tirsdag den 5. marts 2013

Til den lille sult

Kender I det med at man er på farten og bliver sulten? Når man så holder sig fra sukker og stivelse, så er det virkelig svært at finde noget man kan spise. Jeg har stået mange gange rundt omkring i lettere panik og har så købt en banan. Det er også fint nok, men nogengange kunne det være rart at have et bedre og ikke mindst sundt alternativ.

Derfor blev jeg så glad, da jeg på BedreForm så at Cheasy har lavet skyr i små portionsanretninger. Så da jeg alligevel lige var i Rema for at hamstre skyr i spande, så måtte jeg lige have sådan to med hjem. En af hver smagsvariant. Hindbær og passionsfrugt.



De er ikke tilsat sukker, men der er sødemidler og frugtsukker i dem. Jeg holder mig gerne, så vidt muligt, væk fra sødemidler, men lige her vil jeg godt gøre en undtagelse. Jeg er ret glad for smagen i begge varianter og så kan jeg godt lide frugtmassen ligger i bunder og man selv skal røre den op i skyren. Dermed mister den gode skyr ikke smagen og det hele smager ikke bare af hindbær eller passionsfrugt. 

Derudover er det jo et plus der er en lille ske med. Den er jo virkelig tænkt som en erstatning for de små yogurtbægere eller drikkeyogurten . Så det er fantastisk. Jeg kan i hvertfald godt anbefale jer at købe den, jeg har desværre kun set den i Rema indtil videre og jeg mener den kostede omkring 9 kr.

Jeg modtager forresten gerne tips til andre sunde måltider som jeg kan købe på farten. Det er noget jeg ofte mangler. 

søndag den 3. marts 2013

Min træning #9


Mandag: Skadespause
Tirsdag: Skadespause
Onsdag: 2*BikeFit
Torsdag: Hviledag
Fredag: 90ér zumba event (1,5 time)
Lørdag: Hviledag
Søndag: KettleCross Intro

Selvom jeg efter min skadespause glædede mig til at komme afsted til træning igen, så har jeg været meget opmærksom på at slappe af og ikke overbelaste hoften. For altså hvis jeg ikke tager det lidt alvorligt, kan det jo ende med en længere pause senere og det gider jeg ikke ligefrem.

Jeg fik testet min skadet hofte til BikeFit onsdag, drømmen var to timer men planen var at stoppe hvis det gjorde ondt. Heldigvis kom jeg igennem timerne uden at min hofte drillede, det var udelukkende benmusklerne, viljen og konditionen der kom på overarbejde. Det var to ekstrem hårde timer, synes det er ret skræmmende sådan en uge uden fysisk aktivitet kan mærkes på kroppen.

Torsdag havde jeg heldigvis ingen smerter, hvis man ser bort fra mine svage ben var noget ømme og mine skuldre lavede ballade, men sådan er det jo gerne efter en træning. Jeg havde lyst til at give den lidt mere gas, men var fornuftig og tog det stille og roligt.

Fredag stod den så på 90ér Zumba event. 1,5 time med 90ér musik, desværre alt alt for lidt BSB. Det var rigtig rart at få danset lidt og ikke mindst svede lidt (ja, det gjorde jeg faktisk. Juhuuu). Bagefter kunne jeg dog godt mærke mine ben ikke normalt bruges til at hoppe med. Nøj de var trætte og brugte. Lørdag havde de det dog fint, der var det bare igen mine skuldre som lavede ballade.

I dag tog jeg så til KettleCross Intro. Noget jeg længe gerne ville prøve og heldigvis var to veninder klar. Det var 25 hårde min og jeg kunne rigtig godt lide det, så det vil jeg gerne til flere hold af. Forestiller mig at de rigtig hold er noget hårdere. Yeah.

Alt i alt en god træningsuge og jeg er helt klar til en ny. På torsdag skal den gerne stå på CrossTraining Intro...

fredag den 1. marts 2013

Kokosmælk

I går havde jeg lyst til kylling i kokosmælk og med masser af grønt, men eftersom det blæste ret kraftigt og jeg egentlig heller ikke orkede endnu en tur ned fra femte sal, så besluttede jeg at prøve at lave min egen kokosmælk.

Det er faktisk rigtig simpelt.
1,5 dl kokosmel blendes med 3 dl vand




Jeg har kun en stavblender, men det fungerede altså fint. Det vigtigste er egentlig bare at blende i ca. 5 min. Hvorefter det sies og i en bøtte og stilles i køleskabet. Som sagt, så er det nemt. Derudover er det noget billigere end at skulle købe kokosmælk konstant.

Den er dog noget tyndere end den man køber, men det smager af kokosmælk. Min kylling i karry fik i hvertfald en fin smag af kokos og det er jo det jeg har brug for. Så det kan jeg sagtens finde på at bruge en anden gang. Næste gang vil jeg dog huske at gemme kokosmelen og tørre den i ovnen. Efter en tur gennem minihakkeren skulle man gerne have en omgang kokosmel som kan bruges til eks. at bage.

Jeg serverede min kylling i kokos med grønt og squash pasta. Sundt og nærende samt mættende. Perfekt.

torsdag den 28. februar 2013

Sved på panden

Kender I det med at BikeFit instruktøren, efter opvarmningen, siger "Så er der sved på panden"?

Jeg synes i hvertfald mange af mine instruktører siger det og hver gang bliver jeg ret misundelig på de mennesker der sidder med sved på panden og armene. Jeg er nemlig ikke selv den store sveder, faktisk havde jeg gennemført to måneders spinning inden jeg fik den første sved dråbe på armen. Ja, jeg er så plat jeg kan huske det. Nu er jeg på 5 måneders spinning og jeg er så småt begyndt at dryppe et par enkelte dråber på gulvet, det er ret stort for mig. 

Første gang mit træningstøj var drivende vådt efter spinning var jeg også lidt stolt. Men derudover så synes jeg godt nok det er belastende ikke at svede. Jeg bliver tilgengæld meget rød i hovedet og min krop er meget meget varm, så et bad lige efter timen (det gælder alt træning) kan jeg godt glemme alt om. Det vil ikke hjælpe, med mindre jeg vil sidde i centret i ca. 1 time og dampe af. Derudover bliver mine hænder ekstrem fugtige, så nogengange har jeg faktisk problemer med at justere belastningen - burde nok snart slæbe et håndklæde med til træning.

Det mest frustrerende er faktisk mine tanker om "hvad mon de andre tænker". Jeg synes det er ret pinligt at komme ud efter to timers bike uden en svedperle på kroppen, det ser jo ud som jeg ikke laver noget. Men jeg ved jo jeg laver noget og jeg hver eneste gang giver den så meget jeg kan. Det er det jeg må huske på og så glemme de andre. Det er bare nemmere sagt end gjort. Jeg kan godt blive frustreret når jeg træner med andre og ved de er i ekstrem ringe form og alligevel ligger der en svedpøl under dem efter en times bike.

Men men men jeg tager den stigende svedmængde (vi snakker svedperler i ansigtet, på armene og benene) som et tegn på at jeg kommer i bedre og bedre form og at min krop bliver bedre til at komme af med varmen. Jeg er i hvertfald heller ikke nær så længe om at dampe af efter træning længere. Derudover er jeg også begyndt at svede når jeg er til styrketræning, det gjorde jeg heller ikke for et par måneder siden. Så det går da den rigtige vej.

Jeg bliver nok aldrig en af dem med en stor svedpøl under cyklen, men måske jeg en dag bliver en af dem som har lidt sved på panden efter opvarmningen. 

onsdag den 27. februar 2013

En god "opfindelse"


Endelig endelig er der kommet en skyr i en ordentlig størrelse bøtte. Tak. Jeg ved godt, jeg skal købe samme mængde skyr, men det virker mere overskueligt med en enkelt spand til et par dage end at skulle rende rundt i Netto for at hamstre de små bøtter. De er forresten ofte udsolgt i min netto.

Det er virkelig perfekt med 1 kg skyr. Især når man spiser den mængde som jeg gør (og som min roomie gør). Jeg spiser en ret stor mængde de fleste morgener og nogengange bliver aftensmaden også en omgang skyr. Det er dog primært når jeg kommer hjem fra træning lidt over 19 og bare skal have mad NU. 

Derudover smager den faktisk fint den her fra Cheasy og har en god konsistens, så jeg er meget stor fan. Rema har den forresten pt. på tilbud til 20 kr, jeg ved faktisk ikke hvad normal prisen er.

Her er lidt inspiration billeder til hvad jeg bruger skyr til 

Skyr blendet med jordbær hertil banan og nøddecrunch (dog lavet uden sukker)

 
 Skyr rørt med usødet cacao hertil banan, kokos og frysetørrede hindbær

 Skyr rørt med usødet cacao hertil banan og nøddecrunch

Skyr rørt med usødet cacao hertil banan og cashews

Ja, jeg kan virkelig godt lide bananer. Tror ikke jeg ville kunne leve uden bananer. Det er dog næsten det eneste stykke frugt jeg får. 

tirsdag den 26. februar 2013

Kostdagbog #1

Morgenmad: Skyr blendet med frosne jordbær samt banan og kokos. 
Ret kraftigt inspireret af Fitspiration
Frokost: Stenalderbrød med fiskefrikadeller, remoulade og grønt

 Eftermiddagssnack: Gulerødder med dip

Aftensmad: Falafler med tzatziki og gulerødder

Jeg tænker at det måske kan være meget interessant at se hvad jeg egentlig spiser på en dag, så jeg vil begynde at lave kostdagbog engang i mellem. Ikke hver dag, for så spændende og forskelligt spiser jeg altså heller ikke.

Jeg har flere gange kæmpet for at spise flere gange om dagen og ikke mindst huske mine mellemmåltider. Men efter at jeg stille og roligt har ført mere og mere fedt ind i min kost, så oplever jeg ikke samme sult og kan læse mig frem til, at det ikke er nødvendigt at spise så mange gange. Så jeg spiser når jeg er sulten, nogengange bliver det fem måltider om dagen, mens jeg andre gange nøjes med tre. Jeg går dog aldrig rundt og er sulten for har lavet en aftale med mig selv om, at når jeg er sulten så spiser jeg. Jeg tror ikke vejen til at blive tynd er at være konstant sulten. Tværtimod.

Det er også en af grundene til at jeg ikke tæller kalorier, jeg har det bedre med at jeg er mæt og at min krop har det godt. Har ofte før talt kalorier og så får jeg nærmest dårlig samvittighed hvis jeg overskrider med 5 kcal. Så det her fungere bedre for mig og så længe jeg taber mig, så forsætter jeg på den måde.

mandag den 25. februar 2013

Efter en usund weekend


Er mandagen altså svær at komme igennem. Især den her mandag, hvor min krop har straffet mig med hovedpine siden jeg vågnede. Og år man så ved, at lidt sukker kan få hovedpinen til at forsvinde, så er det svært at modstå. Så jeg har prøvet ved at lave lidt lækre aftensmad end på en normal mandag. Nu hvor jeg ikke træner har jeg jo også tiden til at give den gas i køkkenet, for ellers træner jeg altid lige omkring aftensmad tid og så bliver der spist meget skyr til aftensmad. 

I dag fik jeg dog lavet hj. remoulade, min første og den er bestemt ikke dårlig. Jeg servede den sammen med fiskefrikadeller og ovnbagte gulerødder. Et sikkert hit. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har lavet hj. remoulade, det var tiden værd. 

søndag den 24. februar 2013

Min træning #8


Mandag: BikeFit
Tirsdag: Puls/styrke

Ikke nok med at min træningsmotivation forsvinder, så er jeg simpelthen så "heldig" at jeg får en skade i min hofte. Skal jeg være helt ærlig, så kunne jeg godt mærke det efter BikeFit onsdag i forrige uge, det drillede lidt. Men så gik det over, i hvertfald indtil tirsdag i den her uge. Efter puls/styrke var jeg mere end død og sad i min stue og prøvede at overleve. Da jeg så ville rejse mig, gjorde det meget meget ondt i min hofte og jeg kunne knap nok gå. 

Onsdag gjorde det endnu mere ondt og torsdag forsatte det. Der var ingen tvivl om at jeg ikke skulle træne, turen ned og op af trapperne fra femte frembragte tåre i mine øjne og halten. Det var lidt hårdt at indse at der skulle en pause til. ØV, sådan lige samtidig med den manglende motivation for at træne. 

Jeg prøver dog at tænke på at jeg faktisk glæder mig til at skulle træne og jeg tæller dagene til at jeg kan komme afsted igen. I dag har jeg næsten ingen smerter haft, så jeg håber jeg kan komme til BikeFit på onsdag. Åh jeg trænger til at give den maks gas. Min opstart til CrossTraining er derfor udsat til næste mandag, men det er nok ikke lige med sådan en skade at jeg skal begynde til det. 

Næste uge bliver derfor også med et ret begrænset træningsprogram. Der er planer om BikeFit og Zumba. Stille og roligt, jeg er nødt til at tage det alvorligt, så jeg ikke ender med en permanent skade i min hofte. 

torsdag den 21. februar 2013

Pandekage dagen

I sidste uge var det jo pandekage dagen og efter at have set diverse billeder på instragram, twitter, facebook og ikke mindst i blogverdenen, besluttede jeg, at jeg også ville have pandekager. Pandekager er faktisk ikke noget jeg har den store erfaring med, men jeg har da prøvet et par opskrifter på proteinrige pandekager og det smager jo godt.

Jeg havde fået en opskrift af en medslanker på nogle ret simple pandekager, så dem besluttede jeg at prøve.
55 gram flødeost
2 æg
1 spsk proteinpulver
1 tsk kanel

Rigtig simpelt. Jeg lavede halv portion og fik 4 ret fine pandekager. Jeg spiste dem med peanutbutter fra urtekram og banan. En rigtig lækker morgenmad. 

Jeg skal dog have købt noget ordentlig proteinpulver. Jeg gir bare fortabt hvergang jeg kigger på diverse sidder, jeg vil nemlig gerne have noget uden sukker men med smag. Det jeg har nu er uden smag og jeg kan simpelthen ikke få det ned uden at kaste op, det går jo ikke. Måske er det også fordi det er noget billigt noget jeg købte i en helsebutik. Jeg overvejer om jeg bare skal købe den fra Nutramino, jeg ved jeg kan lide den og det er jo nok det vigtigste.

onsdag den 20. februar 2013

Træningsmotivation

Vi nærmere os efterhånden fem måneders dagen for at jeg (igen igen) startede op i FW. Fem måneder hvor jeg har været stor forbruger af centret, primært til BikeFit, Stram Op og BodyFit. Jeg har været rigtig glad for at træne og for netop de hold. Jeg elsker at mærke min kondition og benmuskler bliver bedre og bedre til BikeFit, imens at resten af kroppen bliver stærkere til BodyFit. Det er skønt at have fået små synlige Biceps muskler og ikke mindst synlige muskler på benene. Nu drømmer jeg bare om at fedtet omkring mine triceps forsvinder.

Fem måneder er, for mig, længe at have trænet. Jeg plejer at miste motivationen efter 3-4 måneder, og det er faktisk lidt ved at ske igen. Jeg keder mig simpelthen sådan når jeg træner, jeg føler ikke jeg bliver presset så meget og når jeg styrketræner savner jeg at få pulsen op. Men samtidig vil jeg rigtig gerne styrketræne fordi jeg godt kan lide at få mere og mere styrke i kroppen. 

Jeg er ret frustreret over at miste motivationen, især fordi det også har en betydning for motivationen til at spise sundt. Ikke at jeg spiser usundt, jeg spiser bare lidt mindre sundt. Jeg har derfor brugt lidt tid på at spekulere over hvad jeg måske kan ændre. Det giver jo nok mening, at når jeg træner 5 gange om ugen og det nærmest udelukkende er BikeFit og BodyFit, så begynder jeg at kede mig. 

I sidste uge prøvede jeg jo puls/styrke for første gang (i den her omgang træning) og jeg var også afsted i går. Det var meget anderledes end de andre Puls/styrke hold jeg har været til. Her er stationer og så er man ved hver station i 4 min., så man kommer kun "banen" igennem en enkelt gang på timen. Der er høj intensitet, kroppen bliver tæsket igennem og hjernen er på overarbejde med "Du kan godt. Du kan godt". Det har virkelig været fedt, men desværre går instruktøren nu på 3 ugers ferie. 

Jeg kan mærke det er den måde jeg gerne vil træne på. Der er vægte, der er egen kropsvægt, der er ketlebels, der er vægtstænger. Der er der hele. Det er lige mig, overraskende nok. Så nu har jeg undersøgt FW´s udbud af hold og efter lidt overvejelser har jeg meldt mig til en CrossTraining Intro. Dog først i næste uge, da jeg ikke kan nå det til de hold der er i den her uge. 

Det er faktisk noget jeg længe har haft lyst til at prøve, det ser så fedt ud når jeg går forbi CrossFit Copenhagens lokaler og når Modspil blogger om sine træninger, så får jeg ret meget lyst til at det er mig selv der er med. Så nu tager jeg det store spring. Jeg frygter det ret meget fordi jeg stadig er slap og i dårlig kondi, men samtidig så håber jeg at det kan være med til at give mig træningsglæden tilbage. Jeg glæder mig i hvertfald.

Nu håber jeg bare FW har nogle okay hold, men ellers må jeg jo overveje om jeg vil skifte til CrossFit Copenhagen og dermed miste muligheden for at gå til BikeFit. For det stopper jeg altså ikke med, det bliver nok bare kun en enkelt gang om ugen.