Hvad skete der i November?

Jeg startede nyt job.

Og så forsvandt jeg fra bloggen. Det er faktisk jobbets skyld. Det har simpelthen været så hårdt, at jeg primært har arbejdet, sovet og spist min november måned væk. Desværre har jeg spist mere end jeg burde, især af det forkerte. Jeg har ikke haft overskuddet til at lade hver, og min krop er blevet noget rundere end den var første november. Det er ret skrækkeligt at mærke, at tøjet bare sidder strammere og strammere - og man har bare ikke overskuddet til at lade hver med at spise chokolade.

Især fordi overskuddet heller ikke har været til at træne. De fleste dage er jeg taget lige hjem fra job og har smidt mig i min seng (og spist chokolade) inden jeg faldt i søvn. Dagen efter har jeg så gentaget den succes - og sådan er det forsat. 

Et virkelig stort tegn på, at overskuddet har manglet er faktisk min instagram profil (kathrineg). Jeg plejer at være ret aktiv til at opdatere den, men ikke her i november. Men jeg satser på at det overskud også snart kommer tilbage, så kig endelig forbi hvis I vil have små updates fra min hverdag - men I skal forvente andet end sundhed på profilen (selvom der da også er sundhed).

Jeg er også begyndt at pendle. Før kunne jeg cykle på job (selvom jeg da ikke gjorde det hver eneste dag), men nu SKAL jeg med toget (okay, jeg kan da godt cykle de 20 km på job.....). Det betyder jo også at min krop ikke bliver rørt særlig meget. Så ja, jeg har taget på og mit tøj sidder ikke særlig pænt.

Men i dag er det mandag og det har jeg fejret med at holde mig fra alle fristerne på arbejdede altså cafe latte fra maskine (sukker i mælkepulveret), kartofler i kantinen (yeah jeg har fået kantine), småkager og chokolade. Derudover har jeg været til bodyfit og jeg har ikke købt chokolade - og nå ja, kl er pt. 20.26 og jeg har ikke sovet siden jeg stod op kl 7 i morges.

Det er på en måde for godt til at være sandt. Men planen er at jeg skal spise sundt i hverdagene her i december, så jeg kan overleve weekendens julefrokoster og julen uden at tage mere på. 

Nå ja, det hele er da ikke helt trist. For jeg har faktisk trænet en lille smule (min. 1 gang om ugen) og se lige her hvad jeg fik i dag

Nå men der er ikke andet at gøre end at hoppe op på hesten igen. For jeg nægter simpelthen at skulle købe nyt tøj i en størrelse større!!!

Mig og mit pulsur

Ja, sådan et har jeg nu også fået.

Jeg har ellers flere gange sagt "Nope, så bliver jeg bare så kritisk over mine træningsresultater". Men efter at jeg kom i betragtning til Team Rynkeby og begyndte at overveje tingene noget mere. Så kan jeg bare mærke at jeg faktisk rigtig gerne vil kunne måle en evt fremgang. Jeg har derfor også en aftale med mig selv om, at jeg ikke skal bruge det hver eneste gang jeg træner. 

Så efter den erkendelse så ønskede jeg mig et i fødselsdagsgave og mine forældre gav mig selvfølgelig et. Har på fornemmelsen at jeg ikke kan skrive noget træningsrelateret på ønskesedlen uden at jeg får det, men det er jo heller ikke helt tosset. Måske jeg skal prøve med en racercykel..... Jeg har overvejet hvilket jeg skulle have, men efter at have rådført mig med flere blev jeg ved med at blive anbefalet POLAR FT4 fordi jeg udelukkende skal bruge det til spinning. Jeg sagde faktisk til mig selv, du skal ikke have det lilla som alle andre i blogverdenen og på instagram. Men helt ærligt, det er jo lilla. Jeg er vild med lilla og pink. Min træningstaske er lilla, det samme er min drikkedunk og masser af tøjet er pink. Så selvfølgelig kunne jeg ikke vælge andre farver.

Jeg har kun afprøvet det til to timer, men jeg har allerede lært følgende

- Når min puls har været oppe på 183 får jeg flimmer for øjnene og skal kaste op.

- Min puls falder ekstremt hurtigt

- Jeg fatter ikke det med pulszoner.

- Selvom jeg har et gennemsnit på 176, så sveder jeg nærmest ikke.

- Min hvilepuls er meget høj

Selvom det er lidt forvirrende at skulle træne med pulsur, så er jeg sikker på vi nok skal blive gode venner. Min onsdagstrænings buddy har faktisk også fået pulsur, så nu skal vi rigtig til at nørde. Det skal nok blive godt. 

Lidt om alle forventningerne

Det er ingen hemmelighed at sommeren og efteråret ikke har været særlig godt vægttabsmæssigt for mig. At jeg er gået lidt frem og så lidt tilbage.

Det er jeg faktisk godt og grund træt af.

Jeg er ked af, at jeg efterhånden har mistet glæden ved min egen krop, at jeg har mistet glæden ved mit eget vægttab. Og at jeg nogengange tænker "Det var sikkert også nemmere hvis du bare vejede 100 kg"!

Og ved I hvad. Det er min helt egen skyld at jeg har det sådan her.

Jeg har en ide om at når jeg en dag vejer 62,9 kg., så vil mit liv være perfekt. Jeg ville kunne opnå alle de drømme og mål jeg har og det hele vil bare være en dans på roser. Faktisk vil det hele blive bedre hvis jeg bare vejer under 70 kg.. Flere mennesker vil kunne lide mig og ikke mindst vil jeg kunne lide mig selv.

Det er da ikke så mærkeligt jeg stejler hver eneste gang jeg skal tage skridtet og komme under 70 kg., jeg tør da ikke med alle de forventninger jeg har til mig selv. I stedet gør jeg det jeg kender bedst, jeg spiser noget chokolade eller is. Jeps, så slipper jeg for at blive skuffet når jeg vejer under 70 kg., for jeg kommer aldrig til det.

Det er så latterligt det her. Jeg veeed det godt inderst inde, alligevel kan jeg ikke lade hver med at have de forventninger til mig selv.

Men nu har jeg brugt ret langtid på at tænke lidt over det hele. Jeg har tænkt på hvornår jeg var aller mest glad for min krop. Det var jeg faktisk i foråret. Jeg vejede godt nok lige over 70 kg., men jeg var tilgengæld stærk og min krop kunne holde til en masse. Jeg så sågar slank ud og jeg følte ikke et akut behov for at skjule min krop og mine dobbelthager. 

Jeg havde det fuldstændig modsat af hvordan jeg har det nu.

Faktisk har jeg siddet her i oktober og tænkt "Du er så tyk at du ikke fortjener at fejre din fødselsdag"! Men nu har jeg inviteret til fødselsdag, for altså man har da også lov til at blive fejret selvom man vejer 10 kg over drømmevægten.

Men alt det her med fødselsdagen har også fået mig til at tænke noget mere over hvad jeg egentlig vil. Og jeg ved godt hvad jeg gerne vil. JEG VIL VÆRE SUND.

Så nu har jeg besluttet jeg ikke vil veje mig mere og i stedet for vil jeg træne min røv ud af bukserne. Jeg vil tilbage til den følelse af at min krop har det godt og jeg vil være glad for min krop. Så skidt med om jeg vejer 69,8 kg eller 70,1 kg. Det skal simpelthen ikke ødelægge mig mere. Jeg vil jo bare være sund og glad.

Der er gået kage i den

I mere end en forstand, den sidste måned har jeg spist for meget kage - to gang om ugen er altså mere end hvad min krop kan klare. I aften står den så på burger og drinks, men fra i morgen er jeg tilbage på den strigente LCHF sti. Min krop skriger på det og jeg er rimelig træt af den dobbelthage der så småt er på vej tilbage og ikke mindst at maven er vokset. ØV. Tør ikke rigtigt stige på vægten, men på søndag skal jeg gøre det.

I går havde jeg fødselsdagskage med til kollegaerne og eftersom sukrin er flyttet ind i mit køkkenskab, så bagte jeg såden kage. Hvilket hende okay, det er mig som ofte brokker sig over sukkermængden på job, nok også burde gøre. Valget faldt på den her Cheesecakebrownie fra Xenias fine blog. Jeg blev desværre ikke helt tilfreds med konsistensen, men mine kollegaer var vilde med den.

Jeg ved ikke om den blev lidt for gummiagtig fordi jeg bagte den på bagepair i stedet for bare i formen. Bagepapiret var i hvertfald meget vådt og klamt efter at den havde stået på køl, og derfor var kagen ligesom også våd og klam. Men jeg skiftede papiret og så blev det da lidt bedre. Selvom jeg hader at have kage med som jeg ikke selv er helt tilfreds med...mest fordi jeg har titlen som bedste kagebager og den skulle jeg da ikke gerne miste. 

LCHF fødselsdag

I går havde jeg inviteret familien til fødselsdagsfejring. Efter lidt overvejelser besluttede jeg at lave den LCHF inspireret, så jeg har været ude at investere i min første pose sukrin. Er spændt på om jeg nu konstant bliver fristet til at lave diverse desserter....

Grunden til jeg besluttede at lave middagen LCHF inspireret var egentlig jeg gerne ville vise det ikke behøver være kedeligt at skære ned på kulhydraterne og ikke mindst holde sig fra sukkeret. Derudover er det jo bare skægt - også selvom min skeptiske familie var i tvivl om de kunne blive mætte...

Men jeg tror nu alle blev mætte. De var i hvertfald meget tilfredse med menuen, selvom der kom et par kommentarer om mængden af fløde. Det er selvfølgelig også noget grænseoverskridende at spise så meget fløde, det har det jo også været for mig. 

Menuen bestod af

Forret: blomkålsrisotto med svampe og bacon

Hovedret: knoldselleri, oksekød, salater og whiskeysovs. 

Salat 1: smørstegte rosenkål vendt med persille og drysses med valnødder og feta. 

Salat 2: smørstegt savojkål vendt med ristede græskarkerner og mango. Serveres kold 

Dessert: Panna Cotta med mango

Til kaffen: Gateau Marcel

Selvom jeg var mæt efter den voldsomme middag, så var det rart ikke at være proppet. Og efter så fin en middag uden sukker, så kan jeg godt spise rigtig kage i morgen - hvor jeg har fødselsdag og sådan en rund dag skal jo fejeres....

Suppevejr

Det er godt nok ikke ligefrem fordi det er suppevejr i dag, der var jo overraskende varmt. Men nu havde jeg besluttet menuen skulle stå på hvidløgssuppe med ostechips, så det holdt jeg altså fast i. Og hvilken fin besluting.

Jeg har fundet opskriften på bloggen LCHF hverdag, som er en rigtig fin blog med en del gode opskrifter. Nå men de inspirerede mig til at lave den her suppe, min eneste anke er at den altså ikke smagte af nok. Så næste gang kommer jeg endnu flere løg og hvidløg i. Men nu er jeg også ret god til at håndtere store mængder hvidløg.

De små ostechips bragte virkelig stor lykke og dem skal jeg lave igen. Så skynd jer at prøve dem...

Jeg undskylder forresten for kvaliteten af billedet, men nu går vi ind i den tid hvor min lejlighed altså ikke er super god at tage billeder i - men det holder mig ikke fra at tage billeder. 

Butter Chicken

Da jeg startede den her blog, var det faktisk meningen det skulle være en madblog. Men altså man udvikler sig og jeg indså, at min styrke altså ikke er at opfinde opskrifter og udvikle andre opskrifter. Så i stedet laver jeg bare andres opskrifter og smider gerne et link. Nå men jeg har faktisk nogle opskrifter liggende på bloggen og en af dem er Butter Chicken (som jo også er fra en kogebog). Den opskrift går jeg gerne tilbage til hver eneste gang jeg laver Butter Chicken. Det er ikke den bedste jeg har fået, men af de hjemmelavede er det en af de bedre. 

Så ja, den kan altså anbefales! Og serveres den sammen med blomkålsris, jamen så er den perfekt LCHF aftensmad. Siden jeg lavede indlægget om blomkålsris har jeg dog fundet ud af noget, jeg kan bedst lide risene når de er kolde. Så jeg står ikke og damper dem længere - hvilket spare mig utrolig meget tid.

Update "Kom i gang med LCHF på 14 dage".

Jeg klarede ikke 14 dage med den bog. Jeg fik spat efter en uge. Jeg kan simpelthen ikke spise så store mængder fedt uden også at få nogle grøntsager.

Jeg vidste det egentlig godt da jeg startede på bogen, men jeg besluttede at give det en fair chance. Så dag efter dag spiste jeg fedt og kød samt minimalt af grøntsager. Efter en uge fik jeg kvalme og bare tanken om at skulle indtage mere af det føde fik mig ned med nakken. Så efter at have fejret jeg var kommet i ketose, så gik jeg sikkert ud af den igen. Jeg spiste nemlig flere og flere grøntsager. 

Jeg kan faktisk rigtig godt lide grøntsager og jeg synes det er et skråplan hvis jeg kun spiser fedt. En af de ting jeg gerne vil er at være sund, jeg vil gerne spise varieret og det indebære altså at jeg får nogle grøntsager. Derfor spiser jeg også rodfrugter om vinteren, ellers bliver det altså for kedeligt. Ja, jeg kan godt lide blomkål, men ikke hver eneste dag.

Jeg fik dog lært lidt om at min krop nok godt kan fungere på så meget fedt. Men hvis jeg virkelig skulle have testet det, så skulle jeg have forsat i 14 dage med bogen. Nu kom jeg jo kun igennem hovedpine osv., og så gav jeg op. 

Jeg spiste dog LCHF i de 14 dage, men så tog jeg i sommerhus med veninderne. En weekend med kage, chips, slik, alkohol, brød osv. i store baner. Jeg havde ellers en plan om, at jeg ikke skulle spise det - men så kom nederlaget over Team Rynkeby og det hele var pludselig ikke så nemt.

Det er for nemt at falde tilbage i de gamle vaner. Det kræver meget af mig at holde mig fra det sukker. Jeg er heller ikke helt kommet ud af det den heromgang. Men det SKAL jeg! Jeg gider faktisk ikke være sukkerafhængig mere.

Men altså det handler vel ikke om det antal gange man kommer op på hesten igen, men at man kommer derop....

A lot can happen in one year

- Man kan bla. tabe ca. 17 kg.

- Blive sådan en der træner hver eneste uge

- Sådan en der faktisk spiser sundt 90% af tiden (meget når det før var omvendt)

- En der begynder at tage chancer og prøver at få sine drømme gennemført.

Der kan bare ske rigtig meget. Også ting som jeg nok ikke selv bemærker, men som andre bemærker. Noget med at jeg smiler mere, at jeg har mere overskud og jeg generelt bare er blevet glad. Det tænker jeg ikke så meget over, men det er jo rart når veninderne kommentere på det.

I dag er det præcist et år siden jeg sagde "Det er nu eller aldrig" og ligeså stille og roligt fik flere og flere LCHF principper tilføjet til min kost. Først klarede jeg det meste af efteråret uden sukker , noget jeg virkelig godt gad gentage. Jeg forsøger, men det er ikke så nemt længere. Jeg har egentlig nok rygraden - i hvertfald for det meste. Men altså i takt med at jeg har tabt mig og er kommet mere ud af det skjold jeg har bygget rundt om mig, så vokser mit socialebehov altså også. Desværre er det sociale ikke altid lige nemt at kombinere med ingen sukker og LCHF principper. Men jeg forsøger.

Jeg har lært, at det ikke behøver at være død at pine at træne. Det kan faktisk godt være sjovt. Man skal bare finde de hold der er sjove og hvor instruktøren motivere en til at komme uge efter uge. Så skidt med, at andre mener man bør træne anderledes, jeg er vild med spinning og så en smule styrketræning. Jeg gad godt blive sådan en der går til CrossFit, for det var faktisk rigtig rigtig fedt, men min krop havde konstant skader, så det venter jeg nok lidt med at gentage. Selvom jeg overvejer at sige mit abonnement  i FW op og blive sådan en der træner hos CrossFit Copenhagen. Men igen jeg holder for meget af spinning til at gøre det.

Jeg har indset at det at spise sundt ikke er så svært igen, jeg skal dog stadig gerne planlægge mine måltider ellers falder jeg nemt i med de gamle vaner. Det er faktisk nok det jeg kæmper mest med, at blive ved med at spise sundt og nærende uden at føle afsavn. Det er latterligt, jeg ved godt at min krop ikke har det godt med at jeg spiser brød og kage, men åh hvor jeg savner at spise brød. Det tror jeg aldrig jeg kommer til at kunne undvære helt. Tilgengæld har jeg absolut ingen problemer med ris og pasta - tvært i mod. 

At jeg har rykket mig mentalt bliver også understreget da jeg tog mod til at ansøge Team Rynkeby om at komme med på deres 2014 tur. Jeg er stadig skuffet over, at jeg ikke kom videre end til deres udvælgelsessamtale. Men jeg husker også på, at det er sejt jeg kom videre ud af de 2400 ansøgere og at jeg har rykket mig mentalt. Derudover står jeg altså på en venteliste, så teoretisk er der stadig en lille bitte mulighed for at jeg skal til Paris....men jeg tror ikke på det. Sandsynligheden for at der er nogen på Team Vordingborg der dropper deres drøm er nok ikke så stor - men jeg skal da ikke afskrive det, så jeg skal da holde fast i min træning.

Det hele lyder ret positivt, men det er det altså ikke. Jeg kæmper stadig med min overspisning (nok det mest grænseoverskridende indlæg jeg nogensinde har skrevet), det er ikke i så stor stil som før, men jeg har stadig lysten og har stadig svært ved at bearbejde mine følelser uden at indtage en liter is og en plade chokolade i mens. Men så længe gangene og mængderne bliver begrænset, så er det en sejr og et skridt i den rigtige retning.

Derudover kæmper jeg for tiden med motivationen. Jeg har den simpelthen ikke. For et år siden flygtede jeg fra en tyk og usund krop, nu skal jeg pludselig arbejde hen i mod noget. Det er ikke nemt, det er faktisk rigtig svært. Jeg glæder mig dog over, at lige meget hvor meget motivation jeg mangler - så holder jeg fast. Jeg træner ca. 3 gange om ugen, jeg spiser primært sundt og jeg sørger for at bevare mine gode vaner. Det er fremskridt og noget jeg tager som et tegn på at jeg er på rette vej.

Nå for at det hele ikke skal blive så negativt, så får I lige nogle billeder. Ca 1 år og 17 kg i mellem dem.

Jeg kommer i mål, men ikke i Paris

Nå jeg blev ikke en del Team Rynkeby

Desvære. Havde ellers glædet mig til at samle penge ind til Børnecancerfonden, men det får jeg ikke lov til.

Nu skal jeg bare af med skuffelsen og finde ud af om jeg vil ansøge til 2015 udgaven, jeg tror det ikke. Men måske jeg ændre mening....