A lot can happen in one year

- Man kan bla. tabe ca. 17 kg.

- Blive sådan en der træner hver eneste uge

- Sådan en der faktisk spiser sundt 90% af tiden (meget når det før var omvendt)

- En der begynder at tage chancer og prøver at få sine drømme gennemført.

Der kan bare ske rigtig meget. Også ting som jeg nok ikke selv bemærker, men som andre bemærker. Noget med at jeg smiler mere, at jeg har mere overskud og jeg generelt bare er blevet glad. Det tænker jeg ikke så meget over, men det er jo rart når veninderne kommentere på det.

I dag er det præcist et år siden jeg sagde "Det er nu eller aldrig" og ligeså stille og roligt fik flere og flere LCHF principper tilføjet til min kost. Først klarede jeg det meste af efteråret uden sukker , noget jeg virkelig godt gad gentage. Jeg forsøger, men det er ikke så nemt længere. Jeg har egentlig nok rygraden - i hvertfald for det meste. Men altså i takt med at jeg har tabt mig og er kommet mere ud af det skjold jeg har bygget rundt om mig, så vokser mit socialebehov altså også. Desværre er det sociale ikke altid lige nemt at kombinere med ingen sukker og LCHF principper. Men jeg forsøger.

Jeg har lært, at det ikke behøver at være død at pine at træne. Det kan faktisk godt være sjovt. Man skal bare finde de hold der er sjove og hvor instruktøren motivere en til at komme uge efter uge. Så skidt med, at andre mener man bør træne anderledes, jeg er vild med spinning og så en smule styrketræning. Jeg gad godt blive sådan en der går til CrossFit, for det var faktisk rigtig rigtig fedt, men min krop havde konstant skader, så det venter jeg nok lidt med at gentage. Selvom jeg overvejer at sige mit abonnement  i FW op og blive sådan en der træner hos CrossFit Copenhagen. Men igen jeg holder for meget af spinning til at gøre det.

Jeg har indset at det at spise sundt ikke er så svært igen, jeg skal dog stadig gerne planlægge mine måltider ellers falder jeg nemt i med de gamle vaner. Det er faktisk nok det jeg kæmper mest med, at blive ved med at spise sundt og nærende uden at føle afsavn. Det er latterligt, jeg ved godt at min krop ikke har det godt med at jeg spiser brød og kage, men åh hvor jeg savner at spise brød. Det tror jeg aldrig jeg kommer til at kunne undvære helt. Tilgengæld har jeg absolut ingen problemer med ris og pasta - tvært i mod. 

At jeg har rykket mig mentalt bliver også understreget da jeg tog mod til at ansøge Team Rynkeby om at komme med på deres 2014 tur. Jeg er stadig skuffet over, at jeg ikke kom videre end til deres udvælgelsessamtale. Men jeg husker også på, at det er sejt jeg kom videre ud af de 2400 ansøgere og at jeg har rykket mig mentalt. Derudover står jeg altså på en venteliste, så teoretisk er der stadig en lille bitte mulighed for at jeg skal til Paris....men jeg tror ikke på det. Sandsynligheden for at der er nogen på Team Vordingborg der dropper deres drøm er nok ikke så stor - men jeg skal da ikke afskrive det, så jeg skal da holde fast i min træning.

Det hele lyder ret positivt, men det er det altså ikke. Jeg kæmper stadig med min overspisning (nok det mest grænseoverskridende indlæg jeg nogensinde har skrevet), det er ikke i så stor stil som før, men jeg har stadig lysten og har stadig svært ved at bearbejde mine følelser uden at indtage en liter is og en plade chokolade i mens. Men så længe gangene og mængderne bliver begrænset, så er det en sejr og et skridt i den rigtige retning.

Derudover kæmper jeg for tiden med motivationen. Jeg har den simpelthen ikke. For et år siden flygtede jeg fra en tyk og usund krop, nu skal jeg pludselig arbejde hen i mod noget. Det er ikke nemt, det er faktisk rigtig svært. Jeg glæder mig dog over, at lige meget hvor meget motivation jeg mangler - så holder jeg fast. Jeg træner ca. 3 gange om ugen, jeg spiser primært sundt og jeg sørger for at bevare mine gode vaner. Det er fremskridt og noget jeg tager som et tegn på at jeg er på rette vej.

Nå for at det hele ikke skal blive så negativt, så får I lige nogle billeder. Ca 1 år og 17 kg i mellem dem.

Kom i gang med LCHF på 14 dage

I har hørt det her mange gange på det sidste, jeg VIL så gerne have smidt nogle flere kilo, men det er som om alt andet modarbejder mig. Især mit job, de skiftende vagter og til tider meget hårde dage dræner mig for energi. Jeg har bare for langtid siden besluttet, at mit job ikke skal være grunden til at jeg er tyk. Det er bare svært når der er kage/brød flere gange om ugen og det at takke nej, bare ikke er så nemt, som det burde. Især ikke på de dage hvor energien er helt i bund.

Så nu prøver jeg at finde lidt hjælp. Jeg har lånt "Kom i gang med LCHF på 14 dage" af Lars-Erik Litsfeldt på biblioteket. Det er så min plan at jeg de næste 14 dage vil spise udelukkende det han skriver jeg skal. Så nu har jeg en madplan til den næste 14 dage og hver eneste aften skal jeg lave madpakke til dagen efter - det er nemlig rester. Det betyder, at mine to store problemer 1)Energien efter job og 2)Jeg gider ikke lave madpakker bliver der taget hånd om. Nu skal jeg bare handle ind til et par dage og så har jeg et fyldt køleskab og min hjerne skal ikke tage stilling til hvad jeg skal lave. Derudover virker retterne okay nemme at gå til - men nu er jeg også kun på første dag.

Jeg er spændt på hvordan det bliver med madplanen - men det er kun 14 dage, så mon ikke min inspiration til madlavning kan holde fri i den periode. I hvertfald er drømmen at jeg om 14 dage er så meget inde i vanerne at jeg husker at lave frokost til dagen efter - også selvom jeg har fri og at jeg måske kan se det smarte i at handle ind til en længere periode.

Dag 1 er i hvertfald gået godt - så det er en god start.

Bang! Styrken kommer indefra

Kender I Krizstina Maria? Hvis ikke, kan jeg klart anbefale hende. Især hendes FB side er jeg ret vild med, hver eneste dag kommer hun med små motivations oplæg omkring hvorfor det er så vigtigt at løfte TUNGE vægte - især for os kvinder.

Hun har den indstilling til træning som jeg selv prøver at få indført i mit liv. Hård, effektiv og sved dryppende træning er så meget bedre end at tilbringe 3 timer i fitnesscentret hver eneste dag. Det er intervaltræning og tunge løft som flytter vores kroppe og gør os stramme. 

Jeg har lige læst hendes bog, som længe har stået på min to-read liste (som btw. er meget lang). Jeg syntes det her tidspunkt var passende, jeg er gået lidt i stå og mangler lidt ekstra motivation. Bogen er ret godt opbygget, 1 del handler om de psykiske ting der skal kæmpes med, del2: Træning og del3: kost.

Selve kost delen brugte jeg ikke til så meget. Jeg synes jeg for det meste har ret godt styr på det og egentlig lidt det samme med træningen. Jeg ved godt hvad det kræver, det kræver jeg kommer afsted til noget mere styrke og ikke kun til spinning. 

Den 1 del er helt klart den jeg fik mest ud. Mit vægttab bliver primært stoppet fordi jeg ikke helt tror på mig selv. Jeg har prøvet mange gange før og tankerne bliver med at rumstere og sige "Hvorfor skal du holde det den hergang - du er jo en fiasko". Jeg er ekstremt dårligt til at sætte mig selv i fokus, det omhandler alle aspekter i livet. Men som Krizstina skriver "der er jo ikke andre end en selv der kan hjælpe en". Og det er jo rigtigt. Jeg skal simpelthen blive bedre til at sige nej tak og ikke tænke på at jeg såre andre. Det er okay jeg prioritere mig selv og ikke vil spise kage osv.

I det hele taget har bogen fået mig til at tænke lidt mere over at jeg altså skal huske mig selv og ikke mindst tale mere positivt om mig selv. Jeg har en meget dårlig vane med at nedbryde mig selv og ikke tro på mig selv. Jeg kan IKKE. Kommer ofte ud af min mund, men i stedet skal jeg sige JEG KAN. I hvertfald når det kommer til at sætte mig selv i fokus og få klaret mit vægttab - det er noget andet når det handler om at please andre.

Faktisk er det også Krizstina Maria der inspirerede mig til min Team Rynkeby tilmeldning. Det handler om at træde udenfor komfortzonen og tage ansvar, flytte sig selv. Det er her vi rigtig former os selv - så næste udfordring er at træne på tredje sal (sammen med de stærke mænd).

Hvis Team Rynkeby ikke bliver til noget vil jeg købe et forløb hos Krizstina Maria. Enten i form af et personligt forløb eller en bootcamp. På en måde tror jeg, at jeg vil flytte mig mere ved en bootcamp - for er det noget jeg er dårlig til er det nye mennesker.

Allerede i lørdags havde jeg chancen for at træne med Krizstina, selvom min første tanke var "Nej tak" da hende her sendte et link til mig. Helt ærligt, man skulle starte med at løbe to km. Mig som aldrig har løbet, jeg kan da ikke løbe to km. Men så sagde jeg til mig selv - selvfølgelig kan du det. Jeg tilmeldte mig, mødte op (med dødsangst i kroppen) og løb de to km. - det var først efter træningen og interval løb, at det blev et problem at løbe de 2-3 km tilbage. Shit der troede jeg at jeg skulle dø.

Men selve træningen var god - og hård. Den stod på interval løb op af en bakke, squats, lunges, sit ups, push ups og jumping squats. I mellem hver øvelse var der lige noget intervalløb. Jeg døde vitterligt. Mine ben ville ikke stoppe med at ryste da jeg kom hjem, MEN jeg klarede det. I hvertfald det meste af det - jeg gik måske lidt mere end hvad godt var på vej tilbage. 

Nå men tjek Krizstina Maria ud. Jeg tror ikke I vil fortryde det.

PS. Så er smerterne i kroppen først ved at være væk nu. 

Om at tage sig sammen

På det seneste er det som om det der liv har fyldt lidt mere end det skulle og det har desværre gået en del ud over mit overskud. Overskuddet til at skrive herinde, overskuddet til at træne og desværre også overskuddet til at spise ordentligt. 

Men da jeg tilbragte min weekend i Vendsyssel og fik tid til at gå en tur langs stranden (og spise en is), så havde jeg også lidt tid til at tænke over mig liv. Det er mærkeligt at tænke på, at da jeg sidste år gik der i vandkanten og spiste is. Lignede jeg faktisk en der ikke burde spise is, det gør jeg ikke længere. Jeg har flyttet mig SÅ meget det sidste år og jeg vil ikke tilbage til der hvor jeg var.

Derfor er jeg også nødt til at tage skeen i den anden hånd og igen begynde at takke nej til kage, is, slik, brød osv.. Jeg kan åbenbart ikke adminestere det. Mere vil have mere og jeg har ikke rygrad til at modstå sukkerhovedpinen hele tiden. Så nu må jeg tilbage til ingen sukker og stivelse.

Mit manglende overskud har desværre betydet at jeg er steget lidt i vægt og min krop er blevet noget slappere igen. Det er ret skræmmende, at jeg kan stige op på vægten og se tallet ligeså stille stige uden at det kan motivere mig til at tage mig sammen. Det er jo dumt, at jeg nu skal tabe de samme par kilo igen - det kan jo også være de sidder endnu bedre fast den her gang.

Sket er sket. Nu er skeen taget i den anden hånd, jeg har kæmpet med hovedpine, kvalme og svimmelhed siden mandag morgen - men i dag skal jeg altså til træning. Det er første gang siden sidste onsdag....

I ved det sikkert godt. Men I kan altså følge mig på instagram som KathrineG - jeg er ret god til at smide små billeder op af min mad og træning.

Fredags motivation

Jeg er begyndt at gemme diverse motivationsbilleder, så jeg kan bruge dem som baggrund på min computer og telefon. Det giver bare lidt ekstra fokus på hvorfor det er, at jeg ikke må spise sukker når jeg går kold efter en dag foran computeren eller hvorfor det lige er at jeg skal ned og lave burpees i eftermiddag.

Pt. er det dem her jeg skifter i mellem og jeg glæder mig til, at teksten på det første billed er rigtig. Altså en dag må det da blive overskueligt at skulle lave fem burpees, jeg har nemlig stadig ikke opbygget et kærlighedsforhold til dem. Tværtimod. Men altså mit første mål er også bare at kunne lave dem sådan helt helt rigtigt.

Nu mangler jeg dog mere motivation til at trave flere gange fra femte sal og ned i vaskekælderen. Vægttab og masser af træning er bare ikke smart når man hader at vaske tøj...

På seks måneder

I dag er det præcist 6 måneder siden jeg trådte op på min badevægt og så realiterne i øjnene. Tror jeg var ligeså nervøs da jeg steg op på den i morges, forskellen var bare at jeg i dag trådte ned fra den og dansede en lille sejrsdans. Jeg vejer mig jo ikke så ofte pt., så havde ingen ide om hvad den ville vise, men den landede præcist på -17 kg. Ikke hverken mindre eller mere. Perfekt. 17 kg på et halvt år er mere end tilfredsstillende. 

Selvom det ikke er gået så hurtigt på det sidste, så sker der rigtig meget med kroppen. Mine muskler er stadig pakket ind i et stort lag fedt (okay, alle ande steder end på benene). Men de er begyndt at kunne blive synlige og jeg kan løfte mere og mere vægt. Derudover er jeg jo kommet i bedre og bedre form og min krop kan meget mere end den kunne før. 

Jeg er vild med min nye livsstil. Jeg er vild med at komme til træning, er vild med at spise sundt og er endnu mere vild med det overskud og glæde jeg kan mærke i min krop. Jeg er dog noget overrasket over at jeg allerede har tabt 17 kg, det er jo mange kg. Derudover er jeg imponeret over at jeg faktisk har holdt fast den hergang. At jeg efter mine nedture har rejst mig og kæmpet videre, at jeg nu træner fordi det er sjovt og ikke en sur pligt. Og så er jeg meget meget imponeret over at sukker efterhånden har så lille en magt over min krop.

Det hele er dog ikke bare skønt. Jeg ejer intet tøj som ikke hænger på mig, det er også derfor jeg på billederne har mit træningstøj på. Det er ikke fordi jeg er på vej til træning, men fordi det er det eneste som kan vise hvordan min krop egentlig ser ud. Det er ret dyrt at skulle skifte det hele ud konstant, så det gør jeg altså ikke. Jeg lever med at bukserne sidder for løst og trøjerne svømmer om min overkrop. Altså selvfølgelig køber jeg nyt, men gider heller ikke bruge helt vildt mange penge, jeg skal jo ikke bruge tøjet så længe. Basta. 

Jeg har også målt mig i dag. De tal viser meget godt, at selvom jeg kun er blevet 2 kg mindre over de sidste 2 måneder, så er min krop blevet noget mindre. Dem i () er tallene i alt.

Hals: -1 (-6)

Højre arm: -1 (-6)

venstre arm: -1 (-6)

Over brystet: -4 (-18)

Under brystet: -2 (-11)

På brystet: -3 (-19)

Talje: -4,5 (-22)

Navle: -7 (-25)

Delle (under navlen): -6,5 (-31,5)

Hofte: -3,5 (-18,5)

Højre lår: 0 (-8)

Venstre lår: 0 (8)

Højre læg: -1,5 (-4)

Venstre læg: -1,5 (-3,5)

Mine lår er altså ikke blevet mindre, men det er heller ikke ligefrem mit problem område. Jeg kan dog mærke min lår er blevet stærkere og stærkere, det kommer sig især til udtryk til BikeFit. Så det er jo skønt. 

Det jeg er aller aller aller gladest for er dog de 31,5 cm om min mave. Jeg har stadig ca. 15 cm der skal væk, men det er jo ingenting i forhold til dem der er forsvundet. Det bliver en stor dag, den dag min mave ikke har så stort et udhæng længere. Maven og overarmene er nok de store store problem områder. Jeg tvivler på at jeg bliver en af dem med fast og stram mave samt overarme, men så længe de bliver mindre og mindre og ikke mindst lidt fastere, så er jeg på rette vej.

Jeg har stadig langt i mål, det kan godt være min plan bare er at tabe 10 kg mere, men jeg er efterhånden også så langt nede i vægt at der ikke bare forsvinder 2 kg på en uge. Især fordi jeg også har brug for en del mad for at kroppen fungere til træning. Drømmen er at veje præcist 10 kg mindre når jeg runder et skarpt hjørne om 6,5 måned. Jeg vil arbejde hen i mod det, men heller ikke slå mig selv i hovedet hvis jeg ikke opnår det. Det vigtigste er altså at jeg er sund, glad og stærk.

Motivation

Jeg ved ikke om det er pga. snevejret eller de ømme mavemuskler jeg render rundt med, men min krop er altså virkelig ugidelig i dag. Jeg er ret sikker på, at jeg kunne sove hele dagen væk - hvis jeg altså tillod mig selv at gøre det. 

Det er nok meget godt, at det først er i aften den står på BikeFit ellers var jeg slet ikke kommet afsted. Jeg har i hvertfald brug for lidt mere motivation i dag, så jeg har været en tur rundt på nettet for at finde lidt gode motivations billeder. Jeg må bare huske på, at det skal gøre ondt for at det bliver godt.

Hvis I har nogle gode råd til at komme i gennem de dage hvor man er lidt mindre motiveret, så må I meget gerne dele.