søndag den 31. marts 2013

Min træning #13



Bare fordi det er påske og mit mad indtag ikke har været 100% som planlagt, så har jeg bestemt ikke holdt træningsfri.

Mandag: CrossTraining
Tirsdag: Blogilates
Onsdag: 2*BikeFit
Torsdag: Flow Yoga
Fredag: 1,5 time BikeFit event
Lørdag: Hviledag
Søndag: 1,5 time BodyFit event

Jeg havde store planer om at holde fast i mit sædvanlige træningsmønster, men til mandagens cross fik jeg lavet noget forkert i en Burpee og mit håndled gjorde lidt ondt. Jeg mærkede dog intet til det til onsdagens BikeFit, men til Flow yoga gjorde det altså mere ondt end det burde. Så jeg besluttede at give håndledet en pause, og fredagens cross blev skiftet ud med Bike event.

Det er jeg egentlig glad for jeg gjorde. Det var et super fedt event, GLOW hed det, så der var Live DJ, mørkt lokale, lys kanoner og ikke mindst knæklys. Åh det var ligesom omkring år 2000 skiftet, hvor man gik i byen i neontøj, buffalo og med små knæklys i munden (okay, delte jeg for meget der?). Det var festligt og ikke mindst knald hårdt. Så de instruktører kan jeg sagtens finde på at prøve igen.

I dag tog jeg til BodyFit event. Det burde jeg nok ikke have gjort, jeg har nemlig været syg siden fredag aften. Men nu var jeg jo tilmeldt. Det var knald hårdt og min krop kunne ikke helt klare de kg jeg normalt kan tage, men sådan er det jo nogengange. 

Nu er jeg helt klar til en ny uge.

lørdag den 30. marts 2013

Muskler


For nyligt sagde en veninde til mig, at mine ben virkelig ikke var andet end muskler. Så jeg har gået og flexet og kigget en del på dem. I går inden spinning fik jeg så lige snuppet et par billeder og jeg kan godt se musklerne efterhånden er ret markeret. I hvertfald på underbenet. 

Mine lægmuskler er blevet noget store og jeg tror jeg har truffet en god beslutning ved at droppe 4 timers spinning om ugen. På en måde burde jeg måske også droppe de sidste to timer, men det giver bare så godt på konditions, energi og velvære kontoerne. Så jeg holder fast. Men jeg skal nok ikke forvente jeg nogensinde kommer i et par Hunter gummistøvler, men det overlever jeg også.

Lige pt. vinder spinning i hvertfald over Hunter. Men det bliver det måske ikke ved med.

Nu går jeg så bare og venter på at armene, skulderne, ryggen, maven og lårerne også får noget tydligere muskler. Men det tager jo tid og det er kun 6 måneder siden jeg startede med at træne, så jeg kan altså ikke forvente mirakler. Men når det er sagt, så er det voldsomt så meget mere vægt jeg kan tage nu end da jeg startede, så når bare fedtet beslutter at forsvinde - så er jeg sikker på musklerne er store og klar til at titte frem. 

fredag den 29. marts 2013

Cheat day



Jer der følger mig på instagram (@KathrineG) ved det godt, jeg holdte en lille cheat dag i går. Det var ikke helt planlagt, men den her uge har bare ikke været min uge. Jeg har kæmpet mig igennem mine træningspas og har slet ikke kunne få noget af det til at fungere. 

Jeg tror grunden til det hele er, at jeg er mere stresset end hvad godt er pt.. Min krop lider under store arbejdsbyrder, mindre kalorieindtag og hårde træninger. Så i går efter yoga traf jeg den hurtige, og gode beslutning, at jeg ville spise en bolle og lidt chokolade. Bare nyde det hele og trække vejret.

Det har hjulpet ret meget på det hele, jeg vågnede i hvertfald i morges med en ny energi og dagens 1,5 time spinning var også en god oplevelse. 

torsdag den 28. marts 2013

Oprydning


I går var jeg virkelig effektiv og fik gået mit "klædeskab" + skohylder igennem. Der er alt for meget tøj jeg ikke kan passe længere, selv mine sko er for store. Nu er det sorteret til enten storskrald eller genbrugsbiksen. Selvom det er lidt trist ikke at have noget tøj, så er det også meget rart at have tomme bøjler til det nye og så føles det bare rart ikke at have alt det gamle tøj hængende. Det fyldte og hvorfor gemme det, jeg skal alligevel ikke bruge det.

Da jeg var igang fik jeg også lige tørret støv af i hele reolen og bag sengen. Åhh det giver bare lidt ekstra energi og ro i en ellers stresset krop, at der er orden i tingene. Det er vildt så stor en betydning det kan have for ens velvære at basen er i orden. 

Jeg håber at den ro, kan give mig noget ekstra energi. For jeg er godt nok kørt helt i bund pt., og kan slet ikke få min træning til at fungere. Hvilket så bare stresser mig endnu mere. Det er en irriterende og ond ring at komme ind i. Men jeg satser på, at jeg snart er ude på den anden side. Det er sådanne tidspunkter jeg har lyst til at sige "Fuck træning, nu spiser jeg chokolade". Så det er en sejr jeg alligevel kommer til træning og hvis jeg i det mindste forsætter med det, så går det nok det hele.


onsdag den 27. marts 2013

Blogilates

Jeg har længe haft planer om at afprøve en (okay mange) af Blogilates træningsvideoer på youtube. Problemet er bare, at det ikke er hjemmetræning der bliver prioriteret. Skal jeg træne, så smutter jeg jo i fitnesscentret og giver den gas.

Men så i går, skulle jeg have hviledag og overraskende nok var kroppen ikke helt smadret efter mandagens CrossTraining. Hvilket nok skyldes, at jeg slet ikke kunne få min træning til at fungere både burpees, KB swings, squats og push ups slog mig ihjel. Så var der faktisk ikke så meget andet træning...

Nå men eftersom jeg godt kunne overskue lidt træning, men ikke en time i centret, så snuppede jeg lige ca. 45 min. træning i selskab med Blogilates (Cassey Ho som hun rigtig hedder). Det kræver ikke så meget andet end en kost (jeps, en kost), nogle bøger (jeg brugte 11 kg) og evt. en måtte. Simpelt.

Og så kræver det lige at man kan holde ud at lytte til Cassey. Hun snakker og snakker og så snakker hun lige lidt mere. Men jeg synes bare hun er ret underholdende. Derudover opkalder hun mange træningsvideoer efter diverse populære sange, så det er jo meget hyggeligt at træne til.

Jeg startede med benene. Først lægmusklerne. Til den video skal man bruge noget vægt, jeg fyldte to netto poser med bøger (ca. 5,5 kg i hvert). Den kan også godt laves uden vægt, det prøvede jeg en anden dag og det kunne godt mærkes.


Herefter tog jeg en omgang squat.

Og så blev det tid til numsen



Og så blev det tid til armene, core, ryg og skuldre
Og så lidt mere ryg og skuldre



Og så snuppede jeg lige hendes helt nye kost video. Her kræver det bare at man har en kost (eller en lang pind).


Så alt i alt blev det faktisk en ret hård all around krop workout. Jeg kan også godt mærke det i kroppen i dag, at jeg lige gav den lidt gas i går. Så de kan altså anbefales og hun har maaaange videoer på youtube, så alle burde kunne finde et par stykker som de gerne vil prøve.





tirsdag den 26. marts 2013

Er det mig?


Sådan har jeg det når jeg kigger på de her to billeder. Både det første og det sidste. Jeg kan ikke helt huske jeg har set så tyk og trist (og usund) ud og billedet er endda kun 6 måneder gammelt. Men jeg kan altså heller ikke helt forstå det andet billede er mig.

Selvfølgelig spiller det også ind, at jeg er blevet klippet og har fået nye biller. Men det er altså en virkelig mærkelig periode at gå igennem pt., jeg kan ikke helt finde ud af hvem jeg egentlig er. Jeg glæder mig virkelig meget til at hovedet følger helt med. For jeg kan jo ikke blive ved med at se mig selv som en små fed pige med en sort humor....Jeg omtaler mig konsekvent som tyk og har fået et par skideballer for det. Jeg synes bare ikke jeg er tynd, jeg har stadig et BMI tal over de 25 og vejer på den "forkerte" side af 70 kg. 

Men jeg er glad for at min tydelige dobbelthage er væk, at min hud ser pænere ud og at mine smilehuller er kommet tilbage. Derudover kan jeg godt lide, at jeg har nemmere ved at smile og generelt nok bare ser lidt glade og overskudsagtig ud. Det har jeg i hvertfald fået fortalt. 

Jeg ved ikke om det er indbildning, men jeg synes faktisk også at jeg ser lidt ældre ud. Jeg har en ide om, at jeg stadig ikke ser så gammel ud som jeg faktisk er, men jeg tror heller ikke folk kun tror jeg er 22 længere. Men måske er det bare noget jeg bilder mig ind. 

mandag den 25. marts 2013

Sukker cravings


Jeg har nævnt det før og nævner det nok snart igen. Jeg lider af de vilde sukkercravings. Jeg har virkelig svært ved at kontrollere mig selv når det kommer til sukker og søde sager. Derudover har jeg jo også "lidt" problemer med at føle mig mig mæt og stoppe igen, så det er godt nok ofte lidt op af bakke. 

Jeg tror faktisk min største faldgruppe i det her vægttabs halløj er sukkeret. Eller jeg ved det der det. Jeg ved, at jeg nok aldrig kommer til at få et normalt forhold til sukker. Det er også en af grundene til at I ikke rigtig ser diverse paleo/LCHF kager på min blog, diverse opskrifter med sukrin osv.. For altså det kan godt være der ikke er sukker i det, men det er stadig sødt og det er stadig fyldt med kalorier. Og ja, jeg kan altså ikke begrænse mig til en enkelt daddel kugle eller noget...derudover påvirker dadler mit blodsukker ligeså meget som alm. sukker, så vil jeg da hellere spise et rigtig stykke kage og lide.

Nå men indlægget skulle jo handle om sukker cavings.

I januar gik det meget godt med at holde sig fra sukker, i februar knap så godt og her i Marts har jeg igen kørt den hårde stil med ingen sukker. Jeg er gået igennem diverse veninde besøg med kage på bordet uden at overveje at smage. Jeg synes faktisk marts har været utrolig nem og jeg har styr på skidtet. Lige indtil i går.

I fredags var jeg nemlig i byen og min søde veninde havde lavet sukkerfri is til mig (og de andre selvfølgelig), lørdag havde min roomie lavet en lækker sukkerfri citronfromage (og er der en der er vild med citronfromage er det mig). I år havde jeg så de vildeste sukker cravings, jeg var ved at græde da arbejdspladsen bugnede af chokolade (2 slags) og kage. Jeg førte meget meget lange samtaler med mig selv om at jeg altså ikke skulle og jeg holdt faktisk et stykke i hånden. Som jeg så smed ud og løb væk fra.

Det understøtter bare min teori om at jeg skal holde mig fra diverse sukrin fyldte opskrifter. Men samtidig skræmmer det mig virkelig også, at jeg er så sukker sensetiv. Jeg ville på mange måder ønske, at det var overskueligt med et liv uden søde sager, men det er det altså ikke. 

Nu vil jeg sætte mig på mine hænder, så jeg ikke går ned og tømmer Netto for søde sager....

søndag den 24. marts 2013

Min træning #12


Mandag: CrossTraining
Tirsdag: Hviledag
Onsdag: 2*BikeFit
Torsdag: Flow Yoga
Fredag: CrossTraining
Lørdag + Søndag: Hviledag

Jeg har i den her uge startet projekt: Smidighed. Så derfor drog jeg til Flow Yoga torsdag morgen, det er ikke første gang jeg var afsted, prøvede det for ca. 6 måneder siden. Her må jeg konstatere at Flow Yoga er lidt nemmere når man har tabt sig 17 kg og har fået lidt flere muskler. Men det var stadig svært og ekstremt hårdt, gik ud fra salen med kvalme. Glæder mig dog alligevel til næste torsdag, hvor jeg skal afsted igen.

Både til Flow Yoga og CrossTraining bliver jeg dog mindet om hvor svage armmuskler jeg har. Men altså det går jo frem af og jeg har fået lidt synlige biceps, så det går da frem af. Men der er lang vej til at jeg får gennemført min drøm, en pull up.

Alt i alt en god træningsuge. Jeg er vild med den kombination af CrossTraining og BikeFit jeg har gang i. Jeg er glad for, at jeg træner mindre men meget mere effektiv og jeg kan virkelig mærke min krop bliver stærkere og bedre fra træning til træning. Det er skønt.

lørdag den 23. marts 2013

Blomkåls risotto


Okay, "risotto" kan bare ikke rigtigt se pænt ud. Især ikke når man ikke kan lide persille. Det er som om mange retter bare ser lidt pænere ud når der smides lidt persille over. Men altså det smagte super godt. Min roomie stod for middagen i dag og havde besluttet at afprøve den her opskrift på Blomkåls risotto. Kan man lide blomkål, så er jeg ret sikker på at man også kan lide det her. Det er blomkål, smør og fløde - hvad kan der være dårligt ved det?

Jeg er i hvertfald allerede begyndt at overveje hvad den kan spises med en andengang. Nok i hvertfald noget grønt ala asparges. 

fredag den 22. marts 2013

Fredags motivation




Jeg er begyndt at gemme diverse motivationsbilleder, så jeg kan bruge dem som baggrund på min computer og telefon. Det giver bare lidt ekstra fokus på hvorfor det er, at jeg ikke må spise sukker når jeg går kold efter en dag foran computeren eller hvorfor det lige er at jeg skal ned og lave burpees i eftermiddag.

Pt. er det dem her jeg skifter i mellem og jeg glæder mig til, at teksten på det første billed er rigtig. Altså en dag må det da blive overskueligt at skulle lave fem burpees, jeg har nemlig stadig ikke opbygget et kærlighedsforhold til dem. Tværtimod. Men altså mit første mål er også bare at kunne lave dem sådan helt helt rigtigt.

Nu mangler jeg dog mere motivation til at trave flere gange fra femte sal og ned i vaskekælderen. Vægttab og masser af træning er bare ikke smart når man hader at vaske tøj...