mening at være så ærlig.

      Jeg har jo også selv tabt mig rigtig meget tidligere og så spist det hele på igen. Simpelthen fordi jeg ikke kunne håndtere de følelser der kom da jeg kom derned. Jeg kunne ikke klare at jeg pludselig fik mere opmærksomhed, for jeg var jo bare den samme. Det er meget forvirrende det med at tabe sig.

      Jeg håber du kan komme ud af den onde cirkel og komme ned under 80. Vi er jo faktisk startet næsten samme sted, jeg statede også på næsten 90 for et år siden. Og har været over 90 for længere tid siden.

      Slet
  2. Hej Kathrine

    Virkelig godt indlæg, det er dar mange, der kan lære noget af. Jeg er tidligere olympisk svømmer or arbejder i dag som personlig træner for et lille klientel i Berlin, og en af mine kvindelig kunder har lige præcis det samme problem som dig. Da jeg fik hende, vejede hun cirka 83. Nu er hun nede på 73 og jeg kan mærke, hvad hun også selv har indrømmet, at hun faktisk nærmest er bange for at komme under 70 kg. For som hu selv siger, hvis hun kommer under 70kg "hvad så med alle undskyldningerne"? Indtil videre har hun kunne bruge sin vægt som argumentation for alt skidt i livet næsten.

    Væk med vægten! Det er en meget god beslutning. Hav som mål at være lykkelig - så bliver du det også!

    Alt det bedste fremover,
    Micha

    http://queensofwar.wordpress.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak.

      Det betyder faktisk rigtig meget at få lidt ros for sådan et indlæg, for det er skræmmede at dele noget så personligt med andre mennesker. Især fordi jeg jo ikke ved hvem der læser det. Derudover er det også rart at finde ud af at man ikke er den eneste og det er meget normalt.

      Jeg kan allerede mærke efter 4 dage at jeg faktisk tager det hele noget mere afslappet, så jeg er sikker på jeg har truffet den helt rigtige beslutning.

      Slet
  3. Uff... tak for at dele de tanker, for det var også en øjenåbner, eller en 'velkommen til sandheden' for mig :$ Har dog ikke vejet mig i 1½ år, da vægten jeg kunne med (den vi har nu melder bare fejl, uanset hvad jeg gør) gik istykker...
    Tak.. og håber at du efterlever det :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak.

      Jeg efterlever det bestemt. Min roomie har gemt vores vægt, så kan ikke engang veje mig. Men planlægger da jeg vil jeg gøre det engang i mellem. Men bare for at tjekke det går i den rigtige retning. Så jeg ikke ender med at tage alle de tabte kg på igen.

      Slet
  4. Ved du hvad? Jeg tabte mig ikke efter 4 måneder på lchf ( bortset fra de der 2 kg der ryger med det samme).... nu har jeg pakket vægten væk og jeg har ikke vejet mig i over en måned, men jeg har det godt og og jeg synes faktisk jeg ser mere fit ud... tror at det hjælper at lade være at stresse over et tal på en vægt, som i virkeligheden også tæller opad hvis du har maven fuld af vand eller grøntsager!!
    Alle skriver jo om kortisol der binder fedtet pga stress - ud med den forb.... vægt!! NU! Ha' en dejlig fødselsdag - det fortjener du ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold nu op hvor er du sej! Havde jeg ikke tabt mig i starten var jeg sikkert gået væk fra principperne.

      Det giver jo mig en del stof til eftertanke.

      Har du målt dig? Efter min første måned på LCHF var der jo forsvundet 10 cm om maven, så derfor husker jeg også altid mig selv på, at det betyder mere hvilken størrelse jeg bruger i tøj. Men så er det at vægten alligevel stiger også panikker jeg. Men man siger jo også at muskler vejer mere og fylder mindre, det glemmer jeg bare altid.

      Endnu engang: Du er sej!

      Slet
  5. Kære Katrine.
    Tak for dit gode, ærlige indlæg. Jeg kender godt til problematikken ... Jeg har engang vejet 105 kg og vejer nu "kun" 62 kilo = der hvor du tænker, at lykken er :) Og ved du hvad, sådan havde jeg det også. Først var lykken at komme under de 70, så 65, etc. Og nu hvor jeg er der, hvor jeg længe har drømt om at nå hen, er jeg stadig ikke tilfreds, og føler mig tyk. Og så spiser jeg ... kage, chokolade, slik og så videre. Selvom jeg får det dårligt af det. Så nu vil jeg også prøve at tage springet og smide den vægt af pommeren til ... Jeg vil fortsætte med at motionere og jeg vil spise god og sund mad og sørge for at få det sunde fedtstof som jeg i lang tid har skyet som pesten. SÅ håber jeg, at jeg kan blive tilfreds og slutte fred med min krop.
    Og så håber jeg, at du kommer i mål med dit projekt-lykke og projekt-stærk og projekt-sund!
    Vh.
    Edith

    SvarSlet
    Svar
    1. Tillykke med det flotte vægttab. Respekt!!

      Det er faktisk også noget af det jeg frygter. At når jeg vejer 62 kg, så er jeg stadig ikke tilfreds. For man bliver nok aldrig tilfreds, der vil altid være ting som kan blive bedre. Det er også derfor jeg prøver at stoppe op nu og så få arbejdet lidt med det. Jeg gider ikke tage 25 kg på igen, det har jeg gjort.

      Jeg håber du får styr på det hele.

      Slet