Mad mad mad mad

Jeg har hørt flere udtale "når jeg er på kur, så skal maden ikke være lækker - den skal bare være sund". Det er noget jeg ikke forstår, jeg er et madøre og jeg elsker mad. Så selvfølgelig skal min mad være lækker og smage godt, og så selvom jeg taber mig. Det skal ikke være en straf at blive mindre, det skal tilgengæld gøres på en måde jeg sagtens kan leve med resten af mit liv.

Jeg har efterhånden spist efter LCHF principperne i langtid og jeg har derfor også fundet ud af hvad der fungere for mig. Jeg kan ikke leve det liv jeg gerne vil, med bla. træning, hvis jeg ikke spiser en del kulhydrater. Jeg spiser dem så bare fra grøntsager og ikke stivelse. Det betyder også, at jeg aldrig bliver en af dem der lever for under 7% kulhydrat om dagen. 

Når jeg primært får min næring fra fedt, så er det som om min krop ikke helt vil fungere som den skal. Jeg skal have nogle kulhydrater for at få energien/overskuddet til at lave andet end at sidde hjemme og kigge ud i luften (eller sove). Jeg ved godt, at LCHF jo er en ketose kost og det kan da også sagtens være, at jeg er i Ketose når jeg fungere bedst, men jeg tvivler. Jeg har bare valgt at tage det fra LCHF som jeg synes min krop kan bruge og så kombinere med andre ting min krop kan lide. Det er i sidste ende det der gør, at jeg ender med at blive normalvægtig. 

Efter at jeg i sidste uge indrømmede at det hele sejlede ret meget, har jeg faktisk været dygtig til udelukkende at give min krop det den har brug for. Jeg har deltaget i flere sociale events uden at spise kage som de andre, jeg har siddet på arbejdspladsen hvor der har været kage 4 dage i den sidste uge - og jeg har ikke rørt det. Heller ikke de flødeboller, som faktisk var de sværeste at lade stå. Min krop er dog rigtig rigtig træt og brugt, men jeg håber at det bare er fordi jeg lige skal helt tilbage. De ekstra kilo er desuden snart væk igen, den første uge har i hvertfald haft en stor betydning.

Koldskål

Nu hvor solen skinner og det er rigtig varmt udenfor, så har jeg altså ikke den store lyst til en masse mad og derudover skal det helst være noget let og sommerligt. En af de ting jeg har cravet rigtig rigtig længe er koldskål.

Jeg har så googlet lidt på nettet for at blive inspireret til en omgang LCHF koldskål, men syntes ikke rigtig jeg fandt noget (hvis I kender en - så sig til). Jeg fandt dog en low carb og proteinrig hos Proteinopskrifter . Så den lavede jeg, dog forsøgte jeg at lave den lidt mere LCHF ved at tilsætte græsk yoghurt istedet for skyr og tilsætte nogle ristede mandler. Det fungerede ret godt.

Jeg ved ikke lige om jeg synes det smagte helt vildt som koldskål, men det skyldes nok også at jeg holder mig fra sukrin. Jeg skal simpelthen ikke spise alt det søde, for så craver jeg bare mere sødt. Jeg er nødt til at lære at spise uden at jeg skal bruge erstatninger for alt muligt usundt - I hvertfald konstant. Det fungere egentlig også meget godt, jeg har da i hvertfald endnu ikke købt sukrin eller stevia. 

Jeg har faktisk ret svært ved at spise LCHF pt., primært fordi jeg bare så gerne vil have en masse lækker frugt. Jeg ved godt, at min krop har det bedst uden alt frugten men pt. hvor det bare smager så godt, så vælger jeg altså at spise det. Desuden så kan frugten gøre at jeg holder mig fra sukker og så har min krop det altså noget bedre med frugt end sukker.

Jeg vil være den der kommer i mål...

Med den her titel på indlægget kunne jeg jo faktisk godt skrive en forsættelse til i går, men det skal handle om noget helt andet.

Det skal nemlig handle om en drøm jeg har haft i mange mange mange år. At cykle for Team Rynkeby.  Jeg vil så gerne hjælpe med at samle penge ind til Børnecancerfonden og Team Rynkeby projektet tiltaler mig virkelig. Jeg kan godt lide ideen om, at jeg skal udsætte min krop for en ekstrem hård oplevelse for at sætte fokus på Børnecancer. Det føles bare lidt  mere som mig, at skulle lide lidt i stedet for "bare" at donere penge.

At skrive sig på ventelisten og ikke mindst få formuleret en skarp motivation for at deltage, betyder jo ikke at jeg bliver udvalgt. Sidste år var der ca. 2500 ansøgere om ca. 650 pladser, hvor de 24 af pladserne var på Københavner holdet. Så jeg tror mine chancer for at komme til at cykle til Paris næste er år meget små, men de bliver jo ikke større af at jeg ikke skriver mig på venteliste.

Jeg har i rigtig mange år haft mange dårlige undskyldninger for ikke at ansøge om at komme med. Jeg var for tyk, jeg var i for dårlig form, jeg kunne ikke cykle 25 km i timen, jeg kan ikke lappe en cykel, jeg har aldrig siddet på en racer og ja, hvorfor skulle de egentlig vælge mig.

Men hvorfor skal de ikke vælge mig? Så nu har jeg taget det store skridt og skrevet mig på ventelisten. Det er nemlig noget jeg har arbejdet meget med det sidste år, jeg er nødt til at tage chancer, nødt til at træde udenfor min komfortzone og ikke mindst tro mere på mig selv.

Jeg har nok også lidt haft den følelse af, at det er pinligt hvis de ikke vælger mig og jeg så har fortalt alle mulige om min drøm. Men altså det er jo dumt at jeg holder mig selvtilbage af den grund, helt ærligt jeg risikere jo at gå glip af rigtig meget ved at tænke på den måde. Jeg er nødt til at tage chancer og være ærlig omkring hvad jeg drømmer om. 

Hvis jeg er så heldig at blive udtaget vil det være noget af det hårdeste jeg nogensinde kommer til at gennemfører, men det bliver også noget af det fedeste og mest givende - og selvfølgelig kan jeg klare det!

Jeg skrev mig på ventelisten tirsdag aften og ligesiden har jeg faktisk haft sommerfugle i maven. Der er alt for længe til september hvor jeg får svar....

Og så træder jeg igen ud af komfortzonen på lørdag - der skal jeg nemlig til 1.5 times træning med Krizstina Maria. Shit jeg er spændt og bange på samme tid. 

Om at tage sig sammen

På det seneste er det som om det der liv har fyldt lidt mere end det skulle og det har desværre gået en del ud over mit overskud. Overskuddet til at skrive herinde, overskuddet til at træne og desværre også overskuddet til at spise ordentligt. 

Men da jeg tilbragte min weekend i Vendsyssel og fik tid til at gå en tur langs stranden (og spise en is), så havde jeg også lidt tid til at tænke over mig liv. Det er mærkeligt at tænke på, at da jeg sidste år gik der i vandkanten og spiste is. Lignede jeg faktisk en der ikke burde spise is, det gør jeg ikke længere. Jeg har flyttet mig SÅ meget det sidste år og jeg vil ikke tilbage til der hvor jeg var.

Derfor er jeg også nødt til at tage skeen i den anden hånd og igen begynde at takke nej til kage, is, slik, brød osv.. Jeg kan åbenbart ikke adminestere det. Mere vil have mere og jeg har ikke rygrad til at modstå sukkerhovedpinen hele tiden. Så nu må jeg tilbage til ingen sukker og stivelse.

Mit manglende overskud har desværre betydet at jeg er steget lidt i vægt og min krop er blevet noget slappere igen. Det er ret skræmmende, at jeg kan stige op på vægten og se tallet ligeså stille stige uden at det kan motivere mig til at tage mig sammen. Det er jo dumt, at jeg nu skal tabe de samme par kilo igen - det kan jo også være de sidder endnu bedre fast den her gang.

Sket er sket. Nu er skeen taget i den anden hånd, jeg har kæmpet med hovedpine, kvalme og svimmelhed siden mandag morgen - men i dag skal jeg altså til træning. Det er første gang siden sidste onsdag....

I ved det sikkert godt. Men I kan altså følge mig på instagram som KathrineG - jeg er ret god til at smide små billeder op af min mad og træning.

Jeg nåede da til Aalborg

Da jeg tilmeldte mig FW rundt skrev jeg, at jeg bare ville nå til Aalborg. Det mål nåede jeg lige præcist, eller jeg kørte da fem kilometer længere, hvilket nok skyldes jeg har taget en mals time hvor man optjente 30 point i stedet for 25. Jeg må jo så også indrømme, at jeg ikke havde nået det hvis det ikke var fordi jeg havde scoret alle tre trøjer og dermed fået et + på 75 km....

Desværre vandt jeg ikke et par nye cykelsko, dem havde jeg ellers håbet på. Kunne virkelig godt bruge et par nye og bedre end dem jeg har....

Salat med hvide asparges

Fornyligt lånte jeg Stenalder af Thomas Rode Andersen på biblioteket. Jeg har ofte overvejet at købe den, men ville gerne lige tjekke opskrifterne ud først. Jeg har ikke fået afprøvet så mange opskrifter, men jeg har fundet en del jeg gerne vil prøve og jeg synes faktisk det virker til at være nogle rigtige gode opskrifter endvidere er de meget spændende og relativ nem at gå til.

I går fik jeg prøvet en lækker salat med hvide asparges, birkes og parmesan. En virkelig lækker salat, som jeg servede sammen med en perfekt bøf. Ikke nogen dårlig lørdagsmiddag. Det er faktisk første gang jeg har lavet hvide asparges, men det bliver langtfra sidste gang for de smagte virkelig godt.

Jeg lavede lidt om i opskriften da jeg kunne ikke finde rucola salat, overraskende nok - det plejer da at kunne købes alle steder. Så i stedet brugte jeg et krølsalat og tilsatte lidt mere citron for at få noget mere syre i retten. Hvilket fungerede udemærket.

Opskriften kommer her (til 4 personer)

Asparges

16-20 hvide asparges

salt og peber

1 kvist rosmarin

1 spsk usaltet smør 

1 lille bundt rucola (hvilket jeg så spang over)

ca. 50 gram parmesan

1) Skræl og rengør aspargesene

2) Kog dem i letsaltet vand (ca. 7 min)

3) Tænd for grillen i ovnen

4) Pluk rosmarinen

5) Kom smørret og rosmarinen i en pande (som kan gå i ovnen) og varm det op til det bruser

6) Sving aspargesene i smørret

7) Kom halvdelen af rucolaén ned til aspargesene (den skal klaske sammen)

8) Riv osten over og krydder med salt og peber

9) Grill det i ovnen til osten er smeltet og aspargesene er glasset

Brunet smør

1 spsk finthakket rødløg

4 spsk usaltet smør

1/2 spsk blå birkes

Citronsaft 

Salt og peber

1)Hak løget fint

2)Varm smørret op i en gryde, til det begynder at brune (og få en nødde duft)

3) Tilsæt løg, birkes og til sidst citronsaft

4) Smag til med salt og peber

Anretning 

Anret aspargesene på et fad og fordel den resterende rucola over og høvl lidt ost over.

I bogen har Thomas Rode også tilsat lidt hakkede mandler, i hvertfald på billedet - så det gjorde jeg også.

Banan is

 Banan-lakrids is

Banan-peanutbutter is

Nu hvor det er så varmt, så synes jeg altså det er ret svært at skulle holde mig fra is. Heldigvis findes der nogle okay alternativer bla. banan og mango is. Især banan isen er jeg ret vild med og heldigvis er den ret nem at lave.

En banan skæres i skiver og fryses hvorefter den skal en tur i minihakkeren/blenderen sammen med den smagsvariant man kunne tænke sig og så ca. 1/2 dl mælk/fløde/kokosmælk. Simpelt simpelt. Jeg kan dog anbefale at starte med mindre væske og så tilsætte efterhånden som man ser konsistensen på isen.

Jeg har indtil videre prøvet varianterne cacao, lakrids og peanutbutter, men smagsvarianterne er jo utallige. Jeg planlægger at bla. at prøve en hindbær, kaffe og kanel variant.

29 uger

Rent blær med sådan et indlæg, men egentlig er jeg mest stolt af at jeg har formået at komme afsted min. 1 gang om ugen i 29 uger. Det er på trods af skadespause, jul, ferier og umotiveret perioder.  Jeg er godt tilfreds med det.

Kokosgrød

I går efter min træning prøvede jeg noget nyt, nemlig kokosgrød. Det er en opskrift jeg fandt på instagram for efterhånden langtid siden, men ligesom med æggelatten så krævede det altså lige lidt mod at få det lavet. Jeg var også ret skeptisk, men det smagte overraskende godt og så var det dejligt mættende.

Jeg er ikke den helt store grødspiser, men nogengange er det bare rart med et alternativ til æg og skyr til morgenmaden. Jeg kan især godt forestille mig, at det kan blive en favorit til efteråret. Det er bare som om sommervarmen og grød ikke passer så godt sammen, så heldigt der var overskyet i går.

Opskriften er flg.

2 æg

1 dl kokosfløde

1 spsk kokosmel

Vanilie (jeg bruger den fra Urtekram)

Det hele blandes sammen i en gryde og koges indtil man synes det har den rette grød konsistens. 

Jeg serverede det sammen med hindbær og lakrids, hvilket jeg synes er en god kombination. Grøden kan nemlig godt virke lidt sød, så de bitre hindbær passer perfekt sammen med den.

Min træning #21

Tirsdag: BodyFit
Onsdag: 2*BikeFit
Torsdag: BodyFit
Fredag: BikeFit
Søndag: Styrketræning

5 gange træning på en uge. Det er jo fuldstændig ligesom tilbage i januar - sejt. Men det kan også mærkes i benene, de er lidt brugte for tiden - heldigvis er det jo på den gode måde.

Det kunne faktisk godt være blevet til 6 træninger. FW valgte nemlig at aflyse min mandags biketime. Vel og mærket ca. 1 time før den skulle starte og uden at sende hverken mail eller ringe. Virkelig dårlig stil, men heldigvis skrev min veninde det lige til mig, så jeg nåede ikke at cykle alle 5 km ud til træningscentret. Fredag morgen sov instruktøren så over, så det har ikke lige været min instruktør uge.