Nok de bedste auberginer

For et stykke tid siden så jeg de her lækre auberginer hos Lise fra Det skal smage af noget. Jeg besluttede ret hurtigt, at dem skulle jeg bestemt også prøve, og nu er jeg så endelig nået dertil hvor jeg faktisk har fået dem lavet. Der er nogengange ret lang behandlingstid i mit køkken.

Fyldet ovenpå auberginerne er udelukkende baseret på hvilke rester jeg lige havde i køleskabet. Altså blev det til en feta og skyr, begge fra Løgismose, som jeg rørte sammen med tomater, forårsløg, salt og peber, herefter pyntede jeg med ristede mandler. 

Selve fremgangsmåden var den samme som Lises. Altså blev auberginen ridset og penslet med olie og og krydret med lidt timian. Herefter kom de i ovnen på 200 grader (varmluft) i ca. 40 min.

Lige da de kom ud af ovnen var jeg lidt skeptisk, for de så godt nok lettere brændte og ikke så spændende ud. Men så kom fyldet på og jeg syntes faktisk de så okay ud. Jeg havde derfor ikke de store forventninger da jeg satte tænderne i den første bid, men mine tanker blev gjort til skamme. Det var nok den mest perfekte aubergine jeg nogensinde har fået. Hver eneste bid var en ren fornøjelse, med den bløde aubergine og fyldet som var smeltede ned i den. Jeg kunne have spist mange flere, end den halve jeg fik.

Som auberginerne fremstår på billedet giver de et kalorieindhold på 298 kcal, så sammen med et stykke kylling kan sådan en halv blive et perfekt aftensmåltid. Da vi lavede dem valgte vi dog at gå en lidt anden vej, vi syntes vi trængte til lidt forkælelse så de blev nydt sammen med en lækker rød bøf og lidt ovnkartofler. 

Mig og PCOS

Min tanke om, at der var noget galt med min krop har været der længe. Jeg døjer med uren hud, uønsket hårvækst, store søvnproblemer, generel uro i kroppen, stor sukkertrang samt at jeg har utrolig svært ved at tabe mig.

Jeg har prøvet at tabe mig flere gange og hvergang har det været en kamp. For selvom jeg spiste nogenlunde som de andre så tabte jeg mig ikke, så i stedet begyndte jeg at sulte mig selv og så kom resultaterne også. Men ikke ligefrem resultater der holdte.

Endelig, og jeg siger endelig for det var en lettelse, blev jeg taget en lille smule seriøst og min krop blev undersøgt og analyseret, og jeg fik diagnosen, PCOS. Til at starte med var jeg utrolig lettet og tænkte bare "Yes, endelig ved jeg hvad der er galt med mig". Så begyndte kampen med at finde ud af hvad jeg egentlig måtte spise og hvilke konsekvenser forskellinge ting havde for mit liv og krop. 

Det har været en lang lang kamp, og den er slet ikke slut endnu. Jeg er stadig meget i tvivl om forskellinge ting og hvordan jeg skal gribe det hele an. Det er jo også en af grundende til, at jeg har oprettet den her blog, fordi jeg tænker at det er sådan en periode alle med diagnosen går igennem.

En af de ting jeg, selvfølgelig fristes jeg til at sige, har kæmpet allermest med er kosten. Jeg synes det har været svært at skrue op for de monoumættede fedtstoffer og protein men samtidig spise mindre af de hurtige kulhydrater. Den her udvikling har betydet, at jeg har brugt langtid på at sætte mig bedre ind i forskellige madvarer og kigget på GI indekset, da "mine" madvarer helst skal have et lavt GI indhold. 

Hele den her process har været utrolig svær, og jeg har stadig langtfra styr på det hele. Jeg kan stadig blive i tvivl om hvilken olie der faktisk er den bedste og om jeg overhovedet spiser rigtigt. Heldigvis er der kontant afbetaling på kroppen når jeg spiser forkert. Jeg bliver hurtigt ekstremt oppustet og får en masse væske i kroppen, derudover bliver jeg ekstremt træt og døjer samtidig med at få ro i kroppen. 

Tilgengæld betaler de gode vaner sig jo også, kroppen har det godt i de perioder hvor jeg virkelig får spist nok, og varieret nok. En af de ting som gør det svært for mig at overholde, er mine meget skiftende arbejdstider. Men det er noget jeg er nødt til at fungere, for mit liv er bare pt. sådan at jeg næsten aldrig kan spise mine måltider på samme tid dag efter dag. Jeg har det sådan at de arbejdstider ikke skal blive en undskyldning for at det hele sejler, selvfølgelig er de ikke en fordel, men så længe jeg forsætter med at  kæmpe i mod, så vinder de i hverfald ikke over mig.

Jeg har kun haft diagnosen i ca. 6 måneder, så derfor er der stadig lang vej tilbage. Jeg har dog planer om at jeg løbende vil lave indlæg om hvad PCO(S) egentlig er, lidt mere om hvilke madvarer jeg skal spise og hvordan jeg vælger at lave. I skal dog være mere en velkommen til at stille spørgsmål omkring sygdommen, så svare jeg gerne.

Morgenmad

Lidt billeder af min morgenmad fra de sidste par dage. Som tidligere nævnt er jeg virkelig et vanemenneske. Skyr, lidt frugt og så nødde crunch . Meget simpelt og med et indtag omkring ca. 250 kcal. Lidt afhængig af hvilken frugt jeg vælger at spise. 

Jeg har igennem en længere periode virkelig kæmpet med at få spist min morgenmad. Ikke fordi jeg ikke er sulten, men mere fordi jeg hellere vil sove længe. Jeg ved dog udemærket godt hvor vigtig min morgenmad er, for de dage hvor jeg faktisk får spist, så spiser jeg oftere rigtigt resten af dagen. 

Jeg håber, at jeg ligeså stille og roligt kan blive et morgenmads menneske. For faktisk er det jo lidt hyggeligt lige at sidde og spise den skål morgenmad så læge jeg tjekker internettet. 

Gæstemad

Noget af det jeg nyder allermest er at lave mad til andre. Jeg stresser altid lidt over hvad jeg dog skal lave, men når jeg først kommer igang synes jeg bare det er super hyggeligt. Det er skønt at gå og bruge et par timer på at planlægge og lave maden, jeg får lige stresset helt ned. Endnu mere hyggeligt er det så når gæsterne spiser ens mad og faktisk virker til at kunne lide det.

Et af de store problemer efter jeg fik PCOS diagnosen er dog, at det er ret svært at lave PCOS venlig aftensmad til andre. Eller sådan har jeg det i hverfald, fordi jeg synes jo ikke rigtig andre skal lide under at jeg har nogle madgrupper jeg helst skal - og gerne vil - undgå.

I tirsdags lykkedes det heller ikke helt perfekt. Eller det havde sikkert virket perfekt, hvis jeg bare havde holdt mig fra kartoflerne. Men ovn kartofler er altså noget af det bedste jeg ved. Ris og pasta har jeg alligevel ikke et særlig godt forhold til, men jeg elsker kartofler.

Menuen stod på bagte auberginer med feta, grøn salat med avocado og tomat, mango salsa, ovn kartofler, hvidløgs mayonnaise og kylling. Så der var sørget for proteiner og det gode fedt i form af hvidløgsmayoen og avocado. Så alt i alt, synes jeg faktisk det gik meget godt. Jeg kan godt mærke, at selvom jeg har haft diagnosen i nogle måneder så er det stadig ikke blevet en vane at spise på den måde. Men jeg forsætter arbejdet og en dag bliver det nok en vane.

Mayonnaise

En af de ting jeg har kæmpet mest med efter at have fået diagnosen, PCOS, er fedtet. Jeg har nok altid været sådan rimelig fedt forskrækket og har i hverfald ikke spist mayonnaise og olie osv. til mine måltider. Nu er jeg jo så ved at lære at fedt ikke behøver at være farligt. Altså så længe man husker at spise det rigtige fedt. Faktisk er det ret vigtigt at mine måltider indeholder fedt, fordi det hjælper med til at stabilisere mit blodsukker efter måltidet. 

Jeg er dog stadig ikke stor fan af olie på salater osv., så jeg har manglet lidt fedt kilder. En dag gav Sophie mig så en opskrift på mayonnaise. Jeg har altid troet at det var ret svært at lave, men det er det så åbenbart slet ikke. Faktisk er det lettere simpelt, så længe man husker at æggeblommen og olien har samme temperatur for ellers skiller mayonnaisen. 

Til min portion har jeg brugt.

1 bæger pasteuriseret æggeblommer

Lidt salt og peber

Lidt sennep

Lidt eddike

2 dl. rapsolie

Æggeblommer, sennep, salt, peber og eddike piskes sammen til en skummende masse. Olien tilsættes så lidt efter lidt, i mens man pisker. Det er vigtigt at huske, at jo tykkere en mayonnaise du ønsker jo mere olie skal der i. Det skyldes æggenes evne til at emulgere mellem vand og fedtopløsligt. Hvis din mayonnaise bliver for tyk, så tilsæt lidt vand. 

Jeg har brugt mayonnaisen som eks. dip til aftensmad, som bindemasse i tunsalat. Jeg er blevet ret glad for den, især fordi det er en men og enkel måde at få mine fedtstoffer på.

Nødde crunch

Når det kommer til min morgenmad er jeg et ret stort vanemenneske. Jeg har i en længere periode startet morgenen med skyr, mandler og lidt frugt. Efterhånden blev det dog lidt kedeligt - primært pga. mandlerne. Så da jeg en dag stødte på den her Nødde Crunch var jeg overbevidst om at den skulle jeg prøve.

Det er mandler, hasselnødder, cashewnødder og hørfrø ristet sammen med lidt kanel og sukker. Faktisk skulle det ristet med sukkererstatningen, sukrin. Men så blev jeg nærrig, ikke om jeg vil give 80 kr. for 500 gram sukrin. Så hellere bruge lidt mindre alm. sukker.

Når hele massen er ristet og sukkeret er smeltet, så fordeles massen på et stykke bagepapir og køler ned. Herefter hældes det i en fin bøtte og så er det klar til at blive spist.

Til den her portion har jeg anvendt

88 gram mandler

50 gram cashewnødder

62 gram Hasselnøddet

82 gram hørfrø

10 gram kanel

25 gram brun farin

Når jeg laver mad, så har jeg en ide om hvor mange gram jeg ca. vil bruge og så hælder jeg bare op på vægten til jeg er der omkring. Derfor er tallene lidt mærkelige.

I hele portionen er der 1670 kcal, så det er selvfølgelig ikke noget man bare skal spise løs af. Men jeg spiser ca. 20 gram på min morgenmad og så får jeg en masse dejlige fedtstoffer som hjælper min krop med at blive mæt.

Næste gang jeg laver sådan en portion, for der bliver helt klart en næste gang. Så vil jeg nok undvære sukker og bare riste nødderne og tilsætte godt med kanel. Jeg er stor fan af kanel, jeg elsker den fine duft der står op fra min morgenmad.

En anden ændring, som nok også er den mest logiske fremgang, er at jeg vil tilsætte hørfrøene til panden noget senere end nødderne. De har fået lidt for meget i min portion, ikke at det smager dårligt, men det kunne bare godt smage lidt bedre.

Velkommen

Jeg har altid elsket mad. Både at planlægge et måltid, at lave det og ikke mindst nyde det. Derfor har jeg også ofte overvejet at starte min egen madblog. Jeg har dog haft lidt svært ved at se hvordan jeg skulle differentiere mig i forhold til andre madblogs og derudover er jeg ikke engang sikker på at jeg laver nok, og ikke mindst, interessant nok mad. 

Tanken om madbloggen er dog blevet der og da jeg i foråret 2011 fik konstateret PCOS, begyndte tankerne at gå på, at det kunne være interessant at lave en blog med fokus på mad og sundhed set fra et PCOS ramt kvindes liv. 

En af grundene til at jeg fik den tanke var, at jeg igennem mit kendskab med sygdommen har manglet lidt input fra virkelige mennesker. Selvfølgelig er der mange artikler om hvordan en PCOS ramt kvinde bør spise, men jeg manglede lidt om de valg der bliver truffet, de erfaringer folk har gjort sig osv. Så derfor vil jeg nu selv være sådan en.

Målet med bloggen er bestemt ikke at være hellig og frelst. Egentlig er planen, at jeg vil vise en sandfærdig side af de konsekvenser og valg jeg træffer i forbindelse med sygdommen. Jeg er ikke ude på at få medlidenhed over at jeg har det i og åh så svært, jeg vil bare gerne skrive lidt om mit forløb.

Jeg håber I har lyst til at blive hængende.

Velkommen