søndag den 13. oktober 2013

LCHF fødselsdag


I går havde jeg inviteret familien til fødselsdagsfejring. Efter lidt overvejelser besluttede jeg at lave den LCHF inspireret, så jeg har været ude at investere i min første pose sukrin. Er spændt på om jeg nu konstant bliver fristet til at lave diverse desserter....

Grunden til jeg besluttede at lave middagen LCHF inspireret var egentlig jeg gerne ville vise det ikke behøver være kedeligt at skære ned på kulhydraterne og ikke mindst holde sig fra sukkeret. Derudover er det jo bare skægt - også selvom min skeptiske familie var i tvivl om de kunne blive mætte...

Men jeg tror nu alle blev mætte. De var i hvertfald meget tilfredse med menuen, selvom der kom et par kommentarer om mængden af fløde. Det er selvfølgelig også noget grænseoverskridende at spise så meget fløde, det har det jo også været for mig. 

Menuen bestod af

Forret: blomkålsrisotto med svampe og bacon

Hovedret: knoldselleri, oksekød, salater og whiskeysovs. 
Salat 1: smørstegte rosenkål vendt med persille og drysses med valnødder og feta. 
Salat 2: smørstegt savojkål vendt med ristede græskarkerner og mango. Serveres kold 

Dessert: Panna Cotta med mango

Til kaffen: Gateau Marcel

Selvom jeg var mæt efter den voldsomme middag, så var det rart ikke at være proppet. Og efter så fin en middag uden sukker, så kan jeg godt spise rigtig kage i morgen - hvor jeg har fødselsdag og sådan en rund dag skal jo fejeres....







2 kommentarer:

  1. Ej hvor ser det dog lækkert ud! Og fedt med inspiration til gæstemad! :)

    SvarSlet
  2. Tak Katten89. Jeg synes faktisk også gæstemad er ikke rigtig svært, det er som om jeg mangler ideer til lækre salater uden ting jeg ikke må spise, men synes det lykkes meget godt.

    SvarSlet