Viser opslag med etiketten sukker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sukker. Vis alle opslag

onsdag den 18. september 2013

A lot can happen in one year

- Man kan bla. tabe ca. 17 kg.
- Blive sådan en der træner hver eneste uge
- Sådan en der faktisk spiser sundt 90% af tiden (meget når det før var omvendt)
- En der begynder at tage chancer og prøver at få sine drømme gennemført.

Der kan bare ske rigtig meget. Også ting som jeg nok ikke selv bemærker, men som andre bemærker. Noget med at jeg smiler mere, at jeg har mere overskud og jeg generelt bare er blevet glad. Det tænker jeg ikke så meget over, men det er jo rart når veninderne kommentere på det.

I dag er det præcist et år siden jeg sagde "Det er nu eller aldrig" og ligeså stille og roligt fik flere og flere LCHF principper tilføjet til min kost. Først klarede jeg det meste af efteråret uden sukker , noget jeg virkelig godt gad gentage. Jeg forsøger, men det er ikke så nemt længere. Jeg har egentlig nok rygraden - i hvertfald for det meste. Men altså i takt med at jeg har tabt mig og er kommet mere ud af det skjold jeg har bygget rundt om mig, så vokser mit socialebehov altså også. Desværre er det sociale ikke altid lige nemt at kombinere med ingen sukker og LCHF principper. Men jeg forsøger.

Jeg har lært, at det ikke behøver at være død at pine at træne. Det kan faktisk godt være sjovt. Man skal bare finde de hold der er sjove og hvor instruktøren motivere en til at komme uge efter uge. Så skidt med, at andre mener man bør træne anderledes, jeg er vild med spinning og så en smule styrketræning. Jeg gad godt blive sådan en der går til CrossFit, for det var faktisk rigtig rigtig fedt, men min krop havde konstant skader, så det venter jeg nok lidt med at gentage. Selvom jeg overvejer at sige mit abonnement  i FW op og blive sådan en der træner hos CrossFit Copenhagen. Men igen jeg holder for meget af spinning til at gøre det.

Jeg har indset at det at spise sundt ikke er så svært igen, jeg skal dog stadig gerne planlægge mine måltider ellers falder jeg nemt i med de gamle vaner. Det er faktisk nok det jeg kæmper mest med, at blive ved med at spise sundt og nærende uden at føle afsavn. Det er latterligt, jeg ved godt at min krop ikke har det godt med at jeg spiser brød og kage, men åh hvor jeg savner at spise brød. Det tror jeg aldrig jeg kommer til at kunne undvære helt. Tilgengæld har jeg absolut ingen problemer med ris og pasta - tvært i mod. 

At jeg har rykket mig mentalt bliver også understreget da jeg tog mod til at ansøge Team Rynkeby om at komme med på deres 2014 tur. Jeg er stadig skuffet over, at jeg ikke kom videre end til deres udvælgelsessamtale. Men jeg husker også på, at det er sejt jeg kom videre ud af de 2400 ansøgere og at jeg har rykket mig mentalt. Derudover står jeg altså på en venteliste, så teoretisk er der stadig en lille bitte mulighed for at jeg skal til Paris....men jeg tror ikke på det. Sandsynligheden for at der er nogen på Team Vordingborg der dropper deres drøm er nok ikke så stor - men jeg skal da ikke afskrive det, så jeg skal da holde fast i min træning.

Det hele lyder ret positivt, men det er det altså ikke. Jeg kæmper stadig med min overspisning (nok det mest grænseoverskridende indlæg jeg nogensinde har skrevet), det er ikke i så stor stil som før, men jeg har stadig lysten og har stadig svært ved at bearbejde mine følelser uden at indtage en liter is og en plade chokolade i mens. Men så længe gangene og mængderne bliver begrænset, så er det en sejr og et skridt i den rigtige retning.

Derudover kæmper jeg for tiden med motivationen. Jeg har den simpelthen ikke. For et år siden flygtede jeg fra en tyk og usund krop, nu skal jeg pludselig arbejde hen i mod noget. Det er ikke nemt, det er faktisk rigtig svært. Jeg glæder mig dog over, at lige meget hvor meget motivation jeg mangler - så holder jeg fast. Jeg træner ca. 3 gange om ugen, jeg spiser primært sundt og jeg sørger for at bevare mine gode vaner. Det er fremskridt og noget jeg tager som et tegn på at jeg er på rette vej.

Nå for at det hele ikke skal blive så negativt, så får I lige nogle billeder. Ca 1 år og 17 kg i mellem dem.



lørdag den 10. august 2013

På det sidste




Ja, det er der godt nok ikke meget sundt over. Ingen sukker principperne smuttede ud mellem fingerne uden jeg bemærkede det. Jeg spiste kartofler, jeg spiste rugbrød, jeg har også spist en is og en sandwish. Det er sjovt som når overskuddet forsvinder, så forsvinder evnen også til at sige NEJ. 

Den med sukkeret er jo for dum, det er blevet en vane at sige nej, men så spiser jeg noget stivelse og pludselig er det svært at sige nej. Tilgengæld har jeg øvet begrænsningernes kunst og har ikke gået så meget amok som jeg ellers ville - det er en sejr. 

Den her uge har været hård. Eller det startede egentlig torsdag i sidste uge, hvor jeg tog hul på første arbejdsdag ud af syv i træk. Da jeg kom hjem fra arbejde tirsdag var jeg tæt på at give op og melde mig syg, men jeg snuppede onsdagen med. For mig er det hårdt at arbejde så mange dage, vi har normalt kun fire dage i træk fordi jobbet er så udmattende, så sådan tre dage ekstra kan mærkes. 

Derudover har ugen været fyldt med sociale aktiviter og en fridag i torsdag, som jeg brugte på at veninde hygge og at se Orange is the new black (SE den serie - den er genial). Alle de sociale aktiviter har betydet at træningen er blevet nedprioriteret og når jeg ikke træner og ikke har overskud - ja, så er det med kosten bare endnu svære. I dag kom jeg så afsted til første omgang træning siden mandag, det var super godt. Fed fed instruktør og jeg troede seriøst jeg skulle dø til sidst, men jeg overlevede. 

På mandag starter en ny periode med 7 dage. Jeg gruer allerede for det, men jeg skal jo nok klare det. Tilgengæld har jeg lært af mine fejl og har lige siddet og planlagt ugens måltider. Nu vil jeg handle og så bruge resten af af lørdagen på at forberede en masse mad. Det job skal altså ikke koste mig flere kilo på vægten!

tirsdag den 23. juli 2013

Sukkermonstret


I har hørt det før - jeg er så skide sukkerafhængig, at det faktisk er pinligt.

Jeg har prøvet kolde tyrkere gang på gang, jeg er faldet i, har rejst mig, troet at jeg var "helbredt" og sagtens kunne håndtere sukker i begrænset mængder. Åh ja, jeg har været det hele igennem.

Og nu tager jeg så en kold tyrker igen. Det er altså det eneste der virker for mig. Jeg satte tælleren igang på vej hjem fra byen i søndags, så endte jeg jo heller ikke med at spise tømmermænds snack. Det er faktisk rigtig smart - synes jeg selv.

Det er lidt hårdt at skulle undværer sukker pt., det vrimler jo med is spisende mennesker over alt og jeg har da også tænkt "Efter sommer tager jeg mig sammen". Men helt ærligt, ik? Min krop lider ved det sukker og jeg har ikke en stop knap, så når jeg først går i gang så stopper jeg ikke før jeg ikke har mere...altså pånær de gange jeg går ned og køber mere....

Det gode ved den her sukkerafvænding er faktisik at jeg ikke har fået hovedpine. Det går egentlig ret nemt, jeg har skruet op for fedtet og det gør det altså bare noget nemmere at holde sig fra de søde ting. I modsætning til mange andre holder jeg mig jo også som udgangspunkt fra LCHF kager, 85% chokolade og stevia/sukrin. Mange tænker nok at det er da også at overdrive det hele og det er jo ikke farligt. Men jeg tænker, at jeg ikke behøver at erstatte et overforbrug med et andet. Derudover synes jeg det er lidt misforstået at man lige skal have lidt sødt hver eftermiddag...

Jeg holder mig dog ikke for fin til, at jeg godt kan finde på at afprøve lidt "slik" opskrifter, men det skal altså ikke være noget der skal ske i hver weekend, men mere ved lidt mere specielle lejligheder.

Min drøm er, at næste gang jeg spiser rigtig sukker så er jeg i trediverne eller i hvertfald meget tæt på, så tæt at det kan accepteres fordi jeg holder fødselsdag. Og så behøver vi ikke snakke mere om hvor længe det er, host host.

fredag den 21. juni 2013

Koldskål

Nu hvor solen skinner og det er rigtig varmt udenfor, så har jeg altså ikke den store lyst til en masse mad og derudover skal det helst være noget let og sommerligt. En af de ting jeg har cravet rigtig rigtig længe er koldskål.

Jeg har så googlet lidt på nettet for at blive inspireret til en omgang LCHF koldskål, men syntes ikke rigtig jeg fandt noget (hvis I kender en - så sig til). Jeg fandt dog en low carb og proteinrig hos Proteinopskrifter . Så den lavede jeg, dog forsøgte jeg at lave den lidt mere LCHF ved at tilsætte græsk yoghurt istedet for skyr og tilsætte nogle ristede mandler. Det fungerede ret godt.

Jeg ved ikke lige om jeg synes det smagte helt vildt som koldskål, men det skyldes nok også at jeg holder mig fra sukrin. Jeg skal simpelthen ikke spise alt det søde, for så craver jeg bare mere sødt. Jeg er nødt til at lære at spise uden at jeg skal bruge erstatninger for alt muligt usundt - I hvertfald konstant. Det fungere egentlig også meget godt, jeg har da i hvertfald endnu ikke købt sukrin eller stevia. 

Jeg har faktisk ret svært ved at spise LCHF pt., primært fordi jeg bare så gerne vil have en masse lækker frugt. Jeg ved godt, at min krop har det bedst uden alt frugten men pt. hvor det bare smager så godt, så vælger jeg altså at spise det. Desuden så kan frugten gøre at jeg holder mig fra sukker og så har min krop det altså noget bedre med frugt end sukker.


onsdag den 19. juni 2013

Om at tage sig sammen


På det seneste er det som om det der liv har fyldt lidt mere end det skulle og det har desværre gået en del ud over mit overskud. Overskuddet til at skrive herinde, overskuddet til at træne og desværre også overskuddet til at spise ordentligt. 

Men da jeg tilbragte min weekend i Vendsyssel og fik tid til at gå en tur langs stranden (og spise en is), så havde jeg også lidt tid til at tænke over mig liv. Det er mærkeligt at tænke på, at da jeg sidste år gik der i vandkanten og spiste is. Lignede jeg faktisk en der ikke burde spise is, det gør jeg ikke længere. Jeg har flyttet mig SÅ meget det sidste år og jeg vil ikke tilbage til der hvor jeg var.

Derfor er jeg også nødt til at tage skeen i den anden hånd og igen begynde at takke nej til kage, is, slik, brød osv.. Jeg kan åbenbart ikke adminestere det. Mere vil have mere og jeg har ikke rygrad til at modstå sukkerhovedpinen hele tiden. Så nu må jeg tilbage til ingen sukker og stivelse.

Mit manglende overskud har desværre betydet at jeg er steget lidt i vægt og min krop er blevet noget slappere igen. Det er ret skræmmende, at jeg kan stige op på vægten og se tallet ligeså stille stige uden at det kan motivere mig til at tage mig sammen. Det er jo dumt, at jeg nu skal tabe de samme par kilo igen - det kan jo også være de sidder endnu bedre fast den her gang.

Sket er sket. Nu er skeen taget i den anden hånd, jeg har kæmpet med hovedpine, kvalme og svimmelhed siden mandag morgen - men i dag skal jeg altså til træning. Det er første gang siden sidste onsdag....

I ved det sikkert godt. Men I kan altså følge mig på instagram som KathrineG - jeg er ret god til at smide små billeder op af min mad og træning.

mandag den 13. maj 2013

Maj udfordringen: Update


I maj måned må jeg jo spise alt det sukker jeg vil, så længe jeg spiser det i selskab med andre mennesker. Jeg må indrømme, at der er røget noget mere sukker ned end jeg nok troede der ville - men jeg har så også været på en firedages ferie. Så det var jo forventet at jeg ville spise usundt der og jeg synes egentlig ikke jeg spiste så slemt igen. Min krop er ikke helt enig, men jeg tror bare det er fordi det er så meget anderledes end jeg normalt spiser. 

Jeg kan virkelig også mærke på sådan en ferie, at jeg har store problemer med at blive mæt. Noget som jeg tidligere har kæmpet ekstrem meget med, jeg bliver bare ikke mæt af brød, pasta og ris. Jeg skal have mine proteiner og fedt samt grove kulhydrater i form af grøntsager. Så det er ligesom rart at komme hjem til sit eget køleskab igen.

Jeg lovede godt nok, at jeg ville tage billeder af alt det sukker jeg spiste. Men det er altså blevet lidt for besværligt, så I må lige nøjes med et par stykker. Men derudover er der blevet indtaget

- Alkohol (Bla. i Berlin hvor de jo har billige og gode coctails)
- Tømmermandsburger med pommes + mayo
- Fuldemand pommes med mayo (De drinks i Berlin slår hårdt)
- Rittersport (Var jo lige i Rittersport butikken....)
- Uanede mængder brød
- En del chokolade (har været til bogklubsmøde og venindehygge *2)
- Drukket helt alm. cola
- Mere is (der var j0 28 grader i Berlin)

Og sikkert noget mere jeg har glemt.

Men nu hr jeg et par dage uden socialeaktiviter, så nu skal jeg tilbage på rette kurs. Jeg kan godt frygte det bliver lidt hårdt og hovedpinen vil kigge forbi. Men så må jeg bare leve med det...

onsdag den 1. maj 2013

Maj udfordring: ALLE søde sager er tilladt...


...NÅR bare jeg spiser det i selskab med andre.

Det lyder måske lidt mærkeligt, altså at jeg ligefrem vil opmuntre mig selv til at spise søde sager. Men faktisk er det nok den mest skræmmende udfordring jeg kan give mig selv. Jeg kan som udgangspunkt sagtens holde mig fra de søde sager, faktisk er det næsten nemmest når jeg er sammen med andre. Jeg er nemlig ikke så glad for at spise sammen med andre, hvor imod jeg sagtens kan kværne en plade chokolade når jeg er alene. 

Det er vist et ret stor tegn på, at jeg lider af et misbrug.

Så jeg har tænkt lidt over det. Jeg vil gerne ud af mit misbrug. Jeg vil gerne være "normal". Jeg vil gerne kunne sidde på en cafe og spise kage i selskab med veninderne, uden at jeg skal tage mig sammen og ikke føle det er pinligt jeg spiser det. Det er jo mere pinligt, at jeg takker nej til kage og så smutter forbi kiosken på vej hjem. Det er ikke sundt at have et hemmeligt overforbrug, det skader mere end det gavner.

Det her tidspunkt hvor jeg alligevel holder "pause" fra vægttabet er optimal til at arbejde med min overspisning. Det er jo min overspisning som i sidste ende kan betyde, at jeg tager på igen. Det er ikke min morgenmad, frokost og aftensmad der er mine problemer. Det er alle de ekstra kalorier jeg indtager, altså dem jeg indtager alene bag en låst dør.

Så hvis jeg vil have kage, slik og is i maj måned. Så må jeg lave nogle aftaler og komme ud i selskab med andre. Jeg er så heldig, at jeg faktisk har en lille ferie planlagt - så mon ikke jeg får et stykke kage eller to på den. 

Min plan er, at jeg fotografere alle de søde sager jeg spiser og notere ned hvem jeg spiste dem med - og ikke mindst i hvilken anledning. Så kan jeg sidst på måneden også vurdere hvordan det er gået og I kan få det at se.

Håber min udfordring lykkes, men altså det skal den jo. 

Kagen på billedet er forresten en lækker lækker oreo cheesecake. Den er fra Bertels kager, som jeg i selskab med en veninde besøgte i mandags. Hvis man nu kan lide cheesecake, så kan jeg bestemt anbefale stedet....

fredag den 29. marts 2013

Cheat day



Jer der følger mig på instagram (@KathrineG) ved det godt, jeg holdte en lille cheat dag i går. Det var ikke helt planlagt, men den her uge har bare ikke været min uge. Jeg har kæmpet mig igennem mine træningspas og har slet ikke kunne få noget af det til at fungere. 

Jeg tror grunden til det hele er, at jeg er mere stresset end hvad godt er pt.. Min krop lider under store arbejdsbyrder, mindre kalorieindtag og hårde træninger. Så i går efter yoga traf jeg den hurtige, og gode beslutning, at jeg ville spise en bolle og lidt chokolade. Bare nyde det hele og trække vejret.

Det har hjulpet ret meget på det hele, jeg vågnede i hvertfald i morges med en ny energi og dagens 1,5 time spinning var også en god oplevelse. 

mandag den 25. marts 2013

Sukker cravings


Jeg har nævnt det før og nævner det nok snart igen. Jeg lider af de vilde sukkercravings. Jeg har virkelig svært ved at kontrollere mig selv når det kommer til sukker og søde sager. Derudover har jeg jo også "lidt" problemer med at føle mig mig mæt og stoppe igen, så det er godt nok ofte lidt op af bakke. 

Jeg tror faktisk min største faldgruppe i det her vægttabs halløj er sukkeret. Eller jeg ved det der det. Jeg ved, at jeg nok aldrig kommer til at få et normalt forhold til sukker. Det er også en af grundene til at I ikke rigtig ser diverse paleo/LCHF kager på min blog, diverse opskrifter med sukrin osv.. For altså det kan godt være der ikke er sukker i det, men det er stadig sødt og det er stadig fyldt med kalorier. Og ja, jeg kan altså ikke begrænse mig til en enkelt daddel kugle eller noget...derudover påvirker dadler mit blodsukker ligeså meget som alm. sukker, så vil jeg da hellere spise et rigtig stykke kage og lide.

Nå men indlægget skulle jo handle om sukker cavings.

I januar gik det meget godt med at holde sig fra sukker, i februar knap så godt og her i Marts har jeg igen kørt den hårde stil med ingen sukker. Jeg er gået igennem diverse veninde besøg med kage på bordet uden at overveje at smage. Jeg synes faktisk marts har været utrolig nem og jeg har styr på skidtet. Lige indtil i går.

I fredags var jeg nemlig i byen og min søde veninde havde lavet sukkerfri is til mig (og de andre selvfølgelig), lørdag havde min roomie lavet en lækker sukkerfri citronfromage (og er der en der er vild med citronfromage er det mig). I år havde jeg så de vildeste sukker cravings, jeg var ved at græde da arbejdspladsen bugnede af chokolade (2 slags) og kage. Jeg førte meget meget lange samtaler med mig selv om at jeg altså ikke skulle og jeg holdt faktisk et stykke i hånden. Som jeg så smed ud og løb væk fra.

Det understøtter bare min teori om at jeg skal holde mig fra diverse sukrin fyldte opskrifter. Men samtidig skræmmer det mig virkelig også, at jeg er så sukker sensetiv. Jeg ville på mange måder ønske, at det var overskueligt med et liv uden søde sager, men det er det altså ikke. 

Nu vil jeg sætte mig på mine hænder, så jeg ikke går ned og tømmer Netto for søde sager....

tirsdag den 19. marts 2013

Dårlig vane


Jeg bliver lidt små flov hvergang jeg ser det her billede. Jeg er nemlig en af dem som eks. køber masser af slik til en hygge aften eller en stor menu på BurgerKing og så lige vælger cola zero. Altså så bliver jeg da ikke tyk af at drikke cola...ja, sådan tænker jeg faktisk. Altså det handler om at prioritere de kalorier jeg kan indtage og jeg gider ikke rigtig drikke dem, medmindre det er cafe latte.

Det er virkelig latterligt. 

Jeg har efterhånden også udviklet en ret stor afhængighed af cola zero. Især nu hvor jeg ikke spiser slik, chokolade, chips og andet junk. Så kan en dåse zero lige afhjælpe mine evt. sukker cravings eller jeg kan forkæle mig selv med sådan en i stedet for sukker.

Når det kommer til alle andre ting end cola zero, så vil jeg helst ikke bruge sødemidler. Jeg har ikke skabet fyldt op med sukrin og stevia, så jeg lige kan bage en kage. Jeg arbejder med ikke at spise sødt konstant, så hvis jeg bare bagte en kage med sukrin så lærte jeg ikke noget. Derfor bliver jeg også ved med at sige til mig selv, at jeg skal droppe zeroén. Jeg kan lave en aftale med mig selv om, at jeg kun må drikke alm. cola - for så tror jeg aldrig jeg ville drikke cola. 

Jeg er 100% sikker på at min krop ville have det bedre uden det store indtag af cola zero, alligevel virker det så skræmmende at skulle skære den væk. Måske er det fordi sukker er skåret fra og kaffe er på et minimum. Så hvis jeg opgiver min cola zero, så har jeg jo intet tilbage. 

Den skal væk på et tidspunkt, det bliver altså bare ikke lige nu. Det er svært nok at undgå sukker, ikke bare i form af slik - men hold nu der er jo sukker i nærmest alt. Jeg er i hvertfald blevet meget chokeret over at der er eks. er sukker i pesto (og mel i madlavningsfløde). 

Men jeg overvejer lidt at tage en måned hvor jeg ikke må drikke cola zero - så kan det jo være jeg ligeså stille stopper....

tirsdag den 5. marts 2013

Til den lille sult

Kender I det med at man er på farten og bliver sulten? Når man så holder sig fra sukker og stivelse, så er det virkelig svært at finde noget man kan spise. Jeg har stået mange gange rundt omkring i lettere panik og har så købt en banan. Det er også fint nok, men nogengange kunne det være rart at have et bedre og ikke mindst sundt alternativ.

Derfor blev jeg så glad, da jeg på BedreForm så at Cheasy har lavet skyr i små portionsanretninger. Så da jeg alligevel lige var i Rema for at hamstre skyr i spande, så måtte jeg lige have sådan to med hjem. En af hver smagsvariant. Hindbær og passionsfrugt.



De er ikke tilsat sukker, men der er sødemidler og frugtsukker i dem. Jeg holder mig gerne, så vidt muligt, væk fra sødemidler, men lige her vil jeg godt gøre en undtagelse. Jeg er ret glad for smagen i begge varianter og så kan jeg godt lide frugtmassen ligger i bunder og man selv skal røre den op i skyren. Dermed mister den gode skyr ikke smagen og det hele smager ikke bare af hindbær eller passionsfrugt. 

Derudover er det jo et plus der er en lille ske med. Den er jo virkelig tænkt som en erstatning for de små yogurtbægere eller drikkeyogurten . Så det er fantastisk. Jeg kan i hvertfald godt anbefale jer at købe den, jeg har desværre kun set den i Rema indtil videre og jeg mener den kostede omkring 9 kr.

Jeg modtager forresten gerne tips til andre sunde måltider som jeg kan købe på farten. Det er noget jeg ofte mangler. 

tirsdag den 29. januar 2013

Om sukkeret





Jeg er en sukkergris. Jeg er ret overbevist om at jeg har et sukkermonster der vokser inden i mig. Jeg kan ikke stoppe når jeg først giver sukkermonstret lov.

Efter mine mange dage unden sukker havde jeg nok en lille ide om at jeg var af med den vane. Jeg savnede ikke ligefrem at spise sukker og jeg havde ikke brug for det i hverdagen. Meeen den tanke holdte bare til jeg spiste de første 75 gram slik, næste dag havde jeg sukker cravings og jeg gav efter, dagen efter skete det samme igen. Og straks var jeg meget hurtigt på vej ind i de gamle mønstre. Det hjalp heller ikke jeg skulle igennem julen og nytåret og bare havde det her store sukkermonster som ikke kunne stoppes. 

Jeg overlevede og det blev januar. Monstret ville stadig tilfredsstilles dagen lang. Og jeg hadede det. Jeg har det sådan at det ikke hjælper at forbyde mig selv sukker for så vil jeg først have det. Men samtidig så vil jeg heller ikke gå flertallet af dagene igennem med sukkercravings og hovedpine fordi jeg ikke giver mig selv lov.

Så jeg satte mig ned og tænkte meget over tingene. Vil jeg være sund, glad og have overskud. Eller skal min hverdag være en kamp fordi jeg vil spise sukker i weekenden. Jeg valgte det første. Jeg har besluttet at jeg ikke spiser sukker "bare fordi det er weekend" og jeg vil som udgangspunkt ikke spise sukker alene. Jeg spiser sukker når jeg er ude ved specielle lejligheder såsom fødselsdag, bryllup osv.. En alm eftermiddag med te er altså ikke undskyldning nok for at spise sukker.

Det har fungeret rigtig godt her i januar, hvor jeg har fået kage et par gange, men været tilbage på den "hellige" sti i hverdagen og jeg forsætter derfor med at gøre det på den her måde. I den perfekte verden ville jeg kunne spise lidt kage her og der, men det kan jeg ikke administrere, så der må lidt strengere regler til.