Viser opslag med etiketten vægttab. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vægttab. Vis alle opslag

mandag den 2. december 2013

Hvad skete der i November?

Jeg startede nyt job.

Og så forsvandt jeg fra bloggen. Det er faktisk jobbets skyld. Det har simpelthen været så hårdt, at jeg primært har arbejdet, sovet og spist min november måned væk. Desværre har jeg spist mere end jeg burde, især af det forkerte. Jeg har ikke haft overskuddet til at lade hver, og min krop er blevet noget rundere end den var første november. Det er ret skrækkeligt at mærke, at tøjet bare sidder strammere og strammere - og man har bare ikke overskuddet til at lade hver med at spise chokolade.

Især fordi overskuddet heller ikke har været til at træne. De fleste dage er jeg taget lige hjem fra job og har smidt mig i min seng (og spist chokolade) inden jeg faldt i søvn. Dagen efter har jeg så gentaget den succes - og sådan er det forsat. 

Et virkelig stort tegn på, at overskuddet har manglet er faktisk min instagram profil (kathrineg). Jeg plejer at være ret aktiv til at opdatere den, men ikke her i november. Men jeg satser på at det overskud også snart kommer tilbage, så kig endelig forbi hvis I vil have små updates fra min hverdag - men I skal forvente andet end sundhed på profilen (selvom der da også er sundhed).

Jeg er også begyndt at pendle. Før kunne jeg cykle på job (selvom jeg da ikke gjorde det hver eneste dag), men nu SKAL jeg med toget (okay, jeg kan da godt cykle de 20 km på job.....). Det betyder jo også at min krop ikke bliver rørt særlig meget. Så ja, jeg har taget på og mit tøj sidder ikke særlig pænt.

Men i dag er det mandag og det har jeg fejret med at holde mig fra alle fristerne på arbejdede altså cafe latte fra maskine (sukker i mælkepulveret), kartofler i kantinen (yeah jeg har fået kantine), småkager og chokolade. Derudover har jeg været til bodyfit og jeg har ikke købt chokolade - og nå ja, kl er pt. 20.26 og jeg har ikke sovet siden jeg stod op kl 7 i morges.

Det er på en måde for godt til at være sandt. Men planen er at jeg skal spise sundt i hverdagene her i december, så jeg kan overleve weekendens julefrokoster og julen uden at tage mere på. 

Nå ja, det hele er da ikke helt trist. For jeg har faktisk trænet en lille smule (min. 1 gang om ugen) og se lige her hvad jeg fik i dag


Nå men der er ikke andet at gøre end at hoppe op på hesten igen. For jeg nægter simpelthen at skulle købe nyt tøj i en størrelse større!!!

mandag den 21. oktober 2013

Lidt om alle forventningerne

Det er ingen hemmelighed at sommeren og efteråret ikke har været særlig godt vægttabsmæssigt for mig. At jeg er gået lidt frem og så lidt tilbage.

Det er jeg faktisk godt og grund træt af.

Jeg er ked af, at jeg efterhånden har mistet glæden ved min egen krop, at jeg har mistet glæden ved mit eget vægttab. Og at jeg nogengange tænker "Det var sikkert også nemmere hvis du bare vejede 100 kg"!

Og ved I hvad. Det er min helt egen skyld at jeg har det sådan her.

Jeg har en ide om at når jeg en dag vejer 62,9 kg., så vil mit liv være perfekt. Jeg ville kunne opnå alle de drømme og mål jeg har og det hele vil bare være en dans på roser. Faktisk vil det hele blive bedre hvis jeg bare vejer under 70 kg.. Flere mennesker vil kunne lide mig og ikke mindst vil jeg kunne lide mig selv.

Det er da ikke så mærkeligt jeg stejler hver eneste gang jeg skal tage skridtet og komme under 70 kg., jeg tør da ikke med alle de forventninger jeg har til mig selv. I stedet gør jeg det jeg kender bedst, jeg spiser noget chokolade eller is. Jeps, så slipper jeg for at blive skuffet når jeg vejer under 70 kg., for jeg kommer aldrig til det.

Det er så latterligt det her. Jeg veeed det godt inderst inde, alligevel kan jeg ikke lade hver med at have de forventninger til mig selv.

Men nu har jeg brugt ret langtid på at tænke lidt over det hele. Jeg har tænkt på hvornår jeg var aller mest glad for min krop. Det var jeg faktisk i foråret. Jeg vejede godt nok lige over 70 kg., men jeg var tilgengæld stærk og min krop kunne holde til en masse. Jeg så sågar slank ud og jeg følte ikke et akut behov for at skjule min krop og mine dobbelthager. 

Jeg havde det fuldstændig modsat af hvordan jeg har det nu.

Faktisk har jeg siddet her i oktober og tænkt "Du er så tyk at du ikke fortjener at fejre din fødselsdag"! Men nu har jeg inviteret til fødselsdag, for altså man har da også lov til at blive fejret selvom man vejer 10 kg over drømmevægten.

Men alt det her med fødselsdagen har også fået mig til at tænke noget mere over hvad jeg egentlig vil. Og jeg ved godt hvad jeg gerne vil. JEG VIL VÆRE SUND.

Så nu har jeg besluttet jeg ikke vil veje mig mere og i stedet for vil jeg træne min røv ud af bukserne. Jeg vil tilbage til den følelse af at min krop har det godt og jeg vil være glad for min krop. Så skidt med om jeg vejer 69,8 kg eller 70,1 kg. Det skal simpelthen ikke ødelægge mig mere. Jeg vil jo bare være sund og glad.

fredag den 18. oktober 2013

Der er gået kage i den

I mere end en forstand, den sidste måned har jeg spist for meget kage - to gang om ugen er altså mere end hvad min krop kan klare. I aften står den så på burger og drinks, men fra i morgen er jeg tilbage på den strigente LCHF sti. Min krop skriger på det og jeg er rimelig træt af den dobbelthage der så småt er på vej tilbage og ikke mindst at maven er vokset. ØV. Tør ikke rigtigt stige på vægten, men på søndag skal jeg gøre det.

I går havde jeg fødselsdagskage med til kollegaerne og eftersom sukrin er flyttet ind i mit køkkenskab, så bagte jeg såden kage. Hvilket hende okay, det er mig som ofte brokker sig over sukkermængden på job, nok også burde gøre. Valget faldt på den her Cheesecakebrownie fra Xenias fine blog. Jeg blev desværre ikke helt tilfreds med konsistensen, men mine kollegaer var vilde med den.

Jeg ved ikke om den blev lidt for gummiagtig fordi jeg bagte den på bagepair i stedet for bare i formen. Bagepapiret var i hvertfald meget vådt og klamt efter at den havde stået på køl, og derfor var kagen ligesom også våd og klam. Men jeg skiftede papiret og så blev det da lidt bedre. Selvom jeg hader at have kage med som jeg ikke selv er helt tilfreds med...mest fordi jeg har titlen som bedste kagebager og den skulle jeg da ikke gerne miste. 

onsdag den 18. september 2013

A lot can happen in one year

- Man kan bla. tabe ca. 17 kg.
- Blive sådan en der træner hver eneste uge
- Sådan en der faktisk spiser sundt 90% af tiden (meget når det før var omvendt)
- En der begynder at tage chancer og prøver at få sine drømme gennemført.

Der kan bare ske rigtig meget. Også ting som jeg nok ikke selv bemærker, men som andre bemærker. Noget med at jeg smiler mere, at jeg har mere overskud og jeg generelt bare er blevet glad. Det tænker jeg ikke så meget over, men det er jo rart når veninderne kommentere på det.

I dag er det præcist et år siden jeg sagde "Det er nu eller aldrig" og ligeså stille og roligt fik flere og flere LCHF principper tilføjet til min kost. Først klarede jeg det meste af efteråret uden sukker , noget jeg virkelig godt gad gentage. Jeg forsøger, men det er ikke så nemt længere. Jeg har egentlig nok rygraden - i hvertfald for det meste. Men altså i takt med at jeg har tabt mig og er kommet mere ud af det skjold jeg har bygget rundt om mig, så vokser mit socialebehov altså også. Desværre er det sociale ikke altid lige nemt at kombinere med ingen sukker og LCHF principper. Men jeg forsøger.

Jeg har lært, at det ikke behøver at være død at pine at træne. Det kan faktisk godt være sjovt. Man skal bare finde de hold der er sjove og hvor instruktøren motivere en til at komme uge efter uge. Så skidt med, at andre mener man bør træne anderledes, jeg er vild med spinning og så en smule styrketræning. Jeg gad godt blive sådan en der går til CrossFit, for det var faktisk rigtig rigtig fedt, men min krop havde konstant skader, så det venter jeg nok lidt med at gentage. Selvom jeg overvejer at sige mit abonnement  i FW op og blive sådan en der træner hos CrossFit Copenhagen. Men igen jeg holder for meget af spinning til at gøre det.

Jeg har indset at det at spise sundt ikke er så svært igen, jeg skal dog stadig gerne planlægge mine måltider ellers falder jeg nemt i med de gamle vaner. Det er faktisk nok det jeg kæmper mest med, at blive ved med at spise sundt og nærende uden at føle afsavn. Det er latterligt, jeg ved godt at min krop ikke har det godt med at jeg spiser brød og kage, men åh hvor jeg savner at spise brød. Det tror jeg aldrig jeg kommer til at kunne undvære helt. Tilgengæld har jeg absolut ingen problemer med ris og pasta - tvært i mod. 

At jeg har rykket mig mentalt bliver også understreget da jeg tog mod til at ansøge Team Rynkeby om at komme med på deres 2014 tur. Jeg er stadig skuffet over, at jeg ikke kom videre end til deres udvælgelsessamtale. Men jeg husker også på, at det er sejt jeg kom videre ud af de 2400 ansøgere og at jeg har rykket mig mentalt. Derudover står jeg altså på en venteliste, så teoretisk er der stadig en lille bitte mulighed for at jeg skal til Paris....men jeg tror ikke på det. Sandsynligheden for at der er nogen på Team Vordingborg der dropper deres drøm er nok ikke så stor - men jeg skal da ikke afskrive det, så jeg skal da holde fast i min træning.

Det hele lyder ret positivt, men det er det altså ikke. Jeg kæmper stadig med min overspisning (nok det mest grænseoverskridende indlæg jeg nogensinde har skrevet), det er ikke i så stor stil som før, men jeg har stadig lysten og har stadig svært ved at bearbejde mine følelser uden at indtage en liter is og en plade chokolade i mens. Men så længe gangene og mængderne bliver begrænset, så er det en sejr og et skridt i den rigtige retning.

Derudover kæmper jeg for tiden med motivationen. Jeg har den simpelthen ikke. For et år siden flygtede jeg fra en tyk og usund krop, nu skal jeg pludselig arbejde hen i mod noget. Det er ikke nemt, det er faktisk rigtig svært. Jeg glæder mig dog over, at lige meget hvor meget motivation jeg mangler - så holder jeg fast. Jeg træner ca. 3 gange om ugen, jeg spiser primært sundt og jeg sørger for at bevare mine gode vaner. Det er fremskridt og noget jeg tager som et tegn på at jeg er på rette vej.

Nå for at det hele ikke skal blive så negativt, så får I lige nogle billeder. Ca 1 år og 17 kg i mellem dem.



mandag den 2. september 2013

Ketose....

I følge "Kom i gang med LCHF på 14 dage" bogen burde jeg på nuværende tidspunkt befinde mig i ketose. I hvertfald hvis jeg har holdt mig til bogens madplan og det har jeg næsten - jeg har spist 15 gram 85% chokolade og noget skyr som ikke stod nævnt i bogen. Men ellers har jeg levet af hans opskrifter...

Det har for at sige det mildt "Været et helved"! Jeg har haft ondt i hovedet siden i onsdags (og har det stadig), jeg er træt, har overhovedet ingen energi, mine ben går i kramper konstant, min krop er total overophedet, min søvn er rimelig dårlig, jeg har jern smag i munden, har kvalme og en lille smule madlede. Åh hvor jeg hygger! Men jeg håber det snart vender, jeg har bare aldrig oplevet det har været så slemt før. Måske er det fordi jeg alligevel plejer at spise nogle flere grøntsager end jeg gør i de her dage, hvor jeg spiser fedt med ekstra fedt! 

Tilgengæld ser det meget positivt ud på vægten og min mave har det også bedre, den er ikke nær så oppustet. Og så er jeg da for det meste mæt!

Men i anledningen af at jeg burde være i Ketose og derfor lige nu sidde og forbrænde alt fedtet på min mave, overarme og inderlår (i hvertfald i en drømmeverden), så har jeg givet mig selv en lille gave.

Så nu er jeg klar til at finde lidt ekstra inspiration til måltiderne, jeg har jo kun lidt over en uge tilbage på min madplan. Og så skal jeg jo gerne forsætte de gode takter - derudover virker det som om alle rigtige LCHFér har bogen og jeg kan da ikke være udenfor....

Jeg købte faktisk to ting mere i går. To trøjer i Str S. Jeg er ikke naiv og ved godt de nok er lidt store i størrelsen, men altså jeg sidder stadig her i min str S trøje - det er da fedt!

onsdag den 28. august 2013

Kom i gang med LCHF på 14 dage



I har hørt det her mange gange på det sidste, jeg VIL så gerne have smidt nogle flere kilo, men det er som om alt andet modarbejder mig. Især mit job, de skiftende vagter og til tider meget hårde dage dræner mig for energi. Jeg har bare for langtid siden besluttet, at mit job ikke skal være grunden til at jeg er tyk. Det er bare svært når der er kage/brød flere gange om ugen og det at takke nej, bare ikke er så nemt, som det burde. Især ikke på de dage hvor energien er helt i bund.

Så nu prøver jeg at finde lidt hjælp. Jeg har lånt "Kom i gang med LCHF på 14 dage" af Lars-Erik Litsfeldt på biblioteket. Det er så min plan at jeg de næste 14 dage vil spise udelukkende det han skriver jeg skal. Så nu har jeg en madplan til den næste 14 dage og hver eneste aften skal jeg lave madpakke til dagen efter - det er nemlig rester. Det betyder, at mine to store problemer 1)Energien efter job og 2)Jeg gider ikke lave madpakker bliver der taget hånd om. Nu skal jeg bare handle ind til et par dage og så har jeg et fyldt køleskab og min hjerne skal ikke tage stilling til hvad jeg skal lave. Derudover virker retterne okay nemme at gå til - men nu er jeg også kun på første dag.

Jeg er spændt på hvordan det bliver med madplanen - men det er kun 14 dage, så mon ikke min inspiration til madlavning kan holde fri i den periode. I hvertfald er drømmen at jeg om 14 dage er så meget inde i vanerne at jeg husker at lave frokost til dagen efter - også selvom jeg har fri og at jeg måske kan se det smarte i at handle ind til en længere periode.

Dag 1 er i hvertfald gået godt - så det er en god start.

lørdag den 10. august 2013

En lørdag i køkkenet

Eller det var kun ca. 1 time - men jeg fik lavet....

Æggemælk. Tænkte jeg kunne bruge det til min iskaffe og til en mættende morgenmad. Men øhm jeg ved ikke helt, for nøj det smager meget af æg på den der lidt små klamme æggemåde. Jeg er nok egentlig heller ikke den helt store æggespiser (ja, jeg spiser dem, men blommen er altså lidt ulækker). Men nu prøver jeg lige med noget stærkere kaffe i morgen.


Fat bombs.  Første gang jeg så dem tænkte jeg faktisk "det skal jeg ikke, det er jo chokolade". Men nu overvejer jeg at prøve en ny indgangsvinkel til det her sukker halløj. En engangvinkel hvor jeg siger at 85% chokolade er okay. På den måde kan jeg også "forkæle" mig selv lidt uden at jeg absolut skal spise sukker. Jeg tænker, at det at holde sig fra sukker nok ikke er så svært igen, så. Men altså jeg skal jo ikke side og spise 85% chokolade hver dag. Men nu har jeg muligheden.

Jeg har lavet mine Fat Bombs uden sødestoffer og så er de slet ikke nær så fine som dem Xenia har lavet, men de smager godt og det er jo det vigtigste.


Mayo. Mmm jeg kunne spise mayo til alle mine måltider...


Jeg har stegt store mængder bacon og snittet lidt grønt. Så bliver det hurtigt at lave madpakker.


Oopsies. De er bare rigtig gode og jeg kan virkelig godt lide at have sådan en sandwish med til frokost. Så det skal jeg have i næste uge.

På det sidste




Ja, det er der godt nok ikke meget sundt over. Ingen sukker principperne smuttede ud mellem fingerne uden jeg bemærkede det. Jeg spiste kartofler, jeg spiste rugbrød, jeg har også spist en is og en sandwish. Det er sjovt som når overskuddet forsvinder, så forsvinder evnen også til at sige NEJ. 

Den med sukkeret er jo for dum, det er blevet en vane at sige nej, men så spiser jeg noget stivelse og pludselig er det svært at sige nej. Tilgengæld har jeg øvet begrænsningernes kunst og har ikke gået så meget amok som jeg ellers ville - det er en sejr. 

Den her uge har været hård. Eller det startede egentlig torsdag i sidste uge, hvor jeg tog hul på første arbejdsdag ud af syv i træk. Da jeg kom hjem fra arbejde tirsdag var jeg tæt på at give op og melde mig syg, men jeg snuppede onsdagen med. For mig er det hårdt at arbejde så mange dage, vi har normalt kun fire dage i træk fordi jobbet er så udmattende, så sådan tre dage ekstra kan mærkes. 

Derudover har ugen været fyldt med sociale aktiviter og en fridag i torsdag, som jeg brugte på at veninde hygge og at se Orange is the new black (SE den serie - den er genial). Alle de sociale aktiviter har betydet at træningen er blevet nedprioriteret og når jeg ikke træner og ikke har overskud - ja, så er det med kosten bare endnu svære. I dag kom jeg så afsted til første omgang træning siden mandag, det var super godt. Fed fed instruktør og jeg troede seriøst jeg skulle dø til sidst, men jeg overlevede. 

På mandag starter en ny periode med 7 dage. Jeg gruer allerede for det, men jeg skal jo nok klare det. Tilgengæld har jeg lært af mine fejl og har lige siddet og planlagt ugens måltider. Nu vil jeg handle og så bruge resten af af lørdagen på at forberede en masse mad. Det job skal altså ikke koste mig flere kilo på vægten!

mandag den 5. august 2013

Det er ikke bare pænt


Det at have sådan en blog her hvor man deler opture/nedture, sejre og ikke mindst nederlag - det er faktisk ret grænseoverskridende. Jeg synes det er pinligt når jeg skal skrive herinde, at jeg ikke kan finde ud af det, at jeg hellere vil spise chokolade end træne og at jeg faktisk ville ønske der fandtes en pille som gjorde mig tynd på en nat. Men det gør der ikke, så jeg må ned i fitnesscentret og svede som en arbejdshest (mange siger jo svin, men grise sveder altså ikke...). Jeg må takke nej til diverse is og kage, selvom jeg hellere vil spise det og hygge med de andre. Men altså i sidste ende vil jeg jo gerne være sund og tyndere - og så må jeg takke nej og tage valg. Så kan folk kalde mig dobbelt moralsk fordi jeg ikke takker nej til kage dagen efter, kalde mig hellig fordi jeg vælger at spise hjemmefra eller ikke tager i byen hver eneste uge. 

Det er en hård process, den er lang og den er bestemt ikke altid sjov. Den har dog flest gode stunder, heldigvis. Og det bedste er at tøjet pludselig er løsere, at man pludselig kan squatte 25 kg til bodyfit (eller faktisk er jeg mest imponeret over at jeg kan løfte så mange kg på plads) eller sveder endnu mere til bikefit. Så kan det at sige nej, faktisk godt betale sig. 

Men der er også dage hvor det hele er noget møg. Hvor det ikke er sjovt at træne, hvor man føler sig kæmpe og bare ikke kan få noget til at fungere. Sådan dage har jeg en del af og selvom det er pinligt at indrømme det, så prøver jeg herinde. Jeg tror på, at det er det mine læsere godt kan lide ved min blog. Jeg vil gerne motivere folk til at komme til at træne og i form, men jeg gider ikke vise et glansbillede for det er en hård kamp og det kræver noget af en. 

Derfor bliver jeg faktisk også glad hver eneste gang jeg får en ny følger og for hver eneste kommentar/mail. Men især dem som roser mig for min ærlighed, de går rent ind. Det er stort at dem der sidder på den anden side af skærmen også kan fornemme jeg gerne vil vise hele siden af et vægttab.

Nå faktisk ville jeg bare med det her indlæg vise, at jeg langtfra er pæn når jeg træner/har trænet. Tværtimod, jeg ligner noget der er løgn. Nogen siger det er tegn på, at jeg giver den gas - det vælger jeg at tro på. I dag gav jeg den ekstra gas, jeg gad egentlig ikke, men så fik jeg en kommentar om at jeg burde tabe mig 20 kg - og så havde jeg pludselig nogle aggressioner der skulle ud. Sådan kan en lorte kommentar, som gør ens dag rimelig trist, alligevel ende med at man sidder mandag aften og smiler. 

(og alligevel vil jeg gerne frabede mig sviner kommentarer....)

fredag den 2. august 2013

En øjenåbner

Nogengange så glemmer jeg nok lidt at jeg har tabt mig, nok også fordi det har stået lidt stille de sidste mange måneder. Hvilket jo er selvvalgt, men så glemmer man måske lidt hurtigere hvad der egentlig sker med kroppen.

I dag hoppede jeg så i en kjole jeg ikke har brugt siden sidste sommer og straks kunne jeg fornemme der var sket en del. Billedet fra min ferie sidste år beviser det også. Det er en ret stor forskel og selvom jeg står lidt stille pt., så tror jeg altså alt den træning giver bonus og min krop er kommet til at se lidt mere trænet ud.

Det er egentlig godt at jeg har gemt lidt tøj fra dengang.

lørdag den 27. juli 2013

Den dårlige samvittighed

Der er ingen tvivl om, at jeg er stor forbruger af Instagram (kathrineg) og jeg deler rigtig mange billeder af mad, motion og vægttab. Det er faktisk det primære ved min profil, men derudover kommer der også billeder af min hverdag (pt. en del iskaffe).

Jeg synes det er fedt med et middel som Instagram (og blogge) til at dele vægttabs historier, finde motivationen både til træning og mad samt dele en masse erfaringer. Derfor er jeg også rigtig glad for at kigge sundhedsbilleder og #fitfamdk og #lchf er mine mest foretrukne inspirationskilder.

Det betyder også at jeg følger en masse der træner en del, spiser sundt, får kæmpe muskler og bare generelt giver den gas.

Hatten af for dem.

Men jeg må indrømme, at de faktisk giver mig mere dårlig samvittighed end inspiration. Jeg kan personligt ikke holde til at træne i tre timer hver eneste dag, jeg kan ikke engang holde til at træne hver dag. Min krop skriger på en pause og det er selvom jeg skifter mellem styrke (bodyfit og cardio). 

Når jeg ser deres billeder tænker jeg "ih jeg er slet ikke aktiv nok", "Eij jeg får aldrig sådanne muskler, så kan jeg måske ligeså godt lade hver", "Hvis det er ideal kroppen, så opnår jeg det aldrig". Jeg kan helt ærligt sige, at mit billede af idealkroppen er blevet noget forvringet af at kigge på diverse billeder. Jeg er pludselig meget fokuseret på at jeg nok aldrig får en stram mave, at jeg ikke har thigh gap, at min numse ikke er en squat numse. Det irritere mig faktisk grusom, jeg startede mit vægttabsprojekt for at blive sund (og glad) og kunne accepterer min krop. Nu er jeg faktisk decideret nervøs for at jeg aldrig kan acceptere min krop, for jeg bliver aldrig et muskelbund med perfekt stram mave og squat numse.

Så jeg har taget drastiske midler i brug. Jeg har slettet alle dem, på IG, som giver mig dårlig samvittighed. Mit liv er simpelthen for kort til at jeg skal have dårlig samvittighed hver eneste gang jeg tjekker IG, hvilket jeg gør ret ofte.

(Jeg har også slettet alle dem som spiser LCHF mad, men ikke spiser grøntsager, men bare ostepizza med ekstra ost og pølser. Eller dem som spiser masser af produkter uden kalorier. Det er heller ikke den vej jeg vil med mit liv).

Det skal siges, at jeg har stor respekt for de mennesker som har de her virkelig seje og veltrænede kroppe, de har kæmpet for dem. Det ved jeg de har. Jeg er bare ikke villig til at kæmpe så meget, jeg vil bare være sund og se relativt fit ud. 

tirsdag den 23. juli 2013

Sukkermonstret


I har hørt det før - jeg er så skide sukkerafhængig, at det faktisk er pinligt.

Jeg har prøvet kolde tyrkere gang på gang, jeg er faldet i, har rejst mig, troet at jeg var "helbredt" og sagtens kunne håndtere sukker i begrænset mængder. Åh ja, jeg har været det hele igennem.

Og nu tager jeg så en kold tyrker igen. Det er altså det eneste der virker for mig. Jeg satte tælleren igang på vej hjem fra byen i søndags, så endte jeg jo heller ikke med at spise tømmermænds snack. Det er faktisk rigtig smart - synes jeg selv.

Det er lidt hårdt at skulle undværer sukker pt., det vrimler jo med is spisende mennesker over alt og jeg har da også tænkt "Efter sommer tager jeg mig sammen". Men helt ærligt, ik? Min krop lider ved det sukker og jeg har ikke en stop knap, så når jeg først går i gang så stopper jeg ikke før jeg ikke har mere...altså pånær de gange jeg går ned og køber mere....

Det gode ved den her sukkerafvænding er faktisik at jeg ikke har fået hovedpine. Det går egentlig ret nemt, jeg har skruet op for fedtet og det gør det altså bare noget nemmere at holde sig fra de søde ting. I modsætning til mange andre holder jeg mig jo også som udgangspunkt fra LCHF kager, 85% chokolade og stevia/sukrin. Mange tænker nok at det er da også at overdrive det hele og det er jo ikke farligt. Men jeg tænker, at jeg ikke behøver at erstatte et overforbrug med et andet. Derudover synes jeg det er lidt misforstået at man lige skal have lidt sødt hver eftermiddag...

Jeg holder mig dog ikke for fin til, at jeg godt kan finde på at afprøve lidt "slik" opskrifter, men det skal altså ikke være noget der skal ske i hver weekend, men mere ved lidt mere specielle lejligheder.

Min drøm er, at næste gang jeg spiser rigtig sukker så er jeg i trediverne eller i hvertfald meget tæt på, så tæt at det kan accepteres fordi jeg holder fødselsdag. Og så behøver vi ikke snakke mere om hvor længe det er, host host.

torsdag den 27. juni 2013

Fra siden

Nogengange, så skal man bare se sig selv lidt fra siden


og så lige sammenligne med et noget ældre billede. Ca. 23 kg kan faktisk godt ses.

Det kan godt være jeg føler mig ekstrem tyk for tiden, men efter den her sammenligning kan jeg se, at det altså ikke er så slemt igen. Jeg ser jo faktisk okay slank ud fra siden. Bonus. Der mangler stadig en del omkring maven, men de skal nok komme.

tirsdag den 25. juni 2013

Bang! Styrken kommer indefra


Kender I Krizstina Maria? Hvis ikke, kan jeg klart anbefale hende. Især hendes FB side er jeg ret vild med, hver eneste dag kommer hun med små motivations oplæg omkring hvorfor det er så vigtigt at løfte TUNGE vægte - især for os kvinder.

Hun har den indstilling til træning som jeg selv prøver at få indført i mit liv. Hård, effektiv og sved dryppende træning er så meget bedre end at tilbringe 3 timer i fitnesscentret hver eneste dag. Det er intervaltræning og tunge løft som flytter vores kroppe og gør os stramme. 

Jeg har lige læst hendes bog, som længe har stået på min to-read liste (som btw. er meget lang). Jeg syntes det her tidspunkt var passende, jeg er gået lidt i stå og mangler lidt ekstra motivation. Bogen er ret godt opbygget, 1 del handler om de psykiske ting der skal kæmpes med, del2: Træning og del3: kost.

Selve kost delen brugte jeg ikke til så meget. Jeg synes jeg for det meste har ret godt styr på det og egentlig lidt det samme med træningen. Jeg ved godt hvad det kræver, det kræver jeg kommer afsted til noget mere styrke og ikke kun til spinning. 

Den 1 del er helt klart den jeg fik mest ud. Mit vægttab bliver primært stoppet fordi jeg ikke helt tror på mig selv. Jeg har prøvet mange gange før og tankerne bliver med at rumstere og sige "Hvorfor skal du holde det den hergang - du er jo en fiasko". Jeg er ekstremt dårligt til at sætte mig selv i fokus, det omhandler alle aspekter i livet. Men som Krizstina skriver "der er jo ikke andre end en selv der kan hjælpe en". Og det er jo rigtigt. Jeg skal simpelthen blive bedre til at sige nej tak og ikke tænke på at jeg såre andre. Det er okay jeg prioritere mig selv og ikke vil spise kage osv.

I det hele taget har bogen fået mig til at tænke lidt mere over at jeg altså skal huske mig selv og ikke mindst tale mere positivt om mig selv. Jeg har en meget dårlig vane med at nedbryde mig selv og ikke tro på mig selv. Jeg kan IKKE. Kommer ofte ud af min mund, men i stedet skal jeg sige JEG KAN. I hvertfald når det kommer til at sætte mig selv i fokus og få klaret mit vægttab - det er noget andet når det handler om at please andre.

Faktisk er det også Krizstina Maria der inspirerede mig til min Team Rynkeby tilmeldning. Det handler om at træde udenfor komfortzonen og tage ansvar, flytte sig selv. Det er her vi rigtig former os selv - så næste udfordring er at træne på tredje sal (sammen med de stærke mænd).

Hvis Team Rynkeby ikke bliver til noget vil jeg købe et forløb hos Krizstina Maria. Enten i form af et personligt forløb eller en bootcamp. På en måde tror jeg, at jeg vil flytte mig mere ved en bootcamp - for er det noget jeg er dårlig til er det nye mennesker.

Allerede i lørdags havde jeg chancen for at træne med Krizstina, selvom min første tanke var "Nej tak" da hende her sendte et link til mig. Helt ærligt, man skulle starte med at løbe to km. Mig som aldrig har løbet, jeg kan da ikke løbe to km. Men så sagde jeg til mig selv - selvfølgelig kan du det. Jeg tilmeldte mig, mødte op (med dødsangst i kroppen) og løb de to km. - det var først efter træningen og interval løb, at det blev et problem at løbe de 2-3 km tilbage. Shit der troede jeg at jeg skulle dø.

Men selve træningen var god - og hård. Den stod på interval løb op af en bakke, squats, lunges, sit ups, push ups og jumping squats. I mellem hver øvelse var der lige noget intervalløb. Jeg døde vitterligt. Mine ben ville ikke stoppe med at ryste da jeg kom hjem, MEN jeg klarede det. I hvertfald det meste af det - jeg gik måske lidt mere end hvad godt var på vej tilbage. 

Nå men tjek Krizstina Maria ud. Jeg tror ikke I vil fortryde det.

PS. Så er smerterne i kroppen først ved at være væk nu. 

mandag den 24. juni 2013

Mad mad mad mad





Jeg har hørt flere udtale "når jeg er på kur, så skal maden ikke være lækker - den skal bare være sund". Det er noget jeg ikke forstår, jeg er et madøre og jeg elsker mad. Så selvfølgelig skal min mad være lækker og smage godt, og så selvom jeg taber mig. Det skal ikke være en straf at blive mindre, det skal tilgengæld gøres på en måde jeg sagtens kan leve med resten af mit liv.

Jeg har efterhånden spist efter LCHF principperne i langtid og jeg har derfor også fundet ud af hvad der fungere for mig. Jeg kan ikke leve det liv jeg gerne vil, med bla. træning, hvis jeg ikke spiser en del kulhydrater. Jeg spiser dem så bare fra grøntsager og ikke stivelse. Det betyder også, at jeg aldrig bliver en af dem der lever for under 7% kulhydrat om dagen. 

Når jeg primært får min næring fra fedt, så er det som om min krop ikke helt vil fungere som den skal. Jeg skal have nogle kulhydrater for at få energien/overskuddet til at lave andet end at sidde hjemme og kigge ud i luften (eller sove). Jeg ved godt, at LCHF jo er en ketose kost og det kan da også sagtens være, at jeg er i Ketose når jeg fungere bedst, men jeg tvivler. Jeg har bare valgt at tage det fra LCHF som jeg synes min krop kan bruge og så kombinere med andre ting min krop kan lide. Det er i sidste ende det der gør, at jeg ender med at blive normalvægtig. 

Efter at jeg i sidste uge indrømmede at det hele sejlede ret meget, har jeg faktisk været dygtig til udelukkende at give min krop det den har brug for. Jeg har deltaget i flere sociale events uden at spise kage som de andre, jeg har siddet på arbejdspladsen hvor der har været kage 4 dage i den sidste uge - og jeg har ikke rørt det. Heller ikke de flødeboller, som faktisk var de sværeste at lade stå. Min krop er dog rigtig rigtig træt og brugt, men jeg håber at det bare er fordi jeg lige skal helt tilbage. De ekstra kilo er desuden snart væk igen, den første uge har i hvertfald haft en stor betydning.

torsdag den 23. maj 2013

Udholdenhed


Det er ikke bare når jeg laver planken min udholdenhed bliver testet. Nej, det er faktisk hver eneste dag lige for tiden. Min træningsmotivation er så godt som forsvundet. Fra at træne 4-5 gange om ugen er det pludselig flot hvis jeg kommer afsted 3 gange om ugen. 

Jeg har slået mig selv oven i hovedet. Men det hjælper jo ingenting, så i stedet har jeg accepteret at jeg bare er en efterår/vinter træner. Jeg vil simpelthen hellere ned i centret når det er mørkt, regner og sner. Det der med at sidde på spinningscyklen så længe solen skinner og lokalet er hedt og ulideligt allerede inden timen er startet - det er jeg bare ikke fan af.

Jeg ved ikke om der er noget belæg for at man kan være årstidstræner. Men op igennem hele min opvækst har jeg faktisk kun gået til vinter sport. For mig er det normalt at sæsonen starter i september og slutter til maj. Sommeren har jeg så brugt på andre aktive ting og engang i mellem en enkelt sportsgren. Men aldrig noget fast. Måske er det derfor det er ekstra hårdt lige pt., men det var godt i går. Åh hvor var det skønt at træne i mens det regnede - men jeg håber nu alligevel på en solrig sommer.

Jeg prøver så på at rose mig for at jeg faktisk kommer afsted. 3 gange om ugen er SÅ meget bedre end sidste år, hvor jeg skulle være heldig hvis jeg kom afsted. Så jeg har ikke opgivet min træning, som jeg normalt gør om sommeren. Det hjælper også ret meget, at jeg kan træne med mine veninder - det gør jo at jeg kommer afsted.

Den eneste anke jeg har ved min mindre træning er, at jeg simpelthen ikke får styrketrænet. Det kan ses og mærkes på kroppen. Den er ikke helt så fast og slank som før, så jeg skal altså sørge for at komme afsted min. 1 gang om ugen - helst 2 og så bare en enkelt omgang spinning. Det vil jeg prøve i næste uge...

torsdag den 25. april 2013

Min morgen





Det er ikke ofte de her indlæg kommer, men nogengange er det da meget hyggeligt lige at opdatere lidt med hvad jeg egentlig laver. Husk: At er I nysgerrige kan I finde mig som Kathrineg på instragram, derinde opdatere jeg lidt mere løbende med især med mad og lidt træning (og andre spændende ting jeg laver).

Jeg startede dagen med en omgang BikeFit Fatburner og bagefter smuttede jeg ind og trænede overkroppen. Der er stadig langt op til de noget tungere håndvægte, men jeg kommer da der op på et tidspunkt. Men der er meget rart at kunne mærke sin fremgang, da jeg startede træningen i oktober kunne jeg knap nok træne biceps curls med en 3 kg håndvægt - nu kan jeg klare det med 8 kg. Det er da et fremskridt jeg kan forholde mig til.

Efter min træningsplan skulle jeg have været til Bike i går og så yoga i dag, men eftersom jeg har nogle personlige kampe der kæmpes pt., så er mit træningsoverskud på et meget lille sted. Jeg fokusere faktisk mest på, at jeg ikke falder tilbage i gamle vaner - så jeg holdt træningsfri i går og tog så en bike time i dag. Jeg lavede en aftale med mig selv, dengang jeg startede det her "projekt", at jeg SKULLE lytte til min krop og huske mig selv i forvandlingen. Så nogengange kommer fokus bare til at være andre steder end på vægttab og træning. Det vigtigste er jo, at jeg har det godt.

Nå men i dag er en ny dag og solen skinner. Det skal nok blive godt.

mandag den 22. april 2013

Man ved man er blevet træningsfreak når..


...man konstant vasker træningstøj. Især fordi meget af det man har er for stort og det gider man jo ikke bruge.

...man 7.59 på en søndag morgen står klar foran fitness centret.

...man går ind på diverse webshops udelukkende for at se om de har træningstøj

...man glæder sig til dagens træning og tæller ned til hvornår timen starter

...man drømmer om sin instruktør. (Håber virkelig han er okay, jeg vågnede lige da han fik tæsk...)

...man ofte må købe nyt træningstøj fordi det andet simpelthen bliver for slidt

...man ens største drøm er at lave en Pull up.

...man hellere vil købe træningsgear end alm. tøj

...man drømmer om en dag at kunne lave biceps curls med en 11 kg håndvægt.

...man overvejer at købe nye spinningsko udelukkende fordi de er pinke.

...man står foran spejlet og flexer (eller prøver på det)

...man til et middagsselskab intet har i mod at snakke om bænkpress, squats og træningsresultater

...man midt under maden pludselig befinder sig på gulvet. Veninden skal jo lige have vist den her øvelse.

...man bliver irriteret over der er vikar på timerne. Helt ærligt, så kan det jo være jeg bliver udsat for noget dårlig træning.

...man glæderligt lader folk beundre ens biceps

...man ofte siger "Jeg løfter x kg i den øvelse"

...man bare snakker lidt for meget om træning. Undskyld kære omgangskreds.


Jeps træning (og tøjvask) fylder efterhånden en stor del i mit liv. Jeg prøver dog virkelig at snakke om andet, men jeg tror et par stykker eller to er trætte af at høre om hvor meget jeg nu løfter.

mandag den 8. april 2013

Hvem er jeg?


De af jer, som ligesom mig har gennemgået et relativt stort vægttab, kan nok følge mig langt hen af vejen når jeg siger "Hvem er jeg?".

Jeg har været overvægtig det meste af mit voksne liv. Jeg har brugt det meste af min tid på at tænke på vægttab. Enten i form af, at jeg har været på en eller anden kur eller jeg har tænkt "Du burde virkelig også bare tage dig sammen". Det er i hvertfald tanker jeg har haft de sidste 7 år og det er altså ret lang tid. Derudover har jeg altid følt mig noget større end jeg egentlig var, så i princippet har over halvdellen af mit liv handlet om mad og tanker omkring min vægt.

Det er altså virkelig lang tid.

På det seneste er jeg så begyndt at tænke mere og mere over hvem jeg. Jeg kan mærke, at det måske ikke er nær så skræmmende at skulle lære den her Kathrine at kende, som det var med hende der var 17-23 kg tungere. Hende kendte jeg dog ret godt, vi har jo levet sammen i mange år. Men det er noget andet med den her Kathrine. Jeg kender hende ikke, men jeg vil gerne. 

Jeg vil gerne se hvad hun kan byde på og ikke mindst hvad livet kan byde hende. Okay mig. Jeg har ændret mig rigtig meget det sidste halve år. Jeg er blevet mere åben overfor fremmed mennesker, jeg er begyndt at tage flere chancer og jeg har sågar overvejet (kun overvejet) at invitere ham den søde ud. Men så modig er jeg altså ikke blevet endnu. Jeg kan dog mærke, at jeg ikke synes livet er helt så skræmmende længere og jeg måske ikke behøver være hende den tykke taskekrog (I ved veninden der holder taskerne når I går i byen) længere.

Jeg kan mærke, at jeg har behov for at stoppe op og lære den her Kathrine at kende. Jeg er bange for, at hvis jeg ikke stopper op og trækker vejret, så bliver det hele for overvældende. Bange for, at jeg så ikke kan følge med. Jeg har allerede nu meget svært ved at forstå det faktisk er mig jeg ser i spejlet, på diverse billeder og andre steder. 

Noget af det jeg frygter allermest er et meget stort tilbagefald hvor træningen endnu engang forsvinder ud af mit liv, og hvor maden igen tager magten. Ikke fordi jeg har planer om at lade det ske, men jeg ved også, at det kan være en af konsekvenserne ved ikke at fokusere på hvem jeg er og ikke mindst stoppe op.

Jeg har derfor truffet den beslutning, at jeg det næste stykke tid ikke vil have fokus på vægttab. Jeg vil have fokus på at komme til at kende mig selv, holde vægten og blive endnu mere sund. Jeg tror det her tidspunkt er rigtig godt til at holde pause. Jeg står overfor snart at kunne se et 6 tal på vægten, at kunne runde 20 kg og ikke mindst få et BMI under 25. 

Jeg vil hellere holde pause inden jeg ser det fine 6 tal. Hvis jeg ser 6 tallet og derefter holder pausen, er der en mulighed for at jeg vil komme til at se 7 tallet igen. Det gider jeg virkelig ikke. Så nu holder jeg pause i et stykke tid og så tager jeg det sidste ryk. Jeg skal nok komme af med den sidste ca. 10 kg., det skal bare ikke være lige nu.

Det kommer ikke til at have den store betydning for bloggen. Jeg skal jo stadig spise sundt, træne og ikke mindst holde vægten. Så bliv endelig hængende. Når vi nu er ved bloggen, så er der kommet lidt nye læsere på det sidste, så sidder der nogle derude som synes de mangler blogindlæg om diverse ting - så skriv gerne en kommentar eller en mail til sgkathrine@gmail.com

fredag den 29. marts 2013

Cheat day



Jer der følger mig på instagram (@KathrineG) ved det godt, jeg holdte en lille cheat dag i går. Det var ikke helt planlagt, men den her uge har bare ikke været min uge. Jeg har kæmpet mig igennem mine træningspas og har slet ikke kunne få noget af det til at fungere. 

Jeg tror grunden til det hele er, at jeg er mere stresset end hvad godt er pt.. Min krop lider under store arbejdsbyrder, mindre kalorieindtag og hårde træninger. Så i går efter yoga traf jeg den hurtige, og gode beslutning, at jeg ville spise en bolle og lidt chokolade. Bare nyde det hele og trække vejret.

Det har hjulpet ret meget på det hele, jeg vågnede i hvertfald i morges med en ny energi og dagens 1,5 time spinning var også en god oplevelse.