onsdag den 23. november 2011

Granatæble - what to do?


Jeg er ret glad for granatæble, men jeg skal gerne være den første til at indrømme jeg synes de kan være lidt uoverskuelige at bruge. Det tager en tid at få de lækre kerner fri, men den anden dag gav jeg mig i kast med et igen. Jeg skulle jo bruge det til min rødkålssalat.

Jeg har på et tidspunkt fået et tip til hvordan man ordner sådan et æble, så dem benyttede jeg mig af. Jeg tænker, at jeg nok ikke kan være den eneste med granatæble problemer - så nu kommer der en fin lille guide.

1. Det rigtige værktøj

En skarp kniv, en dyb tallerken og en ske - derudover er et forklæde også en meget god ide.

Noget som en hver husholdning bør have - og jeg var lidt skeptisk mht. skeen, men det giver god mening senere.

2. At komme godt fra start 

Du tager den skarpe kniv og skære en ækvator i æblet.

Vigtigt; du skal ikke skære ind til kernerne men kun i kødet. Du ved du har ramt kernerne hvis der kommer saft og sker det, så retter du bare lidt på dybden.

3. Det skal jo deles

Efter at ækvatoren er skåret er det ret simpelt at dele det. Man vrider simpelthen bare de to dele fra hinanden og så har man to fine dele med en masse skønne kerner i.

4. Kernerne skal jo ud - det er det som er problemet.

Det er her skeen kommer ind i billedet.

Du tager simpelthen den ene halvdel af æblet op i hånden, tager skeen i den anden hånd og så banker du ellers hårdt på æblet. Det skal have nogle ordentlige slag.

I mens du slår på æblet, skal du sørge for at dreje det. Ligeså stille og roligt vil du opleve at flere og flere af kernerne falder ned i den hånd og derefter ned på tallerknen.

Du kan godt forvente du skal banke æblet mange gange - det tager tid, men flere og flere kerner kommer til at sidde løse og det føles ikke som en kamp at få dem ud.

5. Hvad med dem som jeg bare ikke kan få ud


Ja, for sådan nogle er der selvfølgelig.

Eftersom at du har slået skallen ret mange gange, er den efterhånden blød og det er derfor nemt lige at tage den fra hinanden. Her vil du så opleve at kernerne faktisk sidder meget løst og stille og roligt falder ud.

6. Er det virkelig alt



Ja, det er det. Nu har du en masse fine kerner, ikke særlig mange er ødelagt og der er ikke saft over det hele. Men husk alligevel et forklæde, det sprøjter ret meget.

De ser nu så fine ud sådan en omgang kerner.

7. Oprydningen


I forhold til hvor meget jeg før har svinet med sådan nogle granatæbler - så er der efter den her behandling ikke meget at gøre rent. Endnu et stort plus ved metoden.

3 kommentarer:

  1. Hej Kathrine,
    Jeg har givet dig en blog award, som jeg håber, du vil modtage (http://frksveske.blogspot.com/2011/11/min-frste-blog-award.html)
    - frk. sveske

    SvarSlet
  2. Mums, de er bare gode og nu fik jeg også handlet et par stykker. Tak for banketeknik :-)

    SvarSlet
  3. Det tip må jeg give videre til min mor, hun brokker sig altid over hvor meget granatæbler sviner...

    SvarSlet